En i øvrigt sund og rask 55-årig mand, der var af dansk oprindelse og havde haft 12 års ophold som feltlæge på Madagaskar og i Yemen (1993-2005), fik i 2015 recidiverende episoder med frisk blødning per rectum. Der blev udført ilieokoloskopi med normale fund, men i det rektosigmoidale område observeredes milde proktitforandringer med nedsat kartegning. En efterfølgende hæmotoxylin-eosin-farvning af biopsimateriale fra såvel rectum som sigmoideun viste granulomdannelse, der indeholdt både levende og døde Schistosoma-æg, der blev klassificeret som Schistosoma haematobium på grund af den typiske spidsformation terminalt på ægget (se pil på illustrationen).
S. haematobium-parasitten overføres ved kontakt med ferskvand i endemiske områder i Afrika og Mellemøsten [1]. Ormene giver anledning til ægudløst inflammation og fibrøse forandringer med symptomer overvejende fra de urogenitale organer, men tillige som i dette tilfælde med sent indsættende symptomer (> 10 år) fra den distale tarm, som dog mere hyppigt afficeres ved infektion med S. mansoni.
Patienten blev behandlet med tablet praziquantel 4.200 mg (40 mg/kg) som engangsdosering. Efterfølgende ophørte episoderne med blødning per rectum.
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 12. september 2016
Interessekonflikter:
Referencer
LITTERATUR
World Health Organization. Schistosomiasis. Factsheet no.15. www.who.int/mediacentre/factsheets/fs115/en/ (30. mar 2016).