Danske læger bør ikke medvirke til rituel forhudsamputation på umyndige drenge

Diskussionen om rituel amputation af umyndige drenges forhud blusser op med korte mellemrum. Med afsæt i en dom fra Köln i maj 2012, hvor rituel forhudsamputation blev fundet at være i strid med den tyske straffelov, har der siden sidste sommer kørt en ophedet debat i de hjemlige medier. Stort set alle landsdækkende aviser har haft kronikker og ivrig læserdebat om emnet, og både radio og tv har bragt indslag i den bedste sendetid. Læger og befolkning er for alvor begyndt at tage stilling til en kontroversiel operation, som hidtil har unddraget sig bred offentlig opmærksomhed. Uafhængige meningsmålinger bragt i Kristeligt Dagblad den 18. februar 2013 og MetroXpress den 2. juli 2013 har vist et massivt flertal for at sidestille rituel drengeomskæring med pigeomskæring, som har været forbudt i Danmark siden 2003.

Omskæringsspørgsmålet handler i bund og grund om rettigheder. Om drenges ret til at bestemme over egen krop og seksualitet på den ene side og forældres ret til af religiøse eller kulturelle årsager at skære i deres sønner på den anden. At læger inddrages i debatten, skyldes, at en del af operationerne udføres eller superviseres af læger, og at vi som faggruppe har særlige forudsætninger for at vurdere de sundhedskonsekvenser, som både fortalere og modstandere fremhæver.Hvad sundhedskonsekvenserne angår, vurderede den amerikanske børnelægeforening i 2012, at forhudsamputation nedsætter risikoen for urinvejsinfektion i de første leveår og reducerer risikoen for hiv/aids, sexsygdomme og peniscancer senere i livet [1]. Over for denne vurdering står en stribe europæiske børnelæge- og børnekirurgselskaber, nationale lægeforeninger og individuelle lægelige eksperter med den diametralt modsatte opfattelse af den foreliggende evidens [2]. Man kan roligt sige, at der ikke er transatlantisk konsensus om hverken de helbredsmæssige konsekvenser eller de lægeetiske forhold, der er knyttet til rituel drengeomskæring.

I det seneste nummer af Danish Medical Journal præsenterer Thorup et al en opfølgning af 315 drenge, som blev rituelt omskåret på Rigshospitalet frem til 2003 [3]. Der opstod akutte komplikationer hos 2,9% (infektion, blødning og anæstesikomplikationer), og yderligere 2,2% måtte reopereres som følge af senere tilkomne komplikationer. At i alt 5,1% fik komplika

tioner efter at være blevet opereret af erfarne børnekirurger på et universitetshospital, bør én gang for alle aflive myten om, at forhudsamputation er et risikofrit »niv i tissemanden«, som det er blevet hævdet i debatten.

Regering og Folketing bør tage stilling til, om raske danske drenge ved lov skal sikres retten til at bestemme over egen krop og seksualitet på linje med danske piger, eller om forældre fortsat skal have lov til at få skåret forhuden af dem. Sundhedsstyrelsens notat om rituel drengeomskæring fra juni 2013 bidrager med én sundhedsfaglig vinkel på problemstillingen. Men notatet behandler ikke det centrale, nemlig rettighedsspørgsmålet, og det forholder sig heller ikke seriøst til de sexologiske aspekter [4], herunder den oldgamle jødiske visdom, at forhudsamputation nedsætter den seksuelle følsomhed og dermed nydelsen for både manden og hans partnere.

Lægeforeningen tog for nylig afstand fra rituel drengeomskæring af lægeetiske grunde, men udtrykte samtidig bekymring for, at et forbud vil kunne medføre en stigning i risikabel »køkkenbordskirurgi« [5]. Lægeetisk uforsvarlige operationer bør imidlertid ikke udføres af læger, blot fordi ikkelæger, som ellers vil foretage dem, risikerer at forvolde endnu større skade. Dette grundlæggende princip kommer tydeligt til udtryk i vores syn på lægers medvirken til tortur og pigeomskæring. Ihukommende den hippokratiske ed om først og fremmest ikke at forvolde skade (primum non nocere) bør danske læger tage stilling til, om rituel forhudsamputation på umyndige drenge overhovedet skal være en lægeopgave i dagens Danmark. Eller om læger fremover skal holde sig langt væk fra et rettighedskrænkende og langt fra risikofrit indgreb uden skyggen af relevante helbredsgevinster for drenge og mænd i vor del af verden.

Korrespondance:
Morten Frisch,
Statens Serum Institut,
Artillerivej 5,
2300 København S.
E-mail: mfr@ssi.dk

Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk