Skip to main content

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase: Tværsektoriel ledelse er afgørende

Nyt layout reducerer årsrapporten fra 250 til 9 sider; rapporten har fået tværsektorielt ejerskab med resultater på tværs af sektorer. Det skal give et letforståeligt overblik som skaber nysgerrighed og inspiration til datastøttet forbedring.

Styregruppens medlemmer: Ann Bovin, Charlotte Glümer, Sanne Møller Palner, Kristian K. Thomsen, Annette Pedersen, Peter Bisgaard Stæhr, Hanne K. Rasmusen, Helle Kanstrup, Dorrit Andersen, Tove Hanghøj, Palle Mark Christensen, Dorthe Bang Berthelsen, Dorthe Hornsgaard, Mette Theil, Ditte Lindhardt Albrektsen, Claudia Pilpel Mercebach, Inger Schmidt, Eva Schrøder, Ulla Borup Hemmingsen, Anne Kathrine Skibelund, Rita Lohmann, Carsten Agger, Anne Nakano og Anders Damgaard Møller Schlünsen. Interessekonflikter: Ingen

7. okt. 2024
3 min.

Resultat fra årsrapporten, 1. januar 2023 – 31. december 2023. 

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) blev etableret i 2013 med formålet at belyse og forbedre kvaliteten af de hjerterehabiliteringsindsatser, som vil forbedre prognosen og livskvaliteten for de ca. 10.000 danskere, der årligt rammes af iskæmisk hjertesygdom.

Konsekvenserne af utilstrækkelig rehabilitering er væsentlige, både på personniveau (livskvalitet, re-infarkt, død) og på samfundsniveau (sygefravær, førtidspension, plejebehov og brug af sundhedsydelser). I 2023 var 47% af patienterne yngre end 67 år og dermed i den arbejdsdygtige alder.

Databasen blev etableret for 10 år siden da hjerterehabilitering var et sygehustilbud. I dag er hjerterehabiliteringen en tværgående indsats mellem sygehus, almen praksis og kommuner. Det er udfordrende at samle brudstykkerne af patientens forløb fra de forskellige sektorer til meningsfulde sammenhængende kvalitetsdata. Dette er imidlertid nødvendigt, hvis DHRD skal levere dataunderstøttet kvalitetsudvikling – både tværsektorielt og i den enkelte sektor.

Vi har ændret årsrapporten og reduceret den fra 250 til 9 sider. Tidligere har DHRD afrapporteret alle delvariable i tiltagende detaljerede tabeller, men nu ændrer vi layout og samler forløbsdata - og flyver op i helikopterperspektiv for at give et tværsektorielt overblik over kvaliteten med fokus på læring og handling. Selvom vi har skåret flere måneder af arbejdsgangen, indeholder årsrapporten allerede på udgivelsestidspunktet 6-18 måneder gamle data, og det er derfor ikke her, forbedringsindsatsen skal have sit udgangspunkt. Datastøttet kvalitetsudvikling bør tage afsæt i løbende data, som RKKP dagligt leverer til regioner og kommuner, og som KiAP løbende leverer til almen praksis.

Årets resultater, og sammenligningen med tidligere perioder, skal tolkes med en vis forsigtighed grundet omlægning af indikatorer og overgang til automatisk datafangst i 2023. Derudover mangler 46 østdanske kommuner stadig at kunne levere data; derfor har vi endnu ikke det komplette billede. Ikke desto mindre er der flere eksempler på rigtig god praksis til inspiration: Fra rapporten kan fremhæves, at en stor andel af patienterne på Hospitalsenhed Midt bliver fulgt op rettidigt, ligesom Aarhus Universitetshospital som invasivt center sender patienterne godt videre til opfølgning på regionshospitalerne efter PCI og CABG. I Region Syddanmark opfylder region og kommuner sammen målet om mindst 70% deltagelse i hjerterehabilitering. På Sjællands Universitetshospital kommer 51% af patienterne i mål med LDL-kolesterol, mens 64% af patienterne på Hospitalsenhed Midt opnår målet for blodtryk. Der er altså flere gode eksempler til inspiration, mens der stadig er et forbedringspotentiale andre steder i landet.

Styregruppen opfordrer til nysgerrighed på egne samt fælles resultater og viser i årsrapporten gode eksempler fra steder der lykkes særligt godt indenfor de enkelte indikatorer. Med tallene i hånden kan alle aktører blive klogere på overgangene ligesom regionerne internt får et stærkt værktøj til at forbedre samarbejdet om forløbene mellem invasive centre og lokalsygehuse. Ved sammenligning med egne tal i kommune gøres opmærksom på, at DHRD kun beskriver indsatser for iskæmisk syge borgere, mens egne opgørelser dækker betydeligt flere sygdomsområder. Den 26. november inviterer styregruppen til webinar om arbejdet og fortolkning af databasens tal i kontekst af en tværsektoriel indsats.

Årsrapporten har været i kommentering hos alle regioner.