Content area

|
|

Colorectal and anal sphincter function in patients with spinal cord lesions

Forfatter(e)
Læge Klaus Krogh: Forf.s adresse: Ny Moesgårdvej 29, DK-8270 Højbjerg. E-mail: krogh@akh.aaa.dk. Forsvaret fandt sted den 16. januar 2004. Opponenter: Neil Mortensen , Oxford, Fin Biering-Sørensen og Troels Munch Jørgensen.

Doktordisputatsen indeholder en oversigt og otte publicerede arbejder. Disputatsen udgår fra Kirurgisk Afdeling L, Århus Amtssygehus.

Der er i dag et stort antal patienter (f.eks. 3.000 i DK og 200.000 i USA), der må leve med følgerne efter en rygmarvsskade. Tarmfunktionen hos rygmarvsskadede er ikke tidligere systematisk undersøgt. Formålet med afhandlingen var derfor at beskrive den kolorektale og anale sphincterfunktion blandt rygmarvsskadede.

Det første arbejde var en spørgeskemaundersøgelse blandt 424 rygmarvsskadede. Denne viste bl.a., at 81% manglede normal defækationstrang, 65% måtte tømme tarmen digitalt og 75% led af afføringsinkontinens. Symptomerne påvirkede livskvaliteten hos 39%. De fleste symptomer var signifikant associerede til sværhedsgraden af rygmarvsskaden.

I næste arbejde validerede vi rektal impedansplanimetri (IP), der er en metode til beskrivelse af rektale vægegenskaber in vivo. Derefter anvendtes IP blandt rygmarvsskadede og raske. Hos personer med skader over conus medullaris (supranukleære skader) var rectum hyperton og de lokale reflekser hyperaktive. Hos patienter med læsioner af conus medullaris eller cauda equina var rektalvæggen hypoton. Efterfølgende bestemte vi prospektivt den gastrointestinale (GITT) og de segmentære colontransittider hos raske og rygmarvskadede. I den akutte og kroniske fase var GITT mere end dobbelt så lang hos patienter som hos raske. Ved supranukleære skader var der generelt forlænget passagetid i colon undtagen rectosigmoideum. Ved lave skader var der især forlænget passagetid i venstre colon og rectum. I næste studie udviklede vi en scintigrafisk metode til præcis bestemmelse af den kolorektale transport ved defækation. Dernæst anvendtes metoden blandt raske og patienter med læsioner af conus medullaris/cauda equina. Transporten i venstre colon og rectum var signifikant reduceret hos patienterne.

I et dobbeltblindt randomiseret studie afprøvede vi effekten af et nyt prokinetisk stof Prucalopride (serotonin HT4 -agonist) hos patienter med obstipation pga. rygmarvsskader. Prucalopride reducerede signifikant GITT- og VAS-score for effekt viste klar dosisrespons. Afsluttende opgjorde vi resultaterne af Malones' operation blandt personer med svær obstipation eller inkontinens bl.a. pga. skader i nervesystemet. Ved Malones' operation dannes en lille stomi af appendix, hvor igennem colorectum kan skylles antegradt. Generelt var 75% tilfredse efter 17 måneder (median). Hyppigheden af inkontinens var drastisk reduceret, og hos obstiperede var det gennemsnitlige tidsforbrug til hver defækation reduceret fra 170 til 45 minutter.

Reference: 
Ugeskr Læger 2004;166(04):
Blad nummer: 

Right side

af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Lars Ulrik Gerdes | 22/09
3 kommentarer
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar