Chemsex skyld i alvorlig forgiftning og død

Chemsex betegner sex under påvirkning af stoffer og er særligt udbredt blandt mænd, der har sex med mænd, og transpersoner i LGBT+-miljøer [1]. Chemsex opstod omkring år 2000 med udbredelsen af internettet og datingapps, som banede vejen for planlægning af chemsexfester. Deltagere søger intensiveret sex, øget udholdenhed og selvtillid samt fællesskab omkring stofbrug og seksuel frigørelse [2] modsat den øvrige befolkning, hvor stoffer i nattelivet bruges til at opnå energi, vågenhed, opstemthed og lyst til at socialisere. Stoffer kan også tages for at dæmpe angst eller »ondt i livet«. Siden 1960’erne har poppers været en del af det homoseksuelle miljø, mens chemsex i dag ofte involverer en kombination af gamma-hydroxy-butyrat (GHB)/gamma-butyrolakton (GBL) og methamfetamin [3, 4]. Ved brug af GHB/GBL opnås afslappethed, velvære og eufori, og methamfetamin anvendes til at blive seksuelt opstemt, energisk og udholdende. Esketamin og mephedron bruges til tider for at opnå hhv. CNS-sløvende/opkvikkende effekt. Poppers giver eufori og muskelafslappethed, bl.a. af sphincter ani, som gør penetration mindre smertefuldt. Indtagelse af stoffer er forbundet med alvorlige sundhedsrisici som seksuelt overførbare infektioner, afhængighed, overdosis og hjertestop [4, 5]. Polysubstansbrug øger risikoen, da GHB er vanskeligt at titrere – få milliliter kan skille eufori fra respirationsstop – og methamfetamin mindsker hæmninger og evnen til at risikovurdere. Da chemsex dyrkes i en mindre subkultur, findes kun få undersøgelser på området, og der er sparsomt med data og statistiske analyser.

Sygehistorie

En 33-årig mand blev fundet med ubevidnet hjertestop af en seksuel partner efter en chemsexfest. Der blev ringet 1-1-2 og opstartet HLR. Det var uklart, hvor længe patienten havde haft hjertestop inden påbegyndt genoplivning, ligesom det var uklart, om der var tale om chemsex og stofindtag. Ved akutlægens ankomst var primær rytme asystoli. Patienten blev intuberet, der blev påbegyndt avanceret genoplivning og givet adrenalin to gange. ROSC blev opnået efter tredje cyklus. Patienten blev indbragt til nærmeste traumecenter grundet uklare omstændigheder og ung alder. Ved ankomst var patienten usederet, Glasgow Coma Scale 3. CT af cerebrum viste diffust ødem af cerebrale hemisfærer, tegn på iskæmisk encefalopati og reducerede pladsforhold omkring hjernestammen med tegn på truende herniering. Der var fortsat indikation for aktiv behandling, og patienten blev overført til intensivafdeling. Patienten blev konfereret med Giftlinjen, hvor mistanken om chemsex blev diskuteret, og der blev taget blodprøver til retskemisk analyse. Vækningsforsøg foretaget umiddelbart efter ankomst til intensivafdeling var uden opvågnen. Over det næste døgn sås der tiltagende pupildilatation trods behandling. Patienten havde ingen hjernestammereflekser og stigende pCO₂-niveau ved apnøtest. To dage efter hjertestoppet blev patienten erklæret hjernedød og overgik til organdonationsforløb med efterfølgende retslægeligt ligsyn rekvireret af politiet. Retskemiske analyser af blod taget ved ankomst til intensivafdeling påviste methamfetamin i misbrugsniveau (0,16 mg/kg) og GHB svarende til alvorlig forgiftning (780 mg/kg). Begge stoffer var desuden bekræftet, men ikke kvantificeret i urinprøve taget ved ankomst til traumecenteret. På baggrund af den høje dosis GHB, der svarede til et dødeligt niveau, vurderede de behandlende læger, at den mest oplagte årsag til det kliniske forløb var hypoxisk hjertestop udløst af rusmiddelinduceret koma med luftvejsobstruktion.

Diskussion

Denne sygehistorie illustrerer dødsfald som yderste konsekvens ved chemsex. AIDS-fondet vurderer, at der ses en stigning i forgiftninger i relation til chemsex [1]. I miljøer, hvor illegale rusmidler bruges til at intensivere både sociale og seksuelle relationer, kan rusen opleves som frisættende. Koblingen af subkultur, rus og lyst kan dog være risikobetonet, idet deltagerne midlertidigt kan frigøre sig fra minoritetspositionens begrænsninger, men samtidig mister hæmninger og kontrol. Dette øger risikoen for overgreb, traumer og overdosis, og både somatisk og psykisk sundhed kan påvirkes betydeligt [5]. Behandling af chemsexbrugere er udfordrende på grund af stigmatisering, kriminaliserede stoffer og et minoriseret fællesskab. Polysubstansbrug kan give atypiske toxidromer og komplicere diagnostik præ- og inhospitalt. Denne kasuistik skal øge opmærksomheden på chemsex blandt sundhedsprofessionelle, så der kan gives målrettet vejledning om skadesreduktion, rusmiddelbehandling og støtte til at sikre rammer ved erkendt adfærd i relation til chemsex, herunder indtag af illegale rusmidler (Figur 1).