Skip to main content

Cyster i akromioklavikulærled

Månedens billede.
Månedens billede.

Arkadiusz Krol, E-mail: arka@regionsjaelland.dk, Reumatologisk Afdeling, Slagelse Sygehus Ugeskr Læger 2015;177:V66774

31. aug. 2015
2 min.

En 68-årig mand – tidligere vægtløfter – blev henvist til udredning af en langsomt voksende tumor i højre akromioklavikulærled (ACL). Bortset fra en bicepsseneruptur var der intet forudgående traume i anamnesen.
Patienten var generet af tiltagende svaghed i højre overarm og problemer med at sove på højre skulder. Ved en ultralydskanning blev der påvist total ruptur af supraspinatussenen og en cystisk proces i ACL.

Popeye sign betegner distalt retraheret bicepsmuskel og viser her tidligere bristning af bicepsenen (B, sort pil). Geyser sign (GS) betegner væskefyldt proces over ACL, der i de fleste tilfælde afspejler total rotator cuff-ruptur (RCR) og medfølgende kommunikation mellem ACL og glenohumeralt led (B, rød pil). GS ses primært hos ældre med nedsat skulderabduktion/-fleksion og tiltagende muskelatrofi af rotator cuff [1]. GS i forbindelse med RCR blev første gang beskrevet af Craig i 1984 [2].

Da ACL-cyster er ekstremt sjældne, bør alle patienter med positiv GS undersøges for RCR [3]. Behand-lingen er væskeaspiration fra ACL-cysten, smertestillende medicin, styrkende træning for rotator cuff og evt. henvisning til ortopædkirurgisk vurdering [4].

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

Referencer

Litteratur

  1. Craig EV. The acromioclavicular joint cyst. Clin Orthop Relat Res 1986;202:189-92.

  2. Craig EV. The geyser sign and torn rotator cuff: clinical significance and pathomechanics. Clin Orthop Relat Res 1984;191:213-5.

  3. Marino AJ, Tyrrell PN, el-Houdiri YA et al. Acromioclavicular joint cyst and rotator cuff tear. J Shoulder Elbow Surg 1998;7:435-7.

  4. Postacchini F, Perugia D, Gumina S. Acromioclavicular joint cyst associated with rotator cuff tear. Clin Orthop Relat Res 1993;294:111-3.