Circadian variation of QT-interval and QT-dispersion in healthy subjects, patients with coronary artery disease, heart failure and cirrhotic cardiomyopathy

Ph.d.-afhandlingen beskriver døgnvariation af QT-dispersion (QT-maksimum minus QT-minimum) og udgår fra Lunge-kardiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge, om der er en døgnvariation af QT-dispersion hos raske personer med fokus på de metodologiske problemstillinger, og at undersøge, om døgnvariationen eksisterer hos: A) Patienter med iskæmisk hjertesygdom, B) Patienter med hjertesvigt og C) Patienter med cirrotisk kardiomyopati.

Bestemmelse af QT-dispersion blev udført fra 12 aflednings-ekg på Holter-optagelser med udgangspunkt i tre forskellige afledningskombinationer. Alle 12 afledninger (QTdisp 12), kun prækordiale afledninger (QTdisp 6) og et udvalgt par (QTdisp 2); 95 raske personer deltog, 29 patienter med iskæmisk hjertesygdom, 29 patienter med hjertesvigt og 17 patienter med cirrotisk kardiomyopati.

Længden af QT-dispersion var afhængig af, hvilke afledningskombinationer der blev valgt. En signifikant døgnvariation blev observeret, når afledningerne var begrænset alle 12 (QTdisp 12) og prækordiale afledninger (QTdisp 6), hvor-imod brugen af et i forvejen udvalgt par af afledninger (QTdisp 2) ikke viste nogen døgnvariation. Døgnvariationen hos raske personer var kun til stede hos personer over 50 år, og ingen forskel blev set mellem mænd og kvinder. En signifikant interaktion mellem individ og tid tyder på, at døgnvariation af QT-dispersion er en særegen egenskab hos den enkelte person, om end en overordnet tendens af døgnvariation blev observeret. Patienter med iskæmisk hjertesygdom uden tidligere myokardieinfarkt havde en døgnvariation af QT-dispersion, hvorimod patienter med iskæmisk hjertesygdom og med myokardieinfarkt ikke havde nogen døgnvariation af QT-dispersion. Patienter med hjerteinsufficiens og patienter med cirrotisk kardiomyopati havde ligeledes ikke nogen døgnvariation af QT-dispersion.

Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom viste QTc-maksimum en døgnvariation, hvorimod der ikke var nogen døgnvariation i QTc-minimum. Omvendt hos raske personer var der en signifikant døgnvariation i QTc-minimum.

Interaktionen mellem individ og tid og de forskellige metodologiske problemstillinger, der eksisterer i bestemmelsen af QT-dispersion, betyder samlet set, at døgnvariation af QT-dispersion bør tages med forbehold.