Byrden ved primær hovedpine blandt børn og unge

Der er stadig stigende evidens for, at hovedpine er blandt de væsentligste årsager til dårligt helbred hos børn og unge (herefter refereret som børn) [1, 2]. Hovedpine er den hyppigste smertetilstand blandt børn og er til stede i sådan en grad, at eksperter benævner hovedpine hos børn som en global pandemi [1, 3]. Over 95% af børn i Danmark oplever hovedpine i løbet af barndommen [4], og 21-26% af skolebørn har hovedpine hver uge [5]. I Skolebørnsundersøgelsen angives andelen af 9.-klassespiger, der lider af hovedpine hver uge, at være steget fra 33% til 54% fra 2010 til 2022 [6].

Hovedpine inddeles i primære og sekundære hovedpineformer. Sekundær hovedpine har en kendt underliggende somatisk årsag, f.eks. infektion. Primære hovedpinediagnoser omfatter bl.a. migræne, spændingshovedpine (TTH) og klyngehovedpine. Hos børn er TTH og migræne de hyppigste forekomne, mens klyngehovedpine ses sjældnere. Nyere globale studier viser, at 5-53% af børn kan opfylde kriterierne for migræne, og 12-26% opfylder kriterierne for TTH, med store regionale forskelle [7-9].

Hovedpine er et globalt folkesundhedsproblem, der forårsager samfundsøkonomiske tab verden over [10]. I 2017 blev hovedpine vurderet til at være den andenstørste årsag til tabte leveår pga. sygdom [11]. Byrden ved hovedpine er vidtrækkende og ikke alene begrænset til under anfaldene; den kan ligeledes være til stede mellem anfaldene [3]. Hos voksne er byrden ved hovedpine illustreret i seks temaer: stigende prævalens, hovedpinens indflydelse generelt (herunder symptomgrad, livskvalitet og funktionshæmning), indflydelse på arbejdslivet, indflydelse på familielivet, byrde mellem hovedpineanfald og sygdomsomkostninger på samfundsplan [12].

Hovedpinebyrde er således mere veldefineret hos voksne, mens der endnu ikke foreligger mange studier, hvor man har undersøgt byrden af primær hovedpine hos børn og især ikke hos børn med TTH. Mere og mere tyder på, at det ikke er hovedpinediagnosen, der bestemmer byrden hos børn, men symptomgraden [9]. Dette understøttes af, at hovedpine opfører sig anderledes i den udviklende hjerne end i den fuldvoksne [9]. Nogle gange er hovedpinen uden for klassifikation, og hos op til 70% vil diagnosen ændre sig fra migræne til TTH eller omvendt, når barnet vokser op [13].

I denne artikel gennemgås den nuværende evidens for primær hovedpines påvirkning af trivsel hos børn. Trivsel vil i denne artikel blive vurderet ud fra livskvalitet og funktionsevne, påvirkning på skolegang og social funktion samt forældrefravær fra arbejde pga. barnets hovedpine. Studier med børn under 18 år med primære hovedpineformer, udgivet efter år 2000, er inkluderet.

Livskvalitet og funktionsevne

Børn med hovedpine har lavere livskvalitet end raske kontrolpersoner. Målt med Pediatric Quality of Life Inventory (PedsQL) ses en signifikant reduktion i livskvalitet inden for domænerne fysisk, følelsesmæssig, social og skolemæssig funktion (Tabel 1). Den målte nedsatte livskvalitet kan sammenlignes med den, man har observeret hos børn med kræft og reumatologiske lidelser [3, 21].

Pædiatrisk migræne er hovedårsagen til funktionsnedsættelse hos børn [3]. Der mangler studier, hvor man har undersøgt funktionsnedsættelse associeret med TTH. Funktionsevnen er afhængig af hyppigheden af hovedpineanfald. Således ses en stigende påvirkningsgrad, målt med Pediatric Migraine Disability Assessment (PedMIDAS), ved flere hovedpineanfald om ugen [14, 15]. For børn med ét hovedpineanfald om ugen så man i et studie, at aktiviteterne i hjemmet eller på skolen var påvirkede i gennemsnit 12,1 dage ud af 90 dage [15]. Hos børn med to eller flere anfald om ugen steg påvirkningsgraden til gennemsnitlig 16,8 dage [15].

Ligeledes i et studie, hvor spørgeskemaet Child and Adolescent HARDSHIP blev benyttet, blev der rapporteret i gennemsnit 1,2 dage ud af fire uger med tabt tid uden for skolen blandt børn med hovedpine [16]. Der er tale om flere gentagne dage med funktionsnedsættelse, hvilket kan have negativ påvirkning på livskvaliteten og hverdagen.

Fravær og skolepræstation

I flere studier beskrives, at hovedpine har indflydelse på skolefravær og -præstation. I et dansk studie fandt man, at 14% af børn måtte tage tidligere hjem fra skole pga. hovedpine [4]. Derudover havde 15% pga. hovedpine været fraværende fra skolen mindst én dag i løbet de seneste fire uger [4]. I en kohorte bestående af 3.386 børn fra Østrig gik 11,7% tidligt hjem fra skole pga. hovedpine, mens 15,6% var fuldt fraværende mindst én dag den seneste måned [7].

Især børn med daglig kronisk hovedpine møder ofte i skole til trods for hovedpinen [14], selvom det forventeligt påvirker deres skolepræstation [3, 7, 17, 22-24].

Børn med hovedpine har dårligere forudsætninger for at koncentrere sig og arbejde fokuseret under et hovedpineanfald, og hovedpinen kan begrænse deres evne til at interagere med klassekammeraterne eller læreren i timerne [25]. Derudover kan der være dage, hvor det ikke er muligt at lave lektier hjemme pga. hovedpine [22].

Et studie af Rocha-Filho et al viste, at påvirkning af skolepræstation ikke afhænger af hovedpinetypen, men derimod af symptombyrden. Sværere hovedpine var således associeret med lavere karaktergennemsnit [22].

Studierne har også vist, at der er en tendens til, at børn med migræne ligger fagligt under gennemsnittet for børn uden hovedpine [22, 23]. Da hovedpineanfald er uforudsigelige, er det svært for barnet og familien at planlægge forud for anfaldet. Tilbagevending til skolen udgør en yderligere byrde, da barnet både skal indhente tidligere pensum og følge den nye læring [3, 14]. Dette kan skabe et stort pres på barnet, hvilket i sig selv kan være en medvirkende faktor til skolefravær.

I et longitudinelt studie undersøgte man karaktergennemsnit, sandsynligheden for fuldførelse af folkeskolen samt sandsynligheden for indskrivning på videregående uddannelser hos unge med migræne [24]. Migræne havde en signifikant negativ påvirkning på standpunktskarakter i folkeskolen [24]. Tilsvarende var migræne forbundet med mindre sandsynlighed for at starte på en videregående uddannelse og for at gennemføre ungdomsuddannelse [24].

Hovedpines indflydelse på skolegang ses altså ved et øget fravær fra skole, nedsat skolepræstation, koncentrationsbesvær i klassen under anfald og nedsat mulighed for at lave lektier og indhente skolearbejde [3, 21, 22, 24, 25].

Social funktion og fritidsaktiviteter

Hovedpinesmerternes uforudsigelighed i forhold til deres udbredelse og intensitet kan gøre det svært at opretholde en rutine i hverdagen [26].

I et kvalitativt studie fra 2023 rapporterede unge med migræne en nedsat evne til at deltage i fritidsaktiviteter [3]. Nogle af dem aflyste også oftere sociale aktiviteter, mens andre ville presse sig selv til at deltage trods migræneanfaldene [3], hvilket kan sløre for størrelsen af hovedpinebyrden. Denne variation blandt børn med migræne ses ligeledes i andre studier, hvor resultaterne for deltagelse i fritidsaktiviteter kan variere meget fra studie til studie [3, 26, 27]. I ingen af studierne har man undersøgt, om de inkluderede børn og unge havde hovedpine under selve aktiviteten.

Børnenes sociale færdigheder og adfærdsmæssige interaktioner bliver ofte ikke undersøgt, selv om de er relevante i bedømmelse af den sociale funktion. Som et af de eneste studier, undersøgte Vannatta et al [26] social funktion gennem evaluering af venskaber og social adfærd i folkeskolen. Forsøget inkluderede 69 børn med migræne og en kontrolgruppe med 69 matchende raske børn. Der bliver undersøgt og givet score inden for: social accept, bedste ven-nomineringer og gengældte bedste ven-nomineringer [26].

Resultaterne viste, at børn med migræne i 2.-5.klasser fik de laveste scorer inden for alle tre områder. Hos dem var sandsynligheden hhv. dobbelt og tre gange så stor for, at de ikke havde nogle gengældte venskaber sammenlignet med jævnaldrende og med børn i 6.-8.klasse med eller uden migræne [26]. Børn med migræne i 6.-8.klasse havde lige så mange venskaber, som kontrolgruppen havde.

Dette mønster understøtter tidligere resultater fra Powers et al [28], hvor både selv- og forældrerapporterede resultater via PedsQL indikerede, at unge med migræne havde bedre social funktion end yngre børn med migræne [28].

En begrænsning i studiet af Vannatta et al er, at resultaterne kun omfatter venskaber og social accept inden for skolens rammer. Børnene kan have skabt venskaber andre steder end i skolen, men de blev ikke medregnet.

I et amerikansk tværsnitstudie [29] med 9.399 børn og unge i alderen 4-17 år undersøgte man, om børn med hyppig eller svær hovedpine (FSH) oplevede flere vanskeligheder eller begrænsninger end raske jævnaldrende. De fandt, at børn med FSH havde flere emotionelle symptomer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet/koncentrationsbesvær og problemer med relationer [26]. Hovedpinen påvirkede i middel til høj grad trivsel og funktion i deres familieliv, venskaber, skoleundervisning og fritidsaktiviteter [29].

Opretholdelse af sociale netværk i skolen er allerede sværere for børn med hovedpine, da de generelt har mere skolefravær end raske jævnaldrende [26, 29]. Hvis de samtidig deltager i færre sociale aktiviteter uden for skolen og generelt bliver mere adfærdsmæssigt hæmmede af deres smerter, kan de hurtigt føle sig isoleret og alene, hvilket er påvist at have negativ effekt på deres livskvalitet [29].

Familielivet

Ud over at være en byrde for barnets trivsel og sociale liv kan hovedpinen også have en invaliderende effekt på familien. Donovan et al [25] undersøgte familielivet i 12 forskellige familier, som var værge for unge på 12-17 år med migræne. De største påvirkninger, forældrene rapporterede, var: 1) hyppige ændringer eller aflysninger af planer (familieaktiviteter og/eller forældrenes arbejdsliv), 2) et familieliv, der generelt var centreret omkring barnet med migræne og 3) forældrenes følelse af være at utilstrækkelige [25].

Genc et al viste i deres studie, at hvert 30. forælder havde været fraværende fra arbejde mindst én gang i løbet af fire uger pga. deres barns hovedpine [16]. Det var især børn i aldersgruppen 6-11 år og børn/unge med migræne, der medvirkede til forældrefraværet [16].

Der bliver også rejst bekymring omkring søskenderelationen i hjemmet, hvor de andre søskende kan føle jalousi eller blive overset af forældrene, når fokus primært rettes mod den søskende med hovedpine [15]. Dette kan skade familiedynamikken og påføre stress i hjemmet. Et konfliktfyldt hjem og ustabile familiedynamikker kan medføre dårligere smertehåndtering hos børn med kroniske smerter og yderligere nedsætte funktionsevnen [30].

Det er vigtigt at behandle hovedpine i en tidlig alder, da børnehovedpine medfører en enorm stor byrde for børn allerede tidligt i barndommen. Derfor er tidlig håndtering en nødvendighed for at sikre barnet bedst mulig livskvalitet og trivsel.

Opsummering og konklusion

Hovedpine er en af de mest almindelige og forstyrrende smertetilstande hos børn. Flere studier viser, at hovedpine hos børn medfører betydelige forringelser af fysiske og sociale funktioner både mellem og under hovedpineanfaldene, reducerer skolepræstationen og medvirker til flere tabte skoledage. Der ses en svær reduktion i livskvalitet, der kan relateres til selve hovedpinen og kan komme af medfølgende begrænsninger i familieaktiviteter, sociale relationer og skoleaktiviteter samt de psykologiske påvirkninger, der kommer af smerten. Derudover tyder det på, at der er en korrelation mellem høj hovedpinehyppighed og sværhedsgrad med øget funktionspåvirkning, herunder dårligere skolepræstation og nedsat trivsel. Det er vigtigt, at sundhedspersonale er opmærksomme på disse udfordringer hos børn med hovedpine for at kunne hjælpe dem bedst muligt, f.eks. ved at involvere primærsektoren inklusive Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Der er behov for flere studier om trivsel blandt børn med hovedpine, med fokus på psykologiske konsekvenser og daglig funktion. Herudover skal fokus af studierne spredes, således at andre primære hovedpineformer end migræne inkluderes. Især inklusion af børn med TTH er relevant, da TTH formodes at være associeret med mindst lige så stor en hovedpinebyrde som migræne.

Supplerende referencer kan fås ved henvendelse til forfatterne.