Boganmeldelse: Medicinsk Kompendium, 19. udgave.

Det er med stor glæde, at jeg anmelder 19. udgave af Medicinsk Kompendium (MK). Det er meget positivt, at dygtige læger fortsat mødes og bruger tid og lægger et kæmpe arbejde i at opretholde og opdatere vores fine dansksprogede lærebog i medicin. Og overordnet set er mit indtryk af det ny MK, at det er et rigtig godt arbejde, de har præsteret. Markedet for fagbøger presses hårdt af engelsksprogede bøger og elektroniske opslagsværker af varierende kvalitet. Og det er blevet alt alt for let at forfalde til en Google search, som man måske ofte kommer langt med, men som det er svært at sikre lødigheden af og overblikket i. Så det er rosværdigt, meget flot og meget imponerende, at man i Danmark fortsat samarbejder om at holde en så flot faglig tradition som MK i hævd.

MK udkom på Nyt Nordisk Forlag første gang i 1935. Så lang er MK's historie; vi er godt på vej mod 100 års lærebogshistoriejubilæet. Siden 1935 er MK vokset eksplosivt, og min far bestod embedseksamen i 1968 efter at have læst et 800 sider langt etbinds-MK. Dengang læste næsten alle ifølge min far MK. Det har desværre længe været problematisk at læse MK, fordi det er blevet så uddybende, at det har fået problemer med at fungere som lærebog. I halvåret før embedseksamen skal man nu dagligt læse over 70 sider, og studenter har prioriteret kortere engelske lærebøger eller Basisbogen i Medicin og Kirurgi. Den sidste er meget ofte meget for basal og har sjældent værdi på speciallægeniveau.

Nyt Nordisk Forlag findes ikke længere, og Munksgaard har nu påtaget sig opgaven at føre MK videre. Den 19. udgave af MK er dermed Munksgaards første MK, og de har gjort et godt arbejde! Nogle kapitler er opdateret fra tidligere MK-versioner, men ellers er områderne ofte nyskrevne, og Munksgaards fagredaktion valgte sammen med forfatterkollegiet bevidst at bede forfattere om at være så koncise, at hvert fagområde blev mindst 10% kortere. Det ny MK foreligger i en tobinds bogform og i en elektronisk udgave, som man automatisk tilkøber. MK19 er nu 2.400 sider lang.

Jeg er redaktør på Ugeskrift for Læger og speciallæge i hhv. kardiologi og intern medicin og har forsøgt at anmelde 19. udgave af MK ud fra tre kriterier: 1) Vil MK19 give mig et godt og brugbart overblik over et område, jeg trænger til opdatering på? 2) Vil den fungere som opslagsbog i en travl vagt, hvor jeg står med et livstruende akut problem, som jeg simpelthen ikke kan huske den præcise løsning på? Og 3) vil den fungere som lærebog på et tidspresset medicinstudie? Jeg har til den sidste vurdering allieret mig med tre af mine ph.d.-studerende, der fortsat husker eksamenssliddet og på det tidspunkt støttede sig til MK18.

Lad os starte med hvor god 19. udgave er for en speciallæge. Baseret på nedslag og vurderet helt subjektivt naturligvis kan mit svar ikke være andet end: rigtig, rigtig god! Og MK19 er endda så velskrevet, at det giver trang til lystlæsning. Allerede det første kapitel om evidensbaseret medicin og klinisk epidemiologi var velskrevet og trods stram ordøkonomisering med klar fremstilling af vigtige begreber og endda forslag til valg af specifikke statistiske test og deres udførelse og pit-falls. Selvom jeg egentlig startede med blot at bladre frem og tilbage i kapitlet, blev jeg hurtigt fanget og kunne næsten lige så hurtigt læse kapitlet fuldt. Kapitlerne om kardiologi og endokrinologi, som jeg først valgte (fordi det nu engang er de områder, jeg er bedst til), var som vanligt for MK velskrevne og må, tror jeg, også give et godt overblik for andre medicinere. De områder inden for kardiologi og intern medicin, som jeg har særligt indblik i, var fair disponerede, flotte og velskrevne. Så hvis de kapitler inden for andre områder af medicin, som jeg gennemlæste og tænkte var velskrevne, men ikke på samme autoritative måde kan vurdere, er lige så o.k., så må det hele da være godt! Faktisk nok ret godt!

Der er for hvert kapitel en sidste side med en kort gennemgang af, hvordan man hurtigt får overblikket og kommer langt i udredningen af en bestemt patienttype, f.eks. patienten med hyperkalcæmi eller hypertension. Jeg har ved hvert nyt MK siden min embedseksamen haft en tåbeligt naiv ambition om at læse hele det ny MK, men det har jeg aldrig nået, ikke engang delvist. De mange velskrevne og korte oversigter bagerst i kapitlerne er jeg konsekvent gået i gang med og kommer også til at færdiglæse.

Ikram Mizrak, Roopamera Thirumathyam og Morten Asp Vonsild Lund, der alle næsten lige har dimitteret fra Københavns Universitet, har gennemset MK19. Hverken de eller mange af deres venner læste kun efter MK18 til eksamen, de fleste læste Basisbogen i Medicin og Kirurgi og supplerede så, hvor det var nødvendigt, med »spredte noter«, MK18 og hvad man mere eller mindre tilfældigt kunne finde på nettet. Ikram, Meera og Morten mener, at der nok er flere studerende, der nu vil give sig i kast med 19. udgave af MK som første og eneste kilde. MK19 er trods alt 500 sider kortere end MK18, men de mener, at der nok fortsat vil være mange, der som startlæsning vil holde sig til Basisbogen, der i sidste udgave er fra 2016. Selv 500 sider kortere end monstrøse MK18 er MK19 på godt og ondt stadig – ehh, monstrøs.

Der er allerede en elektronisk udgave af MK som man automatisk tilkøber. Den har flere illustrationer end bogudgaven, og Munksgaard vil løbende opdatere onlineudgaven, så man om få år kan downloade udgave ”19,5”. Anken at lærebøger ”jo hurtigt forældes” bliver dermed mindre vigtig, og hvis Munksgaard og fagredaktionen bliver ved med at samarbejde så godt, som de øjensynligt gør nu, så kan man måske både blæse og have mel i munden og løbende opdatere med det, der holder vand og som danske medicinske selskaber løbende nikker ja til!? Det vil være en rigtig god hjælp for dansk medicin.

MK har i flere år haft en lommeudgave, der mest var en alt for forkortet version af den fulde tekst, og ikke helt kunne det samme for en forvagt som f.eks. Oxford University Press' (OUP) lækre lommebøger (how to do what, and when to definitely and when to – LIKE NOW – call your senior registrar!!). På Munksgaard overvejer man at udgive en MK-lommebog, men hvis det skal være en sprogligt lækker version, der ikke blot er et sammenkog af den store bog, kræver det meget yderligere svært og tungt redaktionsarbejde og inddragelse af et antal veltrænede mellemvagter. Munksgard overvejer derfor stadig at holde sig til online-adgang til MK, der trods alt vil gøre MK klinisk akut anvendelig på de fleste skadestuer. Måske vil lommebøger være mindre nødvendige end tidligere, hvor jeg aldrig turde slippe min lille gule OUP-lommebibel. Jeg havde selv en fiks ide om, at jeg ikke var påklædt til en vagt, hvis jeg ikke havde stetoskopet i den ene lomme og OUP-lommebibel i den anden. Det bliver nok også svært at overgå OUP's lommebøger – de er sprogligt meget meget lækre og gennemarbejdede, og det vil kræve tungt redaktionelt arbejde, at skrive en MK-pendant. Men det kunne da være lækkert, om nogen havde lyst og kræfter? Just a thought.

For at vurdere MK19's anvendelighed i akutte situationer slog jeg ned på »diabetisk ketoacidose«, »hypercalcæmi« og »meningitis«. Som i tidligere udgaver af MK fandt jeg flot opsatte og letlæste tabeller, der klart guidede mig i hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge, jeg præcist skulle gøre hvad. Jeg vil igen kunne sige til forvagter at med hensyn til diabetisk ketoacidose skal I bare »hjernedødt følge tabellen i MK«! En lille anke kunne være, at i paniksituationer er man i … eh, kontrolleret panik … og der er kun indeks i bog 2, så måske skulle man i næste udgave overveje at indeksere »panikordene« med fed og med fed angive, hvor »paniktabellen« er. Jeg vil foreslå, at for- og mellemvagter nu samarbejder med Munksgaard om en sådan; en A4-side kan let klæbes ind bag i MK19. Munksgaards redaktør fortalte mig, at man til hjælp med de akutte opslag satser på at udbrede den elektroniske udgave. Det er bestemt udmærket, men der er – når der ikke er plads ved computeren, og computeren eller software eller adgangskode for øvrigt igen igen strejker på skadestuen – en særlig pointe i ved medicinerbordet at have et tykt fastnaglet MK, som man hurtigt kan slå op i og komme rigtigt af sted! MK har fået ny tyk og lækker papirkvalitet (hvorfor hvert bind af MK stadig vejer 3 kg, selvom sideantallet er mindre) og kan tåle et borehul og en tynd anti-theft wire. Kald mig bare gammeldags ..., men det virker altid at slå op i fysiske bøger, og meget meget hurtigt. Der er situationer, der er så akutte, at man ikke kan vente på internettet, men hvor det at slå op i en bog bare er så meget hurtigere.

MK19 er en særdeles lækker bog for speciallægen eller den, der er under uddannelse til speciallæge, men for medicinstuderende er MK19 formentlig den meget store, meget tillokkende og meget lækre, men muligvis stadig næsten bundløst dybe oversigt. Og hvordan man fuldt ud løser lige præcis den gordiske knude for MK og Munksgaard er jeg ikke helt sikker på? Men samlet er det meget svært for mig ikke at anbefale 19. udgave af MK tæt på 100%. Det er en meget, meget fin bog. Til lykke til dansk medicin med at vi fortsat har så fint et værk som Medicinsk Kompendium. Og stor ros til Munksgaard for at have taget opgaven på deres skuldre samt stor ros til den samlede medicinske fagredaktion for arbejdet. Godt skuldret!