Coronary artery bypass grafting using total arterial revascularization

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Thoraxkirurgisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet, København. Afhandlingen omfatter tre originale manuskripter, som er baseret på et randomiseret klinisk studie.

Brug af arteriegrafter ved koronar bypasskirurgi hævdes at give de bedste resultater mht. antal fungerende bypassgrafter ved efterfølgende kontrolangiografi. For patienterne kan det medføre færre kardielle hændelser såsom recidiv af angina pectoris, fornyet revaskularisering, myokardieinfarkt eller død. Resultaterne af retrospektive studier tyder på, at brug af arterie thoracica interna (ITA) giver bedre graftholdbarhed og dermed bedre patientoverlevelse og færre kardielle hændelser end brug af vena saphena magna som bypassgraft. Arterie radialis er i vid udstrækning blevet benyttet i tillæg til venstre ITA eller sammen med begge ITA, når flere bypassgrafter var nødvendige. Der er imidlertid sparsom dokumentation for de gavnlige kliniske resultater af en strategi med total arteriel revaskularisering, der indbefatter brug af en eller begge ITA sammen med arterie radialis, ligesom indflydelsen på patienternes helbredsrelaterede livskvalitet er uafklaret.

I vores studie blev 331 patienter randomiseret til total arteriel revaskularisering (161 patienter) versus konventionel revaskularisering med venstre ITA og venegrafter (170 patienter). De primære målepunkter er procentdelen af fungerende bypassgrafter ved angiografi og overlevelse uden kardielle hændelser efter et år og fem år. Sekundære målepunkter er perioperativ sikkerhed, recidiv af angina pectoris og helbredsrelateret livskvalitet målt vha. Short Form-36-spørgeskemaer præoperativt, efter tre måneder og efter et år og fem år.

Total arteriel revaskularisering kunne udføres uden et øget antal komplikationer postoperativt. Efter et år var der ingen statistisk forskel mellem grupperne mht. procentdel af fungerende bypassgrafter eller overlevelse uden kardielle hændelser. Den helbredsrelaterede livskvalitet postoperativt øgedes markant i begge grupper, men der var en tendens til bedre resultater for den totalt arterielt revaskulariserede gruppe. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem grupperne på forekomsten af recidiv af angina pectoris og gener forbundet med høst af graftmateriale.

Koronar bypasskirurgi med total arteriel revaskularisering kan altså udføres sikkert og med lige så gode resultater som efter konventionel revaskularisering indtil et år postoperativt. Den eventuelt gavnlige effekt af total arteriel revaskularisering forventes at indtræde på et senere tidspunkt, og en fremtidig femårsopfølgning vil være med til at klarlægge, om resultaterne efter total arteriel revaskularisering er sammenlignelige med eller bedre end resultaterne efter konventionel revaskularisering.