Skip to main content
Akademisk afhandling

Covalent linkage of 7TM G-protein coupled receptors - a tool to study dimerization

Cand.scient. Marie Terpager Mortensen: Forf.s adresse: Panum Instituttet, Bygning 18,6, Blegdamsvej 3, DK-2100 København Ø. E-mail: marie.terpager@molpharm.dk Forsvaret fandt sted den 6. april 2005. Bedømmere: Ulrik Gether , professor, dr.pharm Hans Braüner-Osborne og afdelingschef Anders Heding . Vejleder: Thue W. Schwartz .

31. okt. 2005
2 min.

Denne ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet omhandler 7TM G-proteinkoblede receptorer, og formålet var at udvikle et redskab til at undersøge dimerisering af 7TM-receptorer: To 7TM-receptorer er covalent forbundne via en kunstig transmembran-helix (TMVIII), der på begge sider er forbundet med receptorerne med et fleksibelt peptid, således at der er skabt en obligat dimer.

Tre obligate dimerer er lavet og undersøgt: en homodimer af β2 -adrenerge receptorer (β2 -TMVIII-β2 ) en homodimer af tachykinin NK1 -receptorer (NK1 -TMVIII-NK1 ) og en heterodimer af den β2 -adrenerge-receptor forbundet til tachykinin NK1 -receptoren (β2 -TMVIII-NK1). De obligate dimerer er blevet undersøgt mht. deres bindings-, signalerings- og internaliserinsegenskaber, og disse viste sig til en vis grad at ligne de respektive vild-type-receptorers egenskaber. Dog havde β2 -adrenerg-receptor i heterodimeren større signaleringskapacitet end den β2 -adrenerge receptor i homodimeren.

Derudover blev de obligate dimerer anvendt til at undersøge om arrestinbinder, og dermed stopper signaleringen af to receptorer samtidig. Til det blev lavet to arrestin fusionsproteiner; β2 -TMVIII-β2 -β -arrestin1 og β2 -TMVIII-NK1 -β -arrestin1. Begge receptorer i homodimeren blev inaktiverede, når arrestin var fusioneret, hvilket tyder på, at det fusionerede arrestinmolekyle er i stand til at hæmme signalering fra begge receptorer i homodimeren. I heterodimeren derimod, var det kun NK1 -receptoren, der var direkte fusioneret til arrestin, hæmmet i signalering, mens den β2 -adrenerge receptor stadig signalerede. Dette tyder på, at arrestin effektivt blokerer signalering af homodimerer men ikke af heterodimerer, og at arrestinreceptorkompleksratio måske faktisk er 1:2.