Bronkiektasier i Europa

Bronkiektasier diagnosticeres på baggrund af vedvarende hoste, opspyt og hyppige lungeinfektioner hos patienter med karakteristiske forandringer på højopløsnings-CT af thorax. Nyt studie, baseret på det nyetablerede europæiske bronkiektasiregister EMBARC, rapporterer store geografiske forskelle med hensyn til ætiologi, sværhedsgrad, mikrobiologi, forløb og behandling. I hele populationen blev 38% af patienterne klassificeret som havende idiopatiske bronkieektasier, og hos 21% blev sygdommen karakteriseret som postinfektiøs. I Nordeuropa, Vesteuropa og Storbritannien var Haemophilus influenzae den mest fremtrædende bakterie, men i Sydeuropa var Pseudomonas aeruginosa den dominerende bakterie. Patienter i Øst- og Centraleuropa havde den sværeste sygdomsgrad og den dårligste prognose.

Professor, overlæge Jens-Ulrik Stæhr Jensen, Lungemedicinsk Sektion, Medicinsk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital, kommenterer: »Bronkiektasier er ikke så sjældne, som man troede for blot få år siden. EMBARC er et visionært multinationalt registerprojekt, som samler informationer om bronkiektasier på en meget systematisk måde. Det aktuelle studie bekræfter effektivt tre forhold omkring bronkiektasier: 1) Der er overordentligt stor risiko for forværringer og indlæggelser forbundet med sygdommen. Samlet set blev mere end en fjerdedel af alle patienterne indlagt på sygehus årligt. 2) De mikrobiologiske ætiologier til lungeinfektioner er, metodeforbehold taget in mente, formentlig stærkt afhængige af regionale forhold såsom klima, antibiotikapolitik og børnesundhed. 3) Der er store behandlingsforskelle imellem regionerne i Europa og derfor store forskelle i behandlingsresultater. Især lægger man mærke til, at ca. 25% får makrolidprofylakse i Nord- og Vesteuropa, samt at ca. 9% får inhalerede antibiotika, hvorimod begge disse tal er < 2% i Central- og Østeuropa. Disse to behandlingsmodaliteter er meget effektive, med evidensniveau 1B og 1A, til at undgå svære eksacerbationer, hvorfor den kraftigt øgede risiko for hospitaliseringer på +71% i områder, hvor disse behandlinger bruges sparsomt, i hvert fald delvist må forklares af manglen på disse effektive behandlinger«.

Interessekonflikter ingen