Skip to main content

Billeddiagnostik er utilstrækkeligt til diagnostik af perforeret blindtarmsbetændelse

Illustration: Birgitte Lerche-Berlach
Illustration: Birgitte Lerche-Berlach

Redigeret af Jacob Pontoppidan Thyssen, jacob.pontoppidan.thyssen@regionh.dk

25. mar. 2014
2 min.

> BR J SURGERY

Omkring 10% af befolkningen vil på et tidspunkt i livet få blindtarmsbetændelse, heraf størstedelen i alderen 10-30 år. Tidligere har operation været stort set det eneste behandlingstilbud til disse patienter, men nyere randomiserede studier har vist, at antibiotikabehandling kan være et godt alternativt til patienter med en ukompliceret akut ikkeperforeret blindtarmsbetændelse. På trods af, at »simple« blindtarmsbetændelser kan remittere spontant, er risikoen for perforation og dermed mortalitet altid til stede.

På baggrund af dette er det væsentligt for den behandlende læge at vide, om der er perforation, da det influerer på behandlingsvalg og tidspunkt for kirurgisk intervention.

En hollandsk forskergruppe sammenlignede derfor i et prospektivt studie, hvor akkurate henholdsvis MR- og UL-skanning (evt. i kombination med CT) er til at skelne mellem simpel og perforeret blindtarmsbetændelse. De inkluderede 230 patienter med tegn til blindtarmsbetændelse på seks hospitaler og MR-skan nede 223. Derudover foretog de UL-skanning og evt. CT og afgjorde patientbehandlingen udelukkende på basis af UL-skanningen (og evt CT‘en). Radiologerne, der så MR-skanningerne igennem kendte ikke resultatet af UL-skanningerne og de eventuelle CT‘er. Ved tremånedersfollowup afgjorde en gruppe eksperter den endelige diagnose baseret på kliniske forløb, perioperative data og histologi.

I alt 118 patienter havde blindtarmsbetændelse, heraf var 87 ukomplicerede og 31 perforerede. Ved MR-skanning identificerede man 17 af 30 patienter med perforation (sensitivitet 57 (95% konfidens-interval (KI): 39-73), hvorimod man ved UL-skanning og evt CT identificerede 15 af 31 (sensitivitet 48 (95% KI: 32-65) (p = 0,517). Forfatterne konkluderede, at de billeddiagnostiske metoder var lige utilstrækkelige til diagnostik af perforeret blindtarmsbetændelse, da man med metoderne overså perforeret blindtarmsbetændelse hos ca. halvdelen af patienterne.

Professor, Lars Nannestad Jørgensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Fem randomiserede studier har vist, at antibiotisk behandling af akut appendicitis er mulig, men omkostningen er en betydelig recidivfrekvens. Dette studium bekræfter, at billeddiagnostik sikrer prædiktive værdier på mere end 92% med hensyn til at stille diagnosen appendicitis. Derimod er MR-skanning eller UL-skanning kombineret med CT ringe til at skelne mellem perforerede og ikkeperforerede, inflammerede blindtarme, idet de positive og negative prædiktive værdier kun er på ca. 50%. Forfatterne forudsætter, at denne differentialdiagnostik er afgørende i en eventuel selektion af patienter til antibiotisk behandling af appendicitis. Dette er dog uafklaret, da vi ikke kender forløbet af antibiotisk behand-

ling af appendicitis med samtidig perforation uden at ‚kigge ind‘ for at sikre den korrekte diagnose. De patienter, der udvælges til antibiotisk behandling af appendicitis, kræver tæt observation til sikring af klinisk bedring«.

Leeuwenburgh MM, Wiezer MJ, Wiarda BM et al, OPTIMAP study group. Accuracy of MRI compared with ultrasound imaging and selective use of CT to discriminate simple from perforated appendicitis. Br J Surg 2014;101:e147-55.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24272981