Skip to main content

Børn bør undersøges ved mindste mistanke om indtag af fremmedlegeme

Jakob Gjesing Welinder1, Laura Marie Dines2 & Britta Kaltoft Welinder2

11. jun. 2018
3 min.

Fremmedlegemer i øre-, næse- og halsområdet er en ganske hyppig årsag til lægekontakt for børn. Det drejer sig som oftest om husholdningsartikler, og den hyppigste anatomiske lokalisation er næsen. Endvidere ses en lille overrepræsentation af drenge, og incidensen er højest hos børn under tre år [1]. Denne kasuistik omhandler imidlertid indtag af et legetøjssmykke hos en fireårig pige.

SYGEHISTORIE

En fireårig pige henvistes til skadestue på mistanke om, at hun havde indtaget et fremmedlegeme. Hun var i øvrigt sund og rask, havde fulgt det danske vaccinationsprogram og var ifølge med sine forældre. Pigen havde efter sengetid kastet slim op, men havde ingen vejrtrækningsbesvær eller hoste. Hun var før dette set lege med et lille metalstykke, som forældrene efterfølgende ikke kunne finde.

På mistanke om aspiration blev der taget røntgenoptagelse af thorax, hvorved man så et stjerneformet fladt fremmedlegeme på størrelse med en tokrone lokaliseret proksimalt i øsofagus lige neden for øsofagusmunden. Pigen blev undersøgt i generel anæstesi med et stift øsofagoskop. Her fandt man 10 cm fra tandrækken et smykkevedhæng af metal (Figur 1), som blev fjernet med en fremmedlegemetang. Slimhinden var upåfaldende i området, hvor fremmedlegemet havde siddet og også distalt herfor.

Pigen blev efter otte timers observation udskrevet i velbefindende, uden at der var mistanke om perforation.

DISKUSSION

Mistanke om indtag af fremmedlegemer er en hyppig årsag til henvendelse hos praktiserende læger, hvor hovedparten kan håndteres [2]. Imidlertid fører det også til henvisning til sygehuse, og i et finsk studie estimeres det, at de udgør 7% af henvendelsesårsagerne i børnetraumemodtagelsen [1]. Indtag af fremmedlegemer er mere almindeligt hos drenge end hos piger. Det ses hyppigst hos børn i alderen 1-3 år, hvor det som regel er en tilfældig og/eller uheldig indtagelse eller aspiration. Hos større børn kan det ses i forbindelse med udforskning af kroppens hulrum. Primære lokalisationer er næse, spiserør, øjne, ører og lunger. Appetitten er størst på husholdningsartikler, mad, legetøj, sten, perler og knapper [1].

Oftest er aspiration eller indtagelse af fremmedlegemer ufarligt, men fatale tilfælde er beskrevet. De fatale tilfælde er beskrevet i forbindelse med indtagelse af batterier, der kan give nekroser, og magnetiske genstande [1].

Udfordringen hos børn beror på, at der hyppigt ikke har været en voksen til stede og observeret indtagelsen af fremmedlegemet, og at de yngste børn ikke anamnestisk kan redegøre for indtag. Vores anbefaling er derfor, at man blot på mistanken sørger for, at børn undersøges tilstrækkeligt, i yderste konsekvens af en relevant speciallæge. Det afhænger tillige af den anatomiske lokalisation, man har mistanke om, at fremmedlegemet sidder i, da flere kirurgiske specialer i Danmark varetager fjernelse af fremmedlegemer.

Korrespondance: Jakob Gjesing Welinder. E-mail: jwelinder@dadlnet.dk

Antaget: 16. marts 2018

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 11. juni 2018

Interessekonflikter: ingen.

Summary

Children should always be examined upon suspicion of the ingestion of foreign bodies

This case report is of a four-year-old otherwise healthy girl, who was presented to an ear, nose and throat department with salivation and suspected ingestion of a metallic pendant while falling asleep. An X-ray of the chest and upper neck confirmed the suspicion showing an approximately 2 × 2 cm foreign body shaped as a star located in the throat. In general anaesthesia, a metal necklace pendant was removed from the oesophagus mouth. The patient was released from hospital the day after surgery.

Referencer

LITTERATUR

  1. Sinikumpu JJ, Serlo W. Confirmed and suspected foreign body injuries in children during 2008-2013: a hospital-based single center study in Oulu University Hospital. Scand J Surg 2017;106:350-5.

  2. Heim SW, Maughan KL. Foreign bodies in ear, nose and throat. Am Fam Physician 2007;76:1185-9.