Content area

|
|

COVID-19-induceret Stevens-Johnsons syndrom

Forfatter(e)

Priyanka Pagh & Ann-Kathrine Rossau

Afdeling for Hud- og Kønssygdomme, Aalborg Universitetshospital

Ugeskr Læger 2022;184:V10210804

De seneste to år har været domineret af COVID-19, behandlingen af denne, vaccination og ikke mindst følger af virus. SARS-CoV-2 varierer meget i klinisk præsentation [1]. I denne kasuistik beskrives en patient, som udviklede Stevens-Johnsons syndrom (SJS) sekundært til COVID-19. SJS er en sjælden og potentiel fatal akut overfølsomhedsreaktion, som bevirker massiv slimhinde- og hudreaktion [2]. SJS kan udløses af farmaka og i nogle tilfælde infektioner [3].

Sygehistorie

En 50-årig tidligere rask mand fik tør hoste, febrilia og var alment utilpas. På trods af at han havde fået tredje vaccination mod COVID-19 to måneder forinden, blev han testet positiv for COVID-19. Få dage herefter oplevede han svie og en brændende fornemmelse i munden. Han påbegyndte aciclovirbehandling på mistanke om herpesinfektion. Symptomerne blev forværret, og der tilkom okulære symptomer i form af rødme og pus binokulært. Egen læge ordinerede penicillin på mistanke om tonsillitis, dog uden effekt. Grundet fortsat forværring blev han indlagt på en infektionsmedicinsk afdeling. Ved indlæggelsen fandtes sorte crustae på læberne, multiple erosioner af få millimeters størrelse på tungen samt let blødende millimeterstore erosioner på kindslimhinden. Derudover diskret konjunktival injektion og pus bilateralt. Det øvrige hudorgan og genitalierne var upåfaldende. Patienten blev infektionsudredt, og der var negative prøver for bl.a. herpes simplex, varicella-zoster-virus, mycoplasma og hiv. En røntgenundersøgelse af thorax viste spredte pulmonale infiltrater bilateralt, hvilket var foreneligt med COVID-19-pneumoni.

Kliniske slimhindemanifestationer ved dermatologisk tilsyn.Gengivet med patientens tilladelse.Kliniske slimhindemanifestationer ved dermatologisk tilsyn.Gengivet med patientens tilladelse.

Øjenlægerne udelukkede keratitis og infektion, men konkluderede, at der var tale om »en mindre allergisk reaktion over for et ukendt allergen«. Øre-næse-hals-lægerne fandt ved fiberskopi rødme i pharynx, men ingen sår eller hævelse.

Ved et dermatologisk tilsyn havde patienten moderate smerter, og der fandtes uforandrede objektive fund. Klinisk var diagnosen SJS. Da patienten var tidligere rask og ikke havde indtaget noget medicin, konkluderede man, at SJS skyldtes COVID-19.

Behandling med fugtgivende læbepleje og tablet prednisolon 25 mg blev igangsat. Dagen efter klagede patienten over et ikkekløende og uømt makulopapuløst udslæt på truncus og ryg. En stansebiopsi viste erythema multiforme.

Behandlingen lindrede patientens symptomer, hvorefter han blev udskrevet. Han havde ikke været respiratorisk påvirket i forløbet. Ved efterfølgende klinisk kontrol var hans slimhinde- og hudforandringer stort set forsvundet.

Diskussion

Foruden ovenstående sygehistorie er der indtil nu kun beskrevet to andre tilfælde, hvor COVID-19 er blevet betragtet som udløsende faktor af SJS [4, 5]. Abdelgabar et al [4] beskrev det første tilfælde. Denne patient havde dog genitalt udslæt.

Det er vigtigt at notere sig, at der både er beskrevet SJS forårsaget af COVID-19 og SJS forårsaget af COVID-19-vaccinen [3, 4]. Det er vigtigt at adskille disse cases, idet antallet af SJS grundet vaccinen kan blive falsk forhøjet og i yderste konsekvens betyde, at nogle fravælger vaccinen af frygt for alvorlige bivirkninger. Modsat kan kendskab til potentielle fatale følger af COVID-19 give højere tilslutning til vaccinen.

Som Besari et al [5] beskriver, savnes erfaring om risikoen for udvikling af komplikationer i forbindelse med vaccination for COVID-19 i tilfælde med tidligere alvorlige reaktioner på COVID-19. Dog bør man ud fra et forsigtighedsprincip fraråde vaccination med tredje stik.

Behandlingen af patienten i sygehistorien og af føromtalte [4] bestod af tablet prednisolon. I begge tilfælde så man bedring af SJS uden forværring af COVID-19 trods den immundæmpende behandling. Da der ikke er indrapporteret flere tilfælde, er det fortsat uvist, om steroidbehandling generelt vil få COVID-19 til at blusse op hos immuninkompetente patienter. Dog kan erfaring med behandling opnås, hvis man inkluderer tilfælde af toksisk epidermal nekrolyse, som er relateret til SJS, men dette ligger uden for denne artikels emne.

Patienten i sygehistorien repræsenterer efter vores vurdering det tredje i litteraturen beskrevne tilfælde med COVID-19-induceret SJS. Skønt virus er ny, må det formodes, at SJS er en sjælden komplikation, idet der kun er beskrevet tre tilfælde ud af de flere millioner konstaterede tilfælde globalt [3]. Da der findes mange forskellige kliniske forløb og komplikationer af COVID-19, er det vigtigt at have kendskab til nogle af disse samt at skelne dem fra forløb forårsaget af anden agens. Dette ville på sigt kunne optimere behandlingen.



Korrespondance Priyanka Pagh. E-mail: priyanka_pagh@hotmail.com
Antaget 12. januar 2022
Publiceret på ugeskriftet.dk 7. marts 2022
Interessekonflikter ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk
Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk
Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V10210804

Reference: 
UgeskrLæger 2022;184:V10210804
COVID-19 induced Stevens-Johnson syndrome

Priyanka Pagh & Ann-Kathrine Rossau

Ugeskr Læger 2022;184:V10210804
The past two years have been dominated by COVID-19, the treatment of this virus, vaccination, and complications due to infection. Not all effects of the virus have yet been described. We present a case report in which the patient suffered from Stevens-Johnson syndrome caused by COVID-19. The patient was treated with prednisolone and recovered within a few days. Since SARS-CoV-2 is a fairly new virus it is important to have knowledge about the different outcomes and distinguish these from outcomes caused by other reasons. This could in the long term improve the treatment.

Referencer

  1. WHO. Coronavirus disease (COVID-19), 2021. https://www.who.int/health-topics/coronavirus#tab=tab_1 (29. okt 2021).

  2. Mockenhaupt M. Severe drug-induced skin reactions: clinical pattern, diagnostics and theraphy. J Dtsch Dermatol Ges. 2009;7(2):142-60

  3. Elboraey M, Essa EESF. Stevens-Johnson Syndrome post second dose of Pfizer COVID-19 vaccine: a case report. Oral Surg Med Oral Pathol Oral Padiol. 2021; 132(4):e139-42.

  4. Abdelgabar A, Elsayed M. Case of erythema multiforme & Stevens-Johnson Syndrome. J R Coll Physicians Edinb. 2021; 51(2):160-1.

  5. Besari AM, Lim JA, Vellaichamy PT et al. Stevens-Johnson Syndrome as a primary skin manifestation of COVID-19. Postgrad Med J. 2021;postgradmej-2021-140778.

Right side

af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar
af Bjarne Bøgelund-Andersen | 11/05
1 Kommentar
af Thomas Edgar Lauritzen | 09/05
2 kommentarer
af Regitze Videbæk | 07/05
2 kommentarer