Content area

|
|

Biologisk krigsførelse mod denguefeber er effektiv

Et storslået forsøg i Indonesien viser, at udsættelse af myg inficeret med den intracellulære bakterie Wolbachia førte til færre tilfælde af denguefeber.
Foto: Colourbox
Forfatter(e)

Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Denguefeber forårsages af denguevirus, som overføres ved stik af Aedes-myg. Sygdomsspektret spænder fra ukarakteristisk febersygdom til dødeligt forløbende dengueshocksyndrom. På grund af øget urbanisering, som giver gode levevilkår for myggene, er prævalensen af denguefeber steget kraftigt i Asien og Latinamerika, og denguefeber er nu en af de hyppigst diagnosticerede, tropiske virussygdomme i Vesteuropa og Nordamerika. Forsøg har vist, at overførsel af den intracellulære Wolbachia-bakterie til Aedes-myggenes æg nedsætter denguevirusreplikationen i myggen. Ny artikel sammenligner forekomst af denguefeber i 12 geografiske områder i Indonesien, hvor man udsatte Wolbachia-inficerede myg med forekomst af sygdommen i 12 kontrolområder. Resultaterne viste, at forekomst af denguefeber var ca. fem gange lavere i interventionsområder sammenlignet med kontrolområder.

Overlæge Peter Ellekvist, Infektionsmedicinsk Sektion, Medicinsk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Aedes-myg er ikke naturligt inficerede med Wolbachia, men når man inficerer myg i laboratoriet og efterfølgende udsætter dem i naturen, vil Wolbachia brede sig invasivt i hele Aedes-populationen fra hunmyg til afkom. I dette studie viste forfatterne, at incidensen af denguefeber i et endemisk område reduceredes markant, hvis man udsatte Wolbachia-inficerede myg i naturen. Myg flyver gennemgående ikke særlig langt, og det har derfor været muligt – inden for tidsrammen af studiet – at undgå, at myggepopulationerne i hhv. interventions- og kontrolområderne blandede sig i større omfang. Langtidseffekterne af denne manipulation med myggenes biologi kender vi naturligvis ikke. Pudsigt nok gælder det omvendte for visse rundorme, som forårsager filariesygdomme. Disse rundorme er naturligt inficerede med Wolbachia, og her er de nødvendige for ormenes reproduktionsevne. Hvis man angriber rundormenes Wolbachia-bakterier ved at give patienter med filariasis doxycyclin, ødelægger man ormenes evne til at producere afkom: mikrofilarier. I én sammenhæng er Wolbachia altså til nytte, mens de i en anden er skadelige«.

Utarini A, Indriani C, Ahmad RA et al. Efficacy of Wolbachia-infected mosquito deployments for the control of dengue. N Engl J Med 2021;384:2177-86.

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Blad nummer: 

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer