Skip to main content

Bilateral peritonsillær absces ved mononukleose

Reservelæge Klaus Ulrik Koch, reservelæge Christian Lindhardt, overlæge Ole Østergaard Andersen & ledende overlæge Søren Kristensen Sydvestjysk Sygehus, Øre-næse-hals-afdelingen

31. okt. 2005
3 min.

Peritonsillær absces (PA) som komplikation ved infektiøs mononukleose (IM) blev første gang beskrevet af Goldstein i 1978, bilateral peritonsillær absces (BPA) af Johnsen i 1981. BPA er sjældent forekommende og vanskelig at diagnosticere, da patienterne ofte ikke har asymmetri af svælget. Ydermere kan der hos et fåtal af patienterne ikke observeres trismus [1]. To sygehistorier omhandlende patienter med IM kompliceret af BPA uden trismus præsenteres.

Sygehistorier

I. En 17-årig mand blev overflyttet fra et andet sygehus med stridor på mistanke om IM. Patienten havde en anamnese på en uge med tiltagende feber, synkesmerter og respirationsbesvær. Klinisk fandt man in- og ekspiratorisk stridor, bilateral tonsilhypertrofi, bilateral peritonsillær hævelse uden trismus og bevaret symmetri af svælget. Monospot var positiv. Grundet betydeligt respirationsbesvær og på mistanke om BPA fik patienten foretaget tonsillektomi à chaud med fund af BPA. Postoperativt blev forløbet kompliceret af sepsis. Patienten blev udskrevet i velbefindende ti dage efter operationen.

II. En 21-årig mand med diagnosen IM blev indlagt. Patienten havde en anamnese på seks dage med tiltagende feber og synkesmerter. Klinisk fandt man tonsilhypertrofi og beskedent venstresidigt peritonsillært ødem uden trismus. Monospot var positiv. Grundet mistanke om BPA fik patienten foretaget tonsillektomi à chaud med fund af BPA. Det postoperative forløb var ukompliceret, og patienten blev udskrevet tre dage efter operationen.

Diskussion

IM ses hos 20-60 pr. 100.000 pr. år. 5-10% af patienterne har respiratoriske komplikationer, og 2-3,5% har livstruende respiratoriske komplikationer og/eller BPA. Dødsfald ved IM er sjældent forekommende. BPA ses hos 0-6,7% af alle patienter med PA [2]. Hyppigt er der tale om et tilfældigt fund ved tonsillektomi à chaud.

BPA hos patienter med IM er en interessant klinisk problemstilling, idet disse sygdomme er hinandens differentialdiagnoser, hvilket gør diagnosen særlig vanskelig [3]. De orofaryngeale symptomer og kliniske fund ved IM er hyppigst feber, synkesmerter og bilateral tonsillhypertrofi med belægninger. Svælget er symmetrisk, og der findes peritonsillært ødem, men ingen trismus. PA viser sig klassisk med feber, synkesmerter, trismus, unilateral peritonsillært ødem og derfor asymmetri af svælget. BPA viser sig ved feber, synkesmerter, hyppigst trismus og bilateralt peritonsillært ødem. Patogenesen ved trismus er uklar, men skyldes formodentlig øget tonus i tyggemuskulaturen som følge af flegmonøs inflammation i den bløde gane og det peritonsillære væv [4]. Fravær af trismus ved PA og BPA er tidligere blevet beskrevet i litteraturen [1, 5]. Årsagen til den manglende trismus kendes ikke, men er formodentlig abscessens placering i forhold til tyggemuskulaturen. Det er således kendt, at trismus er fraværende, når abscessen ligger dybt bag tonsillen [5].

Uafhængigt af, om patienten har IM eller ej, er behandlingen af BPA tonsillektomi à chaud. Ved IM med alvorlige respiratoriske komplikationer kan tonsillektomi à chaud være livreddende [1, 2].

Konklusion

Diagnosen BPA er overordentlig vanskelig at stille, da tilstanden til forveksling ligner IM. Imidlertid kan begge tilstande ses simultant hos samme patient. Fraværet af asymmetri og trismus kan, såfremt de orofaryngeale gener progredierer, foranledige diagnosen alvorlig IM, hvorved der er risiko for at BPA overses.

Konklusionen er, at patienter med IM, som har udtalte eller forværrede orofaryngeale symptomer, bør ses af en speciallæge i øre-næse-halssygdomme.


Klaus Ulrik Koch, Oluf Bagers Gade 25, 1. tv., DK-5000 Odense C.

Antaget: 22. juli 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet

Ovenstående artikel bygger på en større litteraturgennemgang end litteraturlistens fem numre. En fuldstændig litteraturliste kan fås ved henvendelse til forfatterne.


Referencer

  1. Johnsen T. Infectious mononucleosis and peritonsillar abscess. J Laryngol Otol 1981;95:873-6.
  2. Burstin PP, Marshall CL. Infectious mononucleosis and bilateral peritonsillar abscesses resulting in airway obstruction. J Laryngol Otol 1998;112:1186-8.
  3. Portman M, Ingall D, Westenfelder G et al. Peritonsillar abscess complicating infectious mononucleosis. J Pediatr 1984;104:742-4.
  4. Kristensen S, Tveterås K. Trismus. Ugeskr Læger 1986;148:700-4.
  5. Bonding P. Tonsillectomy à chaud. J Laryngol Otol 1973;87:1171-82.