Graviditetstab defineres som tab af graviditeten, før fosteret vurderes levedygtigt. Kvinder med tidligere graviditetstab har en øget risiko for både psykisk og fysisk sygdom senere i livet, men graviditetstab på grund af en alvorlig kromosomfejl hos fosteret er behæftet med mindre risiko for kvinden. I et studie har man derfor undersøgt muligheden for at anvende cellefrit føtalt DNA som markør for fosterets kromosomtal (euploidi eller aneuploidi).
Line Rode, overlæge, ph.d., Afdeling for Klinisk Biokemi, Rigshospitalet, kommenterer: »Resultaterne fra dette store danske studie fra COPL [Copenhagen Pregnancy Loss]-projektet har vist, at det allerede fra graviditetsuge syv er muligt at detektere 85% af de graviditetstab, der skyldes aneuploidi, ud fra en maternel blodprøve frem for undersøgelse af graviditets-/abortvæv. Dette er vigtigt, da det kan bidrage til at give en større andel af kvinder en mulig forklaring på deres ufrivillige abort, hvis blodprøven tages inden for 24 timer efter et graviditetstab. Hvis fosteret ikke har haft en alvorlig kromosomfejl, kan det nemlig være, at årsagen til graviditetstabet i stedet skal findes hos kvinden selv, og der vil være større risiko for gentagne graviditetstab, der muligvis kan minimeres ud fra forebyggende tiltag. Kun i ca. halvdelen af graviditeterne med tab viste undersøgelserne, at fosteret havde en (eller flere) aneuploidier. Studiet viste ligeledes, hvor svært det vil være at få lavet en undersøgelse af fosterets kromosomer på graviditetsvæv opsamlet hjemme, idet 105/333 kvinder enten ikke fik indsamlet graviditetsvæv som planlagt eller indsamlede uklassificerbart væv, dvs. at der var risiko for, at vævet var maternelt frem for føtalt. Studiet bidrager således med vigtig viden og grundlag for at optimere udredning og behandling af kvinder med graviditetstab. Dette er essentielt, da mere end 20% af kvinder har oplevet et eller flere graviditetstab i løbet af deres reproduktive levetid«.
INTERESSEKONFLIKTER: ingen
