JULEARTIKEL 2019
Forskere har i hundredvis af år forsøgt at løse menneskehedens store gåde: »Hvad er coitus, og hvad skal det gøre godt for?«. Skadevirkningerne ved coitus er mange og kan være alvorlige, men er der egentlig nogle fordele, der retfærdiggør risikoen for seksuelt overførte infektionssygdomme, uønskede graviditeter, subaraknoidal blødning, vaginaltopruptur og penisfraktur [1-3]?
Fakta
Fakta
Coitus er en relativt simpel og billig intervention, som dog kan have indvirkning på mange aspekter af det menneskelige liv, hvorfor det også har været genstand for talrige videnskabelige undersøgelser siden al forsknings begyndelse [4]. Indholdet i et coitus kan variere, ligesom antallet af og kønnet hos de deltagende parter (heterogenitet), hvorfor der hersker nogen uklarhed om den samlede effekt af proceduren.
I denne søde julefrokosttid, hvor gaderne er spækket med nissepiger, der dufter mildt af marineret sild, er det også blevet sæson for akvavitkatalyseret lagengymnastik. Den coitusfrekvente årstid betyder, at det er på sin plads med en systematisk gennemgang af litteraturen, der belyser de relevante kliniske effekter af coitus på alt.
Der hersker uenighed om de definerende kriterier for coitus, men i denne artikel har forfatterne valgt følgende heteronormative tilgang, som læner sig op ad tidligere præsident Clintons definition [5]: Coitus defineres som en fysisk forening af mandlige og kvindelige genitalia akkompagneret af rytmiske bevægelser der ofte, men ikke altid, fører til ejakulation af sæd fra penis ind i den kvindelige reproduktionstragt.
Forfatterne anerkender, at der med denne definition foretages systematisk diskrimination, idet den begrænser deltagernes køn (m/f), antal (to), rute (vaginal) og art (homo sapiens), ligesom den ikke tager højde for de deltagende parters kønsidentitet eller definerer hverken nedre eller øvre tidsgrænse for aktens varighed.
Systematiske review kritiseres ofte for at sammenligne æbler med bananer [6] eller andre frugttyper. Da vi i nærværende studie er interesserede i at undersøge coitus overordnet, kan det metodisk set sidestilles med frugtsalat.
For at undersøge, om coitus overhovedet kan betragtes som favorabelt for det moderne menneske, har vi valgt at gennemføre et systematisk review, hvor vi isoleret ser på de gavnlige effekter af coitus.
METODEr
En systematisk litteratursøgning blev foretaget på MEDLINE med søgeordene »coitus«, »intercourse«, »bonking«, »nooky«, »fornicate«, »fuck« og »shag« med filteret »randomiseret studie« i årene 1973-2019.
Alle studier blev screenet ud fra titel og abstract. Inklusionskriterierne var randomiserede studier, hvor man sammenlignede coitus med en hvilken som helst anden intervention.
Til metaanalysen blev det primære outcome, som de inkluderede studiers forfattere selv havde valgt, accepteret. Retningen af outcomes blev tilpasset, så events, der må regnes for positive, vendte samme vej. Systematisk Cochrane-metodik er anvendt i den videre analyse. Metaanalysen blev udført i RevMan.
Vi planlagde en subgruppeanalyse af fertilitetsstudier i forhold til ikkefertilitetsstudier, da vi havde en forventning om, at coitus i fertilitetsstudier ville stå relativt svagt, eftersom det ofte vil blive sammenlignet med fertilitetsbehandling.
RESULTATER
Søgningen inkluderede 1.121 engelsksprogede artikler omhandlende coitus. I alt 36 artikler blev vurderet relevante. Heraf var den fulde tekst ikke tilgængelig for tre studier. I tre studier blev outcome opgivet som kontinuerte outcomes, mens de resterende 30 opgav binære outcomes. Af analysemæssige årsager blev førstnævnte ekskluderede (Figur 1).
Vi ekskluderede studier, hvor interventionen ikke bestod af coitus. Dette omfattede studier af det ærgerlige fænomen »penile length loss« [7], sammenhængen mellem at lytte til rapmusik og have sex i niende klasse [8], effekten af kvindelig masturbationstræning [9], multivitamins påvirkning på seksuel aktivitet blandt ungarske par [10], kinesiske forskningsmetoder til at skræmme mænd fra at have ubeskyttet analsex [11], alkohols ubehagelige påvirkning af seksualmoralen [12] samt sfinktermuskeløvelser til behandling af vaginisme i Israel [13].
Vi måtte ligeledes ekskludere et ellers vigtigt mandeorienteret perspektiv, nemlig hvordan intranasal oxytocin mod nedsat sexlyst givet til kvinden før samleje, bedrer mandens seksuelle oplevelse [14] og et korresponderende vigtigt kvindeorienteret perspektiv, nemlig forbedring af kvindens orgasmer i forbindelse med mandens alkoholafvænning [15].
I den mere overraskende ende fandt vi, at der er beskrevet øget partnertillid og intimitet ved insisteren på at bruge kondomer [16], at frekvensen af samleje systematisk angives højere ved retrospektiv rapportering end ved daglig rapportering [17], at simuleret samleje er en anvendt forskningsmetode [18], og at omskæring nedbringer antallet af penile traumer [19].
De 36 relevante studier er fordelt på følgende kategorier: 21 fertilitetsstudier, fem studier om induktion af fødsler, tre om uretralsten, tre om kontraception, to om atletisk præstation, et om vaginalflora og et om hedeture.
I alt 30 studier indgik i metaanalysen, og samlet indgik 6.805 personer, som var blevet randomiseret til coitus eller noget andet. Studierne blev gennemgået for kvalitet. Som det fremgår af Figur 2 er alle outcomes nedgraderet pga. manglende blinding og heterogenitet.
De poolede data (dansk: pulede resultater) viser en relativ risiko (RR) på 0,91 (0,86-0,96) til fordel for alt andet. Det vil altså sige, at alle andre interventioner end coitus må foretrækkes, og at chancen for et gavnligt udkomme er 9% mindre med coitus end med alt andet, baseret på evidensen. Et lidt nedslående resultat.
Der blev foretaget subgruppeanalyse for hhv. fertilitetsstudierne og de øvrige inkluderede studier. Den samlede RR forbundet med coitus er præsenteret i Figur 3. Coitus er dårlig til fertiltetsbehandling, men er heller ikke mere effektivt end alternativer i ikkefertilitetsstudier (RR = 1,03 (0,98-1,08)). Der blev fundet meget heterogenitet 97,5%, hvilket vi eksplorerer i diskussionsafsnittet.
DISKUSSION
Analysen viser, at coitus samlet set giver færre gavnlige outcomes end alternativerne. Eller sagt på en anden måde: Coitus er skadeligt. Som det fremgår af GRADE-figuren, vil tre ud af 100 (forskel mellem 32 og 29) misse et gavnligt udkomme pga. coitus. Det svarer til et number needed to mate på 33.
Det forekommer trist, at for 33 samlejer vil en opleve et uønsket udkomme som direkte følge af samlejet.
I forhold til ikkefertilitetsstudier gælder det mere specifikt, at coitus ikke har effekt som igangsættelse og reducerer restitutionsevnen efter sport samt øger Escherichia coli i vagina og øger risikoen for graviditet i sammenligning med coitus, hvor der anvendes kondom. For fertilitetsstudierne gælder, at coitus giver en lavere chance for graviditet end intrauterin insemination. Der er dog lyspunkter: Coitus lader til at mindske forekomsten af hedeture i menopausen og fjerner distale uretralsten hos mænd. De beskedne fordele står dog slet ikke mål med de mange ulemper.
Man har ikke i nogen studier undersøgt nydelse eller livskvalitet som et primært outcome. Vi kan derfor konkludere, at forskere ikke har prioriteret dette forskningsspørgsmål, og at det af samme grund formentlig næppe vil have betydning for, om man skal vælge coitus eller ej.
Risiko for bias er en stor udfordring i de inkluderede studier. Generelt er detaljegraden af coitus beskrevet i meget beskeden grad, og derudover er det ikke i nogen studier lykkedes med en troværdig blinding af coitus.
Én gennemgående udfordring er tiltro til kontrolgruppens fuldstændige abstinens fra coitus. Man har ikke i nogen af studierne taget højde for de negative langtidskonsekvenser af den postcoitale cigaret, ligesom man ikke i nogen af studierne beskriver, hvorvidt kys er en del af interventionen eller helt kan udelades. Disse vigtige spørgsmål står således fortsat ubesvaret hen.
Publikationsbias: Det kan ikke udelukkes, at der findes forskere verden over, som er interesserede i at nedtone de positive effekter af coitus, hvorfor effekten muligvis er underestimeret. Et relativt symmetrisk funnel plot taler dog imod dette (Figur 4).
Der er behov for yderligere evidens på området for at udtrykke nogle klarere anbefalinger, gerne hvor kvaliteten af samleje vurderes ved efterfølgende spørgeskema, og man belyser aspekter som, hvorvidt en elsker er mere effektiv end en ægtefælle. Fremtidige studier kan med fordel stratificere på længden af samleje og arbejde for at etablere en guldstandard inden for coitusser. Det ses også gerne, at der foretages dobbeltblindede studier, hvilket ville kunne gennemføres ved bind for øjnene, passende høj alkoholpromille eller påvirkning af andre rusmidler hos testpersonerne.
KONKLUSION
Samlet set må coitus frarådes. Der er bedre alternativer, ligegyldigt om man ønsker bedre fertilitet, færre E. coli i vagina eller induktion af fødsler.
Korrespondance: Cecilie Jespersen.
E-mail: cecilie.jespersen@gmail.com
Antaget: 13. november 2019
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 9. december 2019
Interessekonflikter: Enkelte af forfatterne har selv prøvet coitus. Ingen andre. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk.
Summary
Cecilie Jespersen, Milica Maksimovic Celicanin, Malthe Faurschou Wandall-Holm, Benny Kirschner, Mette Mandrup Kjær, Marie Diness Ingerslev & Jeppe Bennekou Schroll:
Christmas article: Coitus is not recommended – a systematic review
Ugeskr Læger 2019;181:V70800
The overall positive effects of coitus have not been estimated before. A systematic review and meta-analysis was conducted for coitus versus everything. A search was made in Medline resulting in 1,121 hits. The authors screened studies and conducted a meta-analysis. Thirty publications randomising to coitus or something else were included. Pooled results showed a relative risk of 0.91 (95% CI: 0.86-0.96) favouring “everything else” over coitus. Subjective pleasure is not a primary outcome in any of the included studies, and trialists must have regarded this outcome as less important. In conclusion, coitus cannot be recommended based on the published randomised studies. Evaluation by evidence-based methodology makes it clear, that better alternatives exist.