Skip to main content
Statusartikel

Dansk Almenmedicinsk Database

Henrik Schroll, Maja Skov Paulsen, Lone Skjoldaa & Janus Laust Thomsen

15. okt. 2012
3 min.


BAGGRUND

Sentinel Datafangst [1] er udviklet til at opsamle data om patientbehandlingen til kvalitetsudvikling og forskning. Modulet opsamler data om medicin, ydelseskoder, laboratoriedata og ICPC-koder, som sendes til Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD). På baggrund af de indsamlede data udarbejder Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed kvalitetsrapporter [1, 2], som de deltagende læger har adgang til. For den enkelte læge er det muligt at sammenligne egen behandlingskvalitet med kollegers på kommunalt, regionalt og nationalt niveau, og lægerne giver udtryk for, at de har stor gavn af rapporterne. Erfaringerne viser, at rapporterne bliver brugt i stigende grad (Figur 1 ).

På sundhed.dk kan patienter med diabetes tillige se deres risikofaktorer, hvilket muliggør inddragelse af patienten i behandlingsforløbet [3]. DAMD indberetter endvidere behandlingskvaliteten for primærsektoren til de nationale kliniske kvalitetsdatabaser.

RESULTATER

Ultimo juni 2012 var ca. 1.200 klinikker (60%) tilmeldt datafangst. Ifølge overenskomsten skal alle praktiserende læger anvende datafangst og diagnosekode de store folkesygdomme inden april 2013.

Datafangst giver lægerne et overblik over deres patienter. Ved hjælp af kvalitetsrapporterne kan lægerne identificere de patienter, der ikke er optimalt behandlede, og målrette behandlingen til dem, hvilket kan højne behandlingskvaliteten.

En opgørelse over diabetesbehandlingen har vist, at læger, der benytter datafangst, forbedrer behandlingskvaliteten i løbet af en observationsperiode på et år [4].

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Ved datafangst opsamler man strukturerede data om behandlingskvaliteten i almen praksis, og det fremtidige potentiale er stort: 1) sammenligning af behandlingskvaliteten for sygdomme i primærsektoren med hospitalssektoren, 2) mulighed for forskning i implementering af kvalitetsudvikling, 3) mulighed for epidemiologisk grundforskning i primærsektoren og 4) DAMD er en unik kohortedatabase, hvor det er muligt at følge patienter over mange år.

Der er en stigende interesse for data fra DAMD, og p.t. er der 40 forskningsprojekter i gang.

KONKLUSION

Almen praksis i Danmark vurderes højt internationalt [5], men der mangler viden om kvaliteten af arbejdet. Der er derfor stor brug for den viden, man får gennem datafangst, idet man med data fra DAMD kan dokumentere behandlingskvaliteten i primærsektoren. Fremtidig resurseallokering vil blive mere transparent og give svar på, hvor man enten får den bedste kvalitet med de færreste omkostninger, eller hvor man med få midler kan fokusere på at udvikle kvaliteten i patientbehandlingen.



KORRESPONDANCE: Henrik Schroll, DAK-E IT, J.B. Winsløws Vej 9 A, 5000 Odense C. E-mail: h-schroll@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk



Referencer

  1. Schroll H, Christensen B, Andersen JS et al. Dansk Almen Medicinsk Database - fremtidens værktøj! Ugeskr Læger 2008;170:1013-4.
  2. Rytter L, Plesner JE. Kvalitetsudvikling i almen praksis med udgangspunkt i tal fra datafangst. Månedsskr Prakt Lægegerning 2010;88:750-2.
  3. Thomsen JL, Schroll H, Rytter L et al. Kronisk sygdom og kvalitetssikring i almen praksis. Ugeskr Læger 2011:173:737.
  4. Schroll H, dePont Christensen R, Thomsen JL et al. The Danish model for improvement of diabetes care in general practice - impact of automated collection and feedback of patient data. Int J Family Med 2012 (i trykken).
  5. Christiansen T. International vurdering af organisation og finansiering af det danske sundhedsvæsen. Odense: Odense Universitetsforlag, 1999.