Danmark fjerner som det første land i verden industrielt fremstillet transfedtsyre fra maden

Efter at have konsulteret medlemsstaterne i EU har den danske regering i marts 2003 besluttet, at olier og fedt til konsum med et indhold af mere end 2 g industrielt fremstillet transfedtsyre (TFS) pr. 100 g ikke må sælges i Danmark fra den 1. januar 2004 [1]. Den faglige baggrund for det danske initiativ er beskrevet i tre rapporter fra Ernæringsrådet (Figur 1 ) [2- 4].

Hvad er TFS

TFS i kosten stammer fra industriel hærdning af spiseolier og fra bakteriel hydrogenering af polyumættede fedtstoffer i vommen på drøvtyggere. Industriel hærdning af olier har til formål at producere stabile fedtstoffer og at gøre disse stabelfaste ved stuetemperatur, hvilket gør transport og lagring lettere. Den industrielle proces resulterer i dannelsen af hovedsagelig monoumættede TFS, af hvilke elaidinsyre er en hovedkomponent. Den bakterielle proces i vommen resulterer hovedsagelig i dannelsen af trans-vaccensyre.

Mens industrielt fremstillet TFS kan udgøre op til 60% af en fedtblanding, udgør TFS i drøvtyggerfedt højst 5-6%.

TFS og iskæmisk hjertesygdom

Igennem de seneste ti år er der kommet holdepunkter for, at industrielt fremstillet TFS fremmer udviklingen af iskæmisk hjertesygdom (IHS). Mest afgørende er fire store observationelle undersøgelser, der tilsammen omfatter 145.000 kvinder og mænd observeret i 6-16 år, europæere såvel som amerikanere (Figur 2 A). Det samlede resultat af disse fire undersøgelser giver en relativ risiko for IHS på 1,25 sammenfaldende med en øgning i transfedtsyreindtaget på 2 energiprocent (E%), der igen svarer til ca. 5 g TFS pr. dag hos en voksen person [5]. En amerikansk rapport har for nylig anbefalet, at indtaget af TFS begrænses så meget som muligt på grund af risikoen for IHS [6].

TFS og plasmakolesterol

En øgning i indtaget af TFS på 2 E% øger low density lipoproteins (LDL)- og nedsætter high density lipoproteins (HDL)-kolesterol, således at ratioen mellem LDL- og HDL-kolesterol øges med 0,1. Mættede fedtsyrer øger også LDL, men påvirker ikke HDL, og et indtag af 2 E% mættet fedt øger kun ratioen med 0,04 (Figur 2B).

En øgning på 0,1 i LDL/HDL-kolesterolratio svarer til en 5% højere risiko og en øgning på 0,04 til en 2% højere risiko for IHS [7].

I de populationsbaserede observationelle TFS-studier var risikoøgningen ved 2 E% TFS som nævnt sammenfaldende med 25%. Dette tyder på, at TFS virker fremmende på udviklingen af IHS også via andre mekanismer end ved virkningen på LDL og HDL. Nogle undersøgelser tyder på, at TFS øger plasmakoncentrationerne af Lp(a), triglycerid og små atherogene LDH-partikler samt nedsætter den endoteliale funktion målt ved flowmedieret vasodilatation.

TFS og mættede fedtsyrer

Den markante forskel på TFS og mættede fedtsyrers virkning på LDL- og HDL-kolesterol er baseret på interventionsstudier og slår en pæl gennem den opfattelse, at TFS og mættet fedt er »et fedt« for organismen.

En sammenligning af relativ risiko for IHS på 25% og 2% sammenfaldende med indtaget af samme mængde henholdsvis TFS og mættede fedtsyrer tyder på en mere end tifold større skadelig effekt af TFS.

En supplerende forklaring herpå kunne være, at et dagligt indtag af få gram industrielt produceret TFS leder til inkorporering af TFS i de celler, der er involveret i reguleringen af hjertets rytme med en efterfølgende reduktion i tærsklen for hjertearytmier, som er en hovedårsag til pludselig hjertedød. Denne hypotese er delvis afledt ved at analogisere med den gavnlige effekt af n-3-fedtsyrer på forekomsten af IHS. Ca. 1 g n-3-fedtsyrer pr. dag har tilsyneladende en forebyggende effekt på hjertearytmier [8]. Hypotesen understøttes af studier vedrørende n-3-fedtsyrers virkning på dyrkede hjerteceller og af en casekontrolundersøgelse, hvori man viste, et højere TFS-indhold i erytrocytter hos patienter med pludselig hjertedød end hos kontrolpersoner. Mekanismen bag arytmivirkningen kunne være en ændret konfiguration af ionkanalproteinerne i den cellulære membran betinget af tilstedeværelse af TFS i cellemembranen (Figur 2C) [9].

TFS fra drøvtyggerfedt

Tre af de fire observationelle undersøgelser (Figur 2A) peger på, at den skadelige effekt af TFS hovedsagelig skyldes industrielt producerede TFS og ikke ruminant TFS.

Selv om TFS fra drøvtyggerfedt skulle have den samme skadelige biologiske effekt som industrielt fremstillet TFS, hvad de hidtidige data altså ikke tyder på, vil TFS fra drøvtyggerfedt udgøre et mindre helbredsproblem pga. den lave koncentration (4-6%) sammenlignet med de højder, som er fundet for industrielt fremstillet TFS, der kan optræde i koncentrationer på 60% af spisefedt.

TFS tidligt i livet

TFS transporteres fra mor til foster. Forsøg med dyr tyder på, at et højt indtag af TFS hæmmer dannelsen af langkædede polyumættede fedtsyrer (LCPUFA) i fostret. I teorien kan det samme ske hos mennesker. LCPUFA har betydning for den allertidligste udvikling i særdeleshed af centralnervesystemet, herunder synet. En række undersøgelser med mennesker tyder på, at et øget TFS-indtag nedsætter fostervægten, forkorter graviditetslængden og nedsætter LCPUFA i navlesnorsblod. En modsatrettet effekt af TFS og n-3-fedtsyrer på tærsklen for muskelkontraktioner gælder muligvis ikke alene for hjertet, men også for uterus. Få gram n-3-fedtsyrer forlænger graviditeten, hvorimod det modsatte synes at ske ved et dagligt indtag af få gram TFS.

Skønt resultaterne fra de foreliggende undersøgelser kun antyder en skadelig virkning af TFS på menneskets tidlige udvikling, vil en sådan virkning have enorm betydning for sundhedstilstanden i samfundet.

Tvivlen bør komme befolkningen til gode.

TFS og andre sygdomme

Højt indtag af TFS har været sat i forbindelse med udviklingen af type 2-diabetes, af tarmkræft og af allergi hos børn. Der er for få og for forskellige resultater til, at der på nuværende tidspunkt kan drages konklusioner heraf.

Der findes ikke undersøgelser, der giver anledning til at tro, at TFS har en sundhedsfremmende virkning.

Indtaget af TFS

Det gennemsnitlige indtag af TFS i Danmark var 2,6 g pr. person pr. dag i 1996, hvilket er ca. 50% af indtaget i 1991 og korresponderer med det gennemsnitlige indtag i Europa. Det gennemsnitlige indtag af TFS fra drøvtyggerfedt er omkring 1,3 g pr. person pr. dag. Dette betyder, at kun en ringe mængde, ca. 1 g om dagen i gennemsnit, stammer fra industrielt produceret TFS, hvilket er en betydelig reduktion i forhold ti l tidligere.

I de senere år har Ernæringsrådet forestået analyser af madvarer, udvalgt fra danske butikker, med betegnelsen i ingredienslisten: »delvis hærdet fedt« eller lignende.

Det har vist sig, at industrielt fremstillet TFS inkorporeres i en lang række produkter og i nogle i betydelige mængder. Tilsvarende produkter er tilgængelige enten som økologiske eller som traditionelt producerede produkter uden TFS og med samme smagskvaliteter.

Før 1. januar 2004 var det sandsynligt, at nogle befolkningsgrupper med kostvaner, der adskiller sig fra gennemsnittets, indtog betydelige mængder industrielt fremstillet TFS.

Reduktionen i indtaget af industrielt fremstillet TFS i Danmark har fundet sted samtidig med en mere end 50% reduktion i mortaliteten af IHS. Selv om der i de seneste 80 år har været mange andre ændringer i befolkningens livsstil, er det fristende at relatere øgningen og det efterfølgende fald i mortaliteten af IHS i de vestlige lande i denne periode til en tilsvarende udvikling i indtaget af industrielt fremstillet TFS og på lignende måde at sætte den øgede mortalitet af IHS i østlandene i relation til øgningen i indtaget af TFS. Med en hypotetisk destabiliserende virkning på hjerterytmen, er forsinkelsen mellem indtaget af TFS og ændringen i mortalitet på IHS formentlig forholdsvis kort.

Mærkning af fødevarers TFS-indhold

I EU skal indpakkede fødevarer mærkes med en ingrediensliste, der angiver indholdet af forskellige komponenter rangordnet efter mængde. Hvis et produkt indeholder partielt hydrogeneret fedt, skal det fremgå af ingredienslisten. Der er ikke krav om angivelse af, hvor meget TFS varen indeholder. Det betyder, at producenter uden at bryde loven kan anvende fedt med op til 60% TFS og gøre det muligt, at man i et enkelt »måltid« indtager 20 g TFS.

Sådan er det fra 1. januar 2004 ikke længere i Danmark. Det er forventeligt, at resten af EU inden for en årrække følger Danmarks eksempel. Dette kan blive en fordel for danske margarineproducenter, der gennem en årrække har formået at nedbringe brugen af industrielt TFS i deres produkter.

Canada indførte som det første land i verden den 1. januar 2003 et påbud om mærkning af fødevarers indhold af TFS.

I USA har Food and Drug Administration i juli 2003 påbudt en mærkningsordning for TFS med endelig ikrafttræden den 1. januar 2006. Ordningen påbyder mærkning af fødevarers indhold af TFS og mættet fedt hver for sig. Der skelnes - interessant nok - ikke mellem industrielt fremstillet og ruminant TFS. Det betyder, at f.eks. mælk og smør skal mærkes efter ovenstående regler.

Oplysning på fødevarerne om indholdet af industrielt fremstillede TFS kan betragtes som en advarsel. I Skandinavien anses denne form for mærkningsadvarsler for at være uheldige, idet de fjerner ansvaret for at sikre sunde fødevarer fra myndighederne og producenterne og skubber det over til forbrugerne, der i mange tilfælde ikke kender - og derfor ikke kan forholde sig til - de anvendte kemiske termer. Det synes fornuftigt at gøre sådan advarselsmærkning overflødig ved via lovgivningen at fastsætte krav til fødevarefremstillingen.

Ideelt set skulle industrielt produceret TFS i vore madvarer erstattes med cis-umættede fedtsyrer. På trods af den negative effekt af mættet fedt på blodlipiderne vil en erstatning af industrielt produceret TFS med mættet fedt ifølge de ovenfor refererede undersøgelser medføre en betydelig reduktion i risikoen for IHS og i andre helbredsrisici. Der er intet, der tyder på, at en fjernelse af industrielt fremstillede TFS vil have nogen som helst negativ virkning på helbredstilstanden eller på kvaliteten af fødevarerne. Brugen af industrielt fremstillet TFS er så godt som udelukkende baseret på en marginal økonomisk gevinst. I Danmark behøver man ikke længere at spekulere på, om anvendelsen af industrielt fremstillet TFS i maden betales med en helbredsskadende virkning.

Steen Stender, Klinisk-biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: stst@gentoftehosp.kbhamt.dk

Antaget: 27. november 2003

Interessekonflikt: Ingen angivet