Skip to main content

Cognitive function in major depression and normal subjects: The Danish PET/depression Project

Barbara Ravnkilde: Forf.s adresse: Afdeling for biologisk psykiatri, Institut for Psykiatrisk Grundforskning, Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov. E-mail: bje@psykiatri.aaa.dk Forsvaret fandt sted den 18. juni 2002. Bedømmere: Cand.psych. Esben Hougaard , cand.psych. Erik Lykke Mortensen og Rebecca Elliott, Storbritannien. Vejledere: Mag.art. Anders Gade og Raben Rosenberg.

2. nov. 2005
1 min.

Ph.d.-projektet blev udført på afdeling for biologisk psykiatri, Psykiatrisk Hospital i Århus. Afhandlingen består af en oversigt og tre artikler.

Det primære formål med denne undersøgelse var, vha. neuropsykologisk testning samt PET- og MR-scanning at beskrive hjernefunktionen hos en gruppe deprimerede patienter og sammenligne med en gruppe raske kontrolpersoner.

Fyrre indlagte patienter og 49 kontrolpersoner blev inkluderet i undersøgelsen, og resultaterne påviste, at der hos de deprimerede patienter var en række svære kognitive forstyrrelser, som ikke alene kunne tilskrives medicin, depressiv sværhedsgrad eller psykomotorisk hæmning.

I undersøgelsen blev det desuden konkluderet, at patienternes kognitive forstyrrelser ikke korrelerede med blodgennemstrømningen i specifikke hjerneregioner som i kontrolgruppen, hvor der sås signifikante sammenhænge mellem de kognitive funktioner og hjerneaktiviteten i forskellige relevante områder. Vores resultater indikerer, at der hos deprimerede patienter i modsætning til hos raske indtræder kompensatoriske hjernemekanismer i forsøget på at klare neuropsykologiske opgaver.

To neuropsykologiske test blev endvidere valideret som aktiveringstest under PET-scanning til belysning af frontallapsfunktionen hos deprimerede patienter.