Akademisk afhandling
Bladder dysfunction in Parkinson's disease
3. apr. 2006
2 min.
Denne ph.d-afhandling er resultatet af mit arbejde under ansættelse som klinisk assistent ved Neurologisk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, 2000-2004. Den omfatter tre artikler og en samlet oversigt.
Baggrunden for arbejdet var at patienter med Parkinsons syge (PS) ofte har vandladningsforstyrrelser (lower urinary tract symptoms (LUTS)). Tidligere studier har vist, at såvel alder som sværhedsgraden af sygdommen kan have indflydelse på vandladningssymptomer.
Formålet var at: A) undersøge hyppigheden og karakteren af LUTS hos patienter med Parkinsons syge samt at sammenligne disse med symptomerne hos en gruppe patienter i urologisk klinik henvist med henblik på undersøgelse, B) undersøge effekten af degeneration af dopminerge neuroner svarende til corpus striatum på LUTS og på blærekontrol, C) undersøge den mulige rolle af medikamentel behandling af Parkinson- symptomerne i blærekontrol.
Studiet bestod af (A) en spørgeskemaundersøgelse om LUTS-patienter med PS og en sammenligning med 58 patienter som mødte på en urologisk klinik. Derudover bestod studiet af (C) en undersøgelse af 32 patienter med PS, som blev spørgeskemainterviewet om LUTS og fik foretaget to urodynamiske undersøgelser: én i vanlig medikamentel behandling og én efter at have holdt pause med denne. Endeligt (B) blev resultaterne af SPECT med anvendelse af [123 I]-FP-CIT(en ligand der binder sig til dopaminerge neuroner) af 14 af patienterne i det urodynamiske studie analyseret i forhold til resultaterne fra dette studie.
37% af patienter med PS angav at have betydelige gener. 86% rapporterede om nykturi, mens patienter med PS fandt, at urgency var det symptom, der hyppigst gav anledning til generende symptomer. Vi fandt i alle studier en signifikant korrelation mellem sygdommens sværhedsgrad og sværhedsgrad af generende LUTS. Patienter med PS havde signifikant færre LUTS end personer, der var henvist til urologisk klinik.
Hos patienter med PS og LUTS fandtes nedsat optagelse af [123 I]-FP-CIT sv.t. corpus striatum i hjernen, i forhold til patienter uden symptomer. Hos patienter med betydelige LUTS (> 10 point) korrelerede ratioen mellem putamen og nucl. caudatus med vandladningssymptomerne som udtryk for en relativt sværere degeneration af nucl. caudatus.
Effekten af den antiparkinsonistiske medicin havde en uforudsigelig, men signifikant effekt på blærekontrollen målt ved to urodynamiske undersøgelser. Hos patienter med PS med betydelige LUTS fandtes medicinen at øge blærekapaciteten signifikant. Der var ikke sammenhæng mellem effekten af medicinen på blærekontrollen og graden af degeneration af dopaminerge nerveceller i corpus striatum.