Bone mass and body fatness after leukaemia or lymphoma in childhood

Doktordisputatsen udgår fra Pædiatrisk Klinik II, H:S Rigshospitalet. I løbet af de seneste årtier er overlevelsen efter kræft i barnealderen steget markant. Dette har øget betydningen af sene bivirkninger til behandlingen. Formålet med dette studie var at undersøge knoglemasse og kropssammensætning efter leukæmi eller lymfom i barnealderen.

Alle østdanske tilfælde af leukæmi eller lymfom diagnosticeret efter den 1. januar 1970 hos børn under 15 år blev identificeret via Cancerregisteret. Af 234 mulige deltagere blev 183 (78%) undersøgt mediant 11 år efter diagnose. Dataanalysen fokuserede på tre grupper: 95 personer i første remission efter behandling for akut lymfoblastær leukæmi (ALL) uden, eller med kun kraniel bestråling; 25 personer behandlet med allogen knoglemarvstransplantation (BMT), hovedsageligt for ALL; og 45 personer behandlet for malignt lymfom. Knoglemasse blev undersøgt med dobbeltenergi røntgenabsorptiometri (DXA). Kropssammensætning blev undersøgt med kropsmasseindeks (BMI) og helkrops-DXA. Kontrolgruppen var 463 raske personer fra samme region undersøgt med samme skanner i samme periode.

Knoglemassen var nedsat i hele kroppen og i lændehvirvlerne. Nedsat helkrops-knoglemineralindhold (BMC) skyldtes hovedsageligt nedsat højde og dermed nedsat knoglestørrelse. Mindre helkrops-knoglemasse var forbundet med kraniel bestråling, højere alder ved opfølgning, bestråling af lændehvirvlerne for lymfom og manglende kønshormonbehandling efter behandling for lymfom. Knoglemassen var ikke lavere efter BMT end efter ALL behandlet med kraniel bestråling uden BMT. Ubestrålede ALL-overlevende havde normal højde og knoglemasse.

Helkrops-fedtprocenten var forhøjet og fedme var hyppig. BMI var normal efter ALL og malignt lymfom, men let nedsat efter allogen BMT. Forhøjet fedtprocent og normal eller let nedsat BMI afspejler nedsat mager kropsmasse. Højere fedtprocent var relateret til kraniel bestråling for ALL, yderligere kraniel bestråling hos personer behandlet med BMT samt diagnosen non-Hodgkins snarere end Hodgkins lymfom. Fedtprocenten efter BMT var ikke forskellig fra værdien efter ALL behandlet med kraniel bestråling uden BMT. Ubestrålede ALL-overlevende havde normal BMI og fedtprocent.

Det er uvist om måden, deltagernes knoglemassen, er nedsat på, øger deres risiko for osteoporotiske frakturer. Deres fedme øger formentlig deres risiko for hjerte-kar-sygdomme, cancer og diabetes. Den bedste måde at undgå disse senfølger på vil formentlig være at begrænse brugen og dosis af kraniel bestråling, opretholde normal hormonbalance, og stimulere fysisk aktivitet. Personer behandlet for leukæmi eller lymfom i barnealderen bør følges livslangt for at identificere og, hvis muligt, behandle senfølger til behandlingen.