Dansk Hjerteregister

BAGGRUND

Dansk Hjerteregister er en landsdækkende klinisk database, der følger behandlingsindsatsen for iskæmisk hjertesygdom og hjerteklapsygdom [1]. I registeret monitoreres koronarangiografi (KAG), ballonudvidelse (PCI), bypassoperationer (CABG) og hjerteklapoperationer. Indgrebene forbedrer livskvaliteten og livslængden for de sygdomsramte, men de kan i sig selv være en risiko, og monitorering af dødeligheden og andre kvalitetsindikatorer er vigtig. Registeret blev etableret i slutningen af 1990'erne på baggrund af høj hjerte-kar-dødelighed og vedtagelse af Hjerteplanen, hvilket medførte en stigning i antallet af invasive procedurer samtidig med et markant fald i dødelighed.

Af historiske grunde modtager registeret i dag data fra to lokale kliniske databaser, hhv. Østdansk Hjertedatabase og Vestdansk Hjertedatabase. I 2008 blev det besluttet at implementere registeret i Analy-seportalen under Klinisk MåleSystem med en standardiseret integrationsløsning, hvilket skete i 2012.

FORMÅL

Databasens formål er at følge undersøgelses- og behandlingsindsatsen, at vurdere behandlingens kvalitet samt udviklingen over tid foruden at foretage sammenligninger mellem afdelinger og endelig at være datakilde for forskning.

RESULTATER

Årsberetningerne indeholder oplysninger om datagrundlag, aktivitetsniveau og kvalitetsindikatorer og findes på [2]. Resultater fra 2010 [3] viser en dækningsgrad på > 90%. Datakomplethed for dødelighed er 100%, mens den ligger lavere for andre indikatorer. Der blev gennemført 26.254 KAG-undersøgelser, 8.583 PCI-behandlinger, 2.191 CABG-operationer og 1.619 hjerteklapoperationer. I ses indeks for død inden 30 dage efter indgrebene; behandlingen på landets kardiologiske og kirurgiske afdelinger ligger inden for den fastsatte standard.

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Registeret giver overblik over, hvordan patientforløb tilrettelægges, og kan bidrage til faglig diskussion og optimering af patientforløb. Data giver endvidere mulighed for at vurdere og prioritere behandlingsområderne, og der publiceres løbende forskningsresultater fra registeret [3].

I 2009 fastlagde bestyrelsen efter krav fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner standarder for god behandling [2]. Standarderne blev fastlagt ud fra faglige diskussioner, viden på området og niveauet fra tidligere år. De Lægevidenskabelige Selskaber påpeger flere problemer ved de faste standarder: De er fastlagt ud fra ekspertvurderinger og ikke ud fra kontrollerede undersøgelser. Graden af evidens er begrænset, og forskellene afspejler ikke nødvendigvis henholdsvis god eller dårlig kvalitet. Mortalitet er medtaget som kvalitetsindikator. Sel-skaberne fremfører, at mortalitet afspejler andet og mere end kvalitet af proceduren. I andre dele af verden har øget fokus på dødelighed ført til, at de mest syge patienter ikke fik tilbud om behandling [4].

KONKLUSION OG PERSPEKTIV

Dansk Hjerteregister bidrager med betydningsfulde oplysninger på hjerteområdet. Registeret planlægges udvidet med flere oplysninger og øget forskningsaktivitet i de kommende år. Registeret vil levere data til den kommende Kardiologiske Fællesdatabase.

KORRESPONDANCE: Ann-Dorthe Zwisler, Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, 2100 København Ø. E-mail: ado@si-folkesundhed.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk