Cerebral venøs luftemboli efter hovedtraume
![Cover](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fcontent.ugeskriftet.dk%2Fsites%2Fdefault%2Ffiles%2F2024-12%2FV72058_cover.png&w=3840&q=75)
Natascha Fuglebjerg1, Jesper Stovgaard2 & Henrik Laugesen1
En 77-årig mand blev set i akutmodtagelsen med faldtendens og dyspnø gennem en uge. Han sagde, at faldene skyldtes svigt af benene, og afviste bevidsthedstab og fokalneurologiske klager. Han havde en 5 cm flænge i skalpen, havde et blodtryk på 86/68 mmHg og var neurologisk intakt, fraset usikker gangfunktion. CT af cerebrum (CTC) uden kontrast viste nytilkomne luftbobler i sinus sagittalis superior (pile) uden erkendelig kraniefraktur.
Cerebral luftemboli er tilstedeværelsen af luft i det arterielle eller venøse system i cerebrum, og incidens såvel som patofysiologi er ukendt [1], men diagnosen stilles let ved CTC. Tilstanden kan være fatal, og symptomerne er ofte af uspecifik neurologisk karakter [2]. Introduktion af luft i forbindelse med traumatisk kraniefraktur eller via en perifer vene menes at spille en rolle, sidstnævnte især ved hypovolæmi [3, 4]. Behandlingen er understøttende [1, 2, 4].
Årsagen til fundet hos vores patient var usikker. Mest oplagt var kraniebrud, som er uerkendeligt på første CTC [5], eller introduktion af luft via det perifere venekateter, som blev anlagt, mens patienten var hypotensiv og muligt hypovolæm. Patienten blev indlagt til symptomatisk behandling og udskrevet i bedring efter nogle dage.
Korrespondance Natascha Fuglebjerg. E-mail: natascha.fuglebjerg@regionh.dk
Antaget 8. november 2024
Publiceret på ugeskriftet.dk 6. januar 2025
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2025;187:V72058.
doi 10.61409/V72058
Open Access under Creative Commons License CC BY-NC-ND 4.0