Bilateral kronisk hofteluksation som senfølge af ubehandlet hoftedysplasi

En 35-årig kvinde, som kom til Danmark som flygtning, blev i forbindelse med udredning for lænderygsmerter henvist til røntgenundersøgelse af bækken og hofter. Hun havde en længere anamnese med smerter i ryg og diffus udstråling til begge ben. Under sine fire graviditeter havde hun haft bækkenløsningssymptomer. Hun angav, at hun var født med hoftedysplasi, men at hun ikke var blevet nærmere undersøgt eller havde fået behandling herfor. Ved en objektiv undersøgelse fandt man øget lændelordose med anteriort kippet bækken, nedsat abduktion i hofteleddene og bilateral positiv Trendelenburgs test. Sensibiliteten var diffust nedsat uden radikulært præg, og hun havde en nedsat gangdistance pga. smerter.

Røntgenundersøgelsen af bækkenet viste, at begge hofteled var bilateralt lukserede ca. 10 cm kranialt med hypoplastiske capiti femoris og knap udviklede, meget stejlt forløbende acetabuli. Der syntes ikke at være udviklet neoacetabuli.

Patienten blev herefter viderehenvist til ortopædkirurgisk vurdering. Hofteledsdysplasi forekommer hos ca. 1% af nyfødte og skyldes mekaniske og genetiske faktorer [1, 2]. Ubehandlet hofteledsdysplasi disponerer til degenerative ledforandringer og smertefuld sekundær artrose. I sjældne tilfælde vil der komme en senkomplikation med total luksation, forkortning, caputnekrose og pseudoartroser, som hos denne patient.(1,2) Små børn behandles oftest med abduktionsskinner/bandage i 2-4 måneder med en succesrate på 85-95%. Hos sent opdagede tilfælde kan tilstanden behandles med længerevarende immobilisation, osteotomi og evt. total hoftealloplastik [3]. Screening af nyfødte i Danmark og effektiv behandling gør, at alvorlige senfølger er sjældne [3, 4].

Vi ønsker at gøre opmærksom på tilstanden som mulig differentialdiagnose hos personer, som har hofte-/lænderygsmerter og kommer fra lande, hvor man ikke screener og behandler hoftedysplasi rutinemæssigt.

Interessekonflikter: ingen.