Bliver elitefodboldspillere ofte skadet?

Fodbold er en kollisionssport med fysisk kontakt, der inkluderer tacklinger, vendinger og drejninger i højt tempo ofte på ujævnt terræn, og skadesmekanismerne er kendte og klassiske. Fodbold er en populær sport med ca. 200 mio. registrerede spillere i 186 lande, i Europa er der registreret 20 mio. i 53 lande, heraf 290.000 i Danmark.

Epidemiologi

Der findes ganske mange epidemiologiske undersøgelser vedrørende fodboldskader. Imidlertid lider de fleste undersøgelser af manglende metodologisk standardisering, definering af, hvad der skal registreres som skade, omfanget og lokalisationen af skaden og registrering af et skaderecidiv [1]. Også fodboldforbundene FIFA og UEFA har anvendt forskellige skadedefinitioner. En skadedefinition har således været baseret på spillerens oplysninger retrogradt med betydelig risiko for fejlrapport eller på, om skaden har været behandlingskrævende vurderet af sundhedssektoren i klubben. Andre skadedefinitioner har baggrund i vævsskade med objektive fund, og endelig har en skade været defineret ved fravær fra mindst et træningspas eller en kamp.

I forsøget på at opnå fælles konsensus på skadesdefinitioner og indhentning af data, har FIFA's medicinske vurderings- og forskningscenter efter et todagesseminar foreslået og publiceret en række definitioner og metodologiske procedurer [2]. UEFA har man siden 2001 samlet data fra 62 professionelle topklubber i 15 lande i Europa. Til dato er der registreret 6.500 skader inkluderende 700.000 timers eksposition. Dette banebrydende projekt blev forudgået af et stort pilotprojekt i Danmark og Sverige i 2001. Ifølge dommernes bedømmelser fandtes 20% af ovennævnte skader at være direkte relateret til ulovlige tacklinger.

Risiko og skadesfrekvens

Fodboldspillerens position på holdet medfører forskellige kropslige belastninger. Midtbanespillere udfører mere løbearbejde end forsvars- og angrebsspillere, mens disse til gengæld har flere spring- og landingssituationer. Den gennemsnitlige løbeintensitet er størst i første halvleg.

Gabbe et al [3] inkluderede i deres undersøgelse et stort antal potentielle risikofaktorer, men kunne ikke påvise en egentlig disponerende skadesprofil. Arnason et al [4] fandt på basis af videooptagelser af 52 kampe, at tacklingsdueller var årsag til cirka 65% af skaderne, og konstaterede samtidig, at i 90% af tilfældene havde den udsatte spiller i det væsentlige kun fokus på bolden. Ca. 25% af skaderne kunne relateres til mudrede, ujævne og/eller hårde baner.

Skadesrisikoen angives noget forskellig fra 70% til 90% for elitespillere pr. sæson, når den defineres som en skade der implicerer fravær fra mindst en træningssession eller kamp [5, 6].

Skadesfrekvensen med hensyn til træning synes ikke at være signifikant forskellig mellem divisions- og seriefodbold, men under kamp sker der flest skader hos divisionsspillere.

Hagglund et al [6] fandt ingen ændring i skadesrisiko mellem to prospektive studier vedrørende svensk elitefodbold i henholdsvis 1982 og i 2001. Antallet af fodboldkampe var uændret, men træningstiden var øget med næsten 70%, og den totale eksposition til fodbold var øget med 27%, og på baggrund af dette fandtes et samlet større antal skader i 2001 end i 1982. Incidensen var i 1982 8,3 skader pr. 1.000 timers spil (henholdsvis 4,6 og 20,6 i træning og kamp) sammenlignet med i 2001 7,8 skader pr. 1.000 timer (henholdsvis 5,2 og 25,7 i træning og kamp). 9% af skaderne blev rubriceret som alvorlige, dvs. at de medførte totalt fravær fra fodbold i over 28 dage. I UEFA's Champions League-studie fra 2001 og 2002 fandt man en frekvens af skader større end i ovennævnte studie med 9,4 skader pr. 1.000 timers kamp, og engelske og skotske spillere havde signifikant flere skader end spillere på de sydeuropæiske hold. Landsholdsspillere havde ikke flere skader end andre ligaspillere [7].

Anatomiske lokalisationer for skader angives i litteraturen [7, 8] nogenlunde ens som vist i Tabel 1 . Størst variation i skadesfrekvens findes for lårskader og skyldes utvivlsomt definitionsproblemer mht. overuse, krampe og egentlig fiberskade.

I 20 FIFA-turneringer fra 1998 til 2004 blev der ved hjælp af videooptagelser konstateret 12,5 hoved-nakkeskader pr. 1.000 spilletimer. Den hyppigste årsag til skaderne var luftdueller, og den ulovlige brug af arme var signifikant den hyppigste årsag til skade (33%) [9].

Sammenholdes skadesincidensen i fodbold med skadesincidensen i andre kontaktsportsgrene som ishockey og håndbold, er incidensen mht. knæskader nogenlunde ens, men ishockey er ligesom håndbold præget af mange overekstremitetsskader. Lårmuskelskader er færre i begge sidstnævnte sportsgrene end i fodbold, hvilket forståeligt skyldes helt andre bevægemønstre og ikke inkluderer fodboldens mange tacklinger på ben og sparkeaktiviteter. Sammenholdes skadesfrekvensen i fodbold med skadesfrekvensen i en ikkekontaktsport som badminton, er den ca. tre gange større i fodbold og med mere alvorlige skader.

Prognose

Risikoen for fornyet skade i samme region i efterfølgende sæson findes at være øget to- eller trefold sammenlignet med ikkeskadede spillere i tilfælde af hasemuskel-, lyske- og/eller knæskader, mens dette ikke gælder for ankelskader. Samtidig medfører en gentagelse af samme skade længere spillefravær end den primære skade [6]. Alder synes ikke i sig selv at være en risikofaktor, men hos unge ynglingespillere er der dog påvist en sammenhæng mellem modenhed og skader. I rugby er overvægt fundet at disponere for et øget antal skader sammenlignet med normal body mass index (BMI), om det samme er tilfældet i fodbold er sandsynligt, men ikke bekræftet [10].

Hos spillere med tidligere knæ- eller ankelskader er der rapporteret om radiologiske artroseforandringer i forskellige grader hos henholdsvis godt 60% og 30% af spillerne, men også hos spillere uden erkendte knæ-ankel-skader var der en øget incidens af [11] artroseforandringer på henholdsvis 25% og 20%. Sequelae til tidligere menisklæsion påvistes hos ca. 90%. En egentlig sammenhæng mellem radiologiske forandringer og subjektive symptomer er ikke påvist.

Langtidseffekten af headning på nakke og cervikalcolumna er formentlig en øget risiko for udvikling af sekundære degenerative cervikale forandringer, men også i andre kontaktsportsgrene uden headning, f.eks. rugby, har man påvist en øget frekvens af sådanne forandringer. Måske skyldes forandringerne således mange aksiale rotationsmomenter, selv om isolerede alvorlige kontakttilfælde kan være årsag.

Profylakse

Der har siden Ekstrands et al's arbejde i 1983 [8] været øget fokus på profylakse, og det må betragtes som en kendsgerning, at proprioceptiv træning og koordinationstræning på forskellige typer balancebrædder og -kugler samt tapeningsbandager signifikant kan reducere antallet af ankel- og korsbåndsskader. Opvarmningsprogrammer, ekcentrisk træning, gradueret styrketræning med fokus på individet, forskellige typer udspændingsøvelser efter aktivitet og i træningslokalet, indlæring af faldteknik og springøvelser samt anvendelse af korrekt udstyr inklusive sko, indsåler, benskinner og påklædning har vist sig signifikant at kunne reducere antallet af fodboldskader. Som et kuriosum kan det nævnes, at det danske fodboldlandshold var det første, som til stor forundring for omverdenen ved olympiaden i 1948 i Rom brugte opvarmning forud for kampene. De vandt bronze.

Sammenhængen mellem ulovlige tacklinger inklusive brug af albuer indikerer, at dommerne har et stort medansvar i profylaksen af skader ligesom banerne skal være velplejede.

Konklusion

Selv om elitefodbold er forbundet med en relativ stor risiko for skader, er det muligt at forebygge mange af disse under forudsætning af et godt teamsamarbejde i de enkelte klubber. Dette inkluderer management, trænere og sundhedsafdeling. Der skal specielt fokuseres på spillere med skader i den forgangne sæson, da disse er i øget risiko for at få senere langvarigt skadesfravær. Endvidere bør der specielt lægges vægt på indlæring af den rette habitus hos ungdomsspillerne.

Fodbold er et spil i stadig udvikling og kræver mere og mere af alle tilstedeværende på og uden for banen både med hensyn til krop, psyke, fodboldintelligens, opmærksomhed og generelt teamsamarbejde.

Korrespondance: Mogens Kreutzfeldt , P.W. Tegnersvej 21, DK-3070 Snekkersten.

Interessekonflikter: Ingen angivet