Skip to main content

Biologisk behandling af colitis ulcerosa

I to nye studier belyses effekten af biologiske lægemidler hos patienter med utilstrækkeligt respons på gængs standardbehandling

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

25. okt. 2019
2 min.

Basisbehandlingen af colitis ulcerosa afhænger af sygdommens sværhedsgrad, men omfatter typisk 5-aminosalicylsyre, lokale og/eller systemiske glukokortikoider samt thiopuriner med henblik på at inducere og vedligeholde remission. Indførelsen af biologisk behandling med medikamenter rettet mod tumornekrosefaktor (TNF) som infliximab, adalimumab og golimumab har markant forbedret behandlingen og reduceret antallet af kolektomier. Et betydeligt antal patienter har dog ikke tilstrækkelig effekt af TNF-hæmmere, som trods biosimilære produkter fortsat er relativt kostbare og kan give alvorlige bivirkninger. Derfor udvikles der fortsat ny medicin, f.eks. tarmselektive integrinantagonister som vedolizumab. I et nyt studie har man sammenlignet effekten af vedolizumab med effekten af adalimumab hos patienter med utilstrækkelig respons på standardbehandling, herunder andre TNF-hæmmere end adalimumab (hos 25% af patienterne). I et andet studie har man undersøgt stoffet ustekinumab, som virker antagonistisk mod interleukin (IL)-12 og IL-23.

Professor Ole Haagen Nielsen, Gastroenheden, Herlev Hospital kommenterer: »Det ene studie er det første head-to-head-studie, som viser, at antiintegrinet vedolizumab, som har en flot sikkerhedsprofil i forhold til TNF-hæmmerne, er adalimumab overlegent i behandlingen af aktiv colitis ulcerosa, men behandlingen er desværre dyrere. Studiet muliggjorde imidlertid ikke dosiseskalering og afspejler på denne måde ikke real world-praksis. Det andet studie, som er ret kompliceret opbygget med flere behandlingsarme og crossoverdesign, hvilket heller ikke reflekterer real world-praksis, viste, at selvom den kliniske remissionsrate kun var 16% efter otte uger, er ustekinumab et nyt behandlingstilbud til aktiv colitis ulcerosa. Man fandt imidlertid en højere cancerforekomst efter 52 ugers behandling end i placebogruppen. Dette fund påkalder sig yderligere opmærksomhed. Begge studier dokumenterer, at der er nye behandlingsmuligheder til patienter, som har moderat til svær aktiv colitis ulcerosa og ikke responderer sufficient på TNF-hæmmere, eller som har udviklet væsentlige bivirkninger af denne behandlingsform«.

Sands BE, Peyrin-Biroulet L, Loftus EV et al. Vedolizumab versus adalimumab for moderate-to-severe ulcerative colitis. N Engl J Med 2019;381:1215-26.

Sands BE, Sandborn WJ, Panaccione R et al. Ustekinumab as induction and maintenance therapy for ulcerative colitis. N Engl J Med 2019;381:1201-14.

INTERESSEKONFLIKTER: Ingen