Danskernes seksualliv belyst ved befolkningsundersøgelser

###39510t01a###

###39510t01c###

Det seksuelle liv er mangfoldigt, og seksuelle dysfunktioner må indtolkes i denne kompleksitet. Bredere, deskriptive sexologiske undersøgelser af normalbefolkninger har derfor interesse i den medicinske verden. Nærværende oversigtsartikel har til formål at beskrive nuværende danske sexologiske undersøgelser.

Der blev fundet 34 undersøgelser på repræsentativt materiale, men kun tre undersøgelser er landsdækkende, medtagende begge køn og flere aldersgrupper. Undersøgelserne belyser seksualoplysning, seksuel aktivitet samt seksuelle praksisser, der har relation til risikoadfærd i forbindelse med aids, mens bl.a. seksuel lyst er dårligt belyst. Forekomsten af seksuelle dysfunktioner har oftere været genstand for undersøgelse, men de fleste undersøgelser har metodologiske mangler.

Gennemgangen af undersøgelserne viser, at der er behov for både repræsentative nationale tværsnitsundersøgelser og repræsentative prospektive undersøgelser på området.

Faget sexologi er et tværvidenskabelig fag (1), og seksualitet kan karakteriseres således: »Sexuality is determined by anatomy, physiology, psychology, the culture in which one lives, one's relationships with others, and developmental experiences throughout the life cycle« (2, p. 1577). Det seksuelle liv er derfor mangfoldigt, og seksuelle dysfunktioner må indtolkes i denne kompleksitet. Bredere, deskriptive, sexologiske undersøgelser af normalbefolkninger har således en interesse i den medicinske verden.

De kendte undersøgelser af Kinsey et al fra henholdsvis 1948 og 1953 omhandlede selekterede populationer. De første nationale, repræsentative undersøgelser af voksnes seksuelle adfærd er henholdsvis en svensk (1967) og en finsk undersøgelse (1971) (3, 4). Begge publikationer er dog kun udgivet på nationalsproget. Menneskets seksualitet kom yderligere i fokus, da aids begyndte at florere, og det medførte en række veltilrettelagte sexologiske populationsundersøgelser.

Der har gennem årene fundet en metodologisk udvikling sted inden for den epidemiologiske sexologiske forskning. Kinsey et al arbejdede udelukkende med det sexologiske interview. Senere begyndte man at benytte sig af spørgeskemametoden, ofte i kombination med at personerne blev interviewet om andre mindre intime emner. I dag arbejder man med at udvikle sexologiske rating scales, således at resultater fra diverse undersøgelser bedre kan sammenlignes (5).

Oversigtsartiklen vil beskrive danske sexologiske undersøgelser mht. metodologi og resultater.

Metode

Litteratursøgningen: Der blev søgt i MEDLINE med følgende søgeord: sex behavior and (Denmark or Danish), all fields, i PsychInfo med følgende søgeord: psychosexual behavior or sex function or sexual attitudes or sexual behavior and (Denmark or Danish), i EMBASE med søgeordene: sex behavior or libido and (Denmark or Danish) samt på Det Kongelige Biblioteks REX On-line ud fra søgeordene: seksualitet, seksuelle, seksuel og sexuality . Søgningerne blev foretaget frem til maj 2002. Endvidere indgår der undersøgelser fundet ved søgninger i forbindelse med et ph.d.-studie, hvor der er søgt i en sociologisk og antropologisk database frem til og med 1999 ud fra søgeordet sexuality. Endelig er der foretaget håndsøgning i fundne referencer.

Alle identificerede danske sexologiske befolkningsundersøgelser blev vurderet af LFE ud fra materiale, repræsentativitet og metode. Endvidere blev alle danske undersøgelser af forekomsten af seksuelle dysfunktioner blandt patienter i almen praksis vurderet ud fra samme metode.

Resultater

Der blev fundet 49 befolkningsundersøgelser og tre undersøgelser af forekomsten af seksuelle dysfunktioner blandt patienter i almen praksis (Tabel 1 og Tabel 2 ).

Blandt de 49 befolkningsundersøgelser vurderedes seks undersøgelser at være på selekteret materiale (undersøgelserne nr. 2, 3, 9, 19, 20 og 40), syv at være på ikkerepræsentative materiale (undersøgelserne nr. 1, 6, 13, 14, 15, 18 og 26), og i to undersøgelser (nr. 8 og 47) er materialet så dårligt belyst, at repræsentativitet ikke kan bedømmes. De resterende 34 undersøgelser vurderedes at være undersøgelser, hvor der er tilstræbt regional eller national repræsentativitet. I det følgende gives en nærmere beskrivelse af de repræsentative undersøgelser.

Fjorten af undersøgelserne har de helt unge som målgruppe (undersøgelserne nr. 7, 10, 21, 22, 23, 24, 25, 34, 37, 38, 42, 43, 45 og 49). I seks af undersøgelserne er målgruppen lidt ældre, men der indgår ikke personer over 30 år (undersøgelserne nr. 4, 5, 17, 32, 35 og 36). Endelig medtager 14 undersøgelser personer over 30 år (undersøgelserne nr. 11, 12, 16, 27, 28, 29, 30, 31, 33, 39, 41, 44, 46 og 48).

Ti undersøgelser er landsdækkende. Seks af disse undersøgelser omhandler unge (undersøgelserne nr. 5, 21, 22, 34, 45 og 49). Blandt de øvrige fire undersøgelser beskæftiger tre af undersøgelserne sig med seksuel risikoadfærd i forbindelse med aids (undersøgelserne nr. 33, 39 og 41), heraf omhandler en kun mænd (nr. 33), og en er på et blandet dansk/svensk materiale (nr. 41). I den fjerde undersøgelse (nr. 48) indgår der kun fem sexologiske spørgsmål.

Der er to undersøgelser med et prospektivt design (undersøgelserne nr. 11, 12 og 30, 31). Der er ikke publiceret prospektive data på den ene (nr. 30, 31). Der er tre hold undersøgelser, hvor der er foretaget gentagne undersøgelser over en årrække i ens materiale (undersøgelserne nr. 21, 22 og 23-25 samt 27, 29). Tre undersøgelser er identiske tværsnitsundersøgelser på forskellige aldersgrupper (undersøgelserne nr. 11, 16, 17). Endelig er der to ens tværsnitsundersøgelser på samme aldersgruppe i to forskellige egne af Danmark (undersøgelserne nr. 27, 28).

I Tabel 3 ses en opgørelse over, hvilke seksuelle områder de repræsentative undersøgelser omhandler. I 13 undersøgelser er der spurgt til seksualoplysning. I den landsdækkende undersøgelse fra 1997-1998 angav 22% af pigerne, at de ikke havde modtaget vejledning hjemme, mens 37% af drengene anførte dette. 4% af de unge angav, at de ikke havde fået vejledning i skolen (35).

I otte undersøgelser undersøgtes danskernes holdninger til seksuelle emner. Ændringer i danske kvinders holdninger er belyst ved tal på tre kohorter af storkøbenhavnske kvinder. Resultaterne er på trods af identiske spørgsmål ikke afrapporteret ens, så en direkte sammenligning er ikke mulig. Det generelle træk er, at der fra den ældste til den yngste alderskohorte var en tendens til en mere liberal holdning til seksuelle emner (9, 11, 12).

Der er ingen publicerede tal vedr. hyppigheden af seksuel lyst hos danske mænd. Hos kvinderne er der tal fra de tre kvindekohorter på storkøbenhavnsk materiale (9, 11, 12). De 40-årige kvinder i Garde et al's undersøgelser blev genundersøgt som 51-årige (10). Tallene kan desværre ikke sammenlignes, idet der ikke er brugt samme metode.

Den seksuelle aktivitet er det område, der er bedst belyst. Data vedr. seksuel aktivitet og praksisser er dels præget af et ønske om at følge udviklingen i gennemsnitsalderen for samlejedebut blandt de unge, dels af at der har været et behov for at afdække risikoadfærd i forhold til aids.

Undersøgelserne af 9. klasser i Viborg fra hhv. 1986, 1993 og 2000 viser, at der ingen ændring var mht. seksuel debutalder. Ved undersøgelserne i 1986 og 1993 var der flere piger end drenge, der havde haft samleje inden for den seneste uge, dette var ikke tilfældet i 2000 (15-17).

I Wielandt et al's to undersøgelser var medianalderen for samlejedebut 16,8 år for begge køn i 1984-1985, og stort set uændret ved genundersøgelsen i 1989 (13, 14). I Larsen & Kragstrup undersøgelse af 17-årige kvinder fra 1993 var medianalderen 16,6 år (32). Kjær et al's undersøgelser viste, at i den ældste aldersgruppe havde kvinderne fra Nykøbing Falster en signifikant senere debut end de københavnske kvinder (18). Tallene fra de tre kvindekohorter på storkøbenhavnsk materiale viser, at der fra den ældste til den yngste kohorte var en stigning i lysthyppighed, samlejefrekvens, orgasmehyppighed, antallet, der havde prøvet at masturbere, og antallet, der havde været utro. Endvidere var der et fald i antal partnere fra den mellemste alderskohorte til den yngste (9, 11, 12).

Endelig fandt Melbye & Biggar i deres undersøgelse fra 1992, at mænd i alderen 30-34 år var dem, der gennemsnitlig havde haft det største antal af seksualpartnere, nemlig otte. Hos kvinderne var det de 25-29-årige med syv partnere (28).

Forekomsten af seksuelle dysfunktioner er belyst dels ved befolkningsundersøgelser, dels ved undersøgelser i almen praksis. De anvendte metoder fra de enkelte undersøgelser er angivet i hhv. Tabel 2 og Tabel 4 . Overordnet set kan det konkluderes, at der ikke er nogle af de pågældende undersøgelser, der kan leve op til de metodologiske krav, der i dag stilles til undersøgelser vedr. seksuelle dysfunktioner, fraset en af undersøgelserne i almen praksis, men denne omhandler et lille materiale. I Ventegodts undersøgelse fandtes følgende tal: Blandt kvinderne havde 11,2% nedsat lyst; højest frekvens blandt de 38-43-årige. 3,1% angav smerter/ubehag ved samleje, og 6,8% angav manglende orgasme. 3,2% af mændene angav nedsat lyst; højest frekvens blandt mændene over 57 år. 5,4% angav nedsat erektionsevne, igen med højest frekvens blandt mændene over 57 år. 4,9% angav præmatur ejakulation, og 0,8% angav manglende orgasme (34).

Det er kun to arbejder, der omhandler danskernes tilfredshed med deres seksualliv (Tabel 3). I de to undersøgelser fandt man en sammenhæng mellem tilfredshed med eget seksualliv og livskvalitet, og i en af undersøgelserne fandt man endvidere, at der ikke var sammenhæng mellem seksuel tilfredshed og alder (31, 34). I begge undersøgelser er der dog ikke taget højde for covariate faktorer.

Diskussion

Identifikation af danske sexologiske befolkningsundersøgelser har krævet gennemgang af flere databaser samt håndsøgning, og det kan ikke udelukkes, at nogle undersøgelser ikke er medtaget, men den benyttede metode har taget højde for, at der i de sexologiske undersøgelser bliver benyttet mange forskellige indeksord, og at der findes litteratur inden for flere videnskaber.

Der er blevet identificeret i alt 49 danske sexologiske befolkningsundersøgelser, hvoraf 34 skønnes at være foretaget på et repræsentativt materiale. Der er kun tre danske undersøgelser baseret på en landsdækkende stikprøve, hvor begge køn og flere aldersgrupper er medtaget.

Følgende områder er bedst belyst ved de nuværende undersøgelser: seksualoplysning, samlejedebut, samlejefrekvens, antal partnere samt seksuelle praksisser, der har relation til risikoadfærd i forbindelse med aids, mens bl.a. seksuel lyst er meget dårligt belyst. Ud over at de to undersøgelser vedrørende seksuel tilfredshed peger på, at seksuallivet har en sundhedsmæssig betydning, ved man, at mange facetter ved seksuallivet har betydning for opståen og oplevelsen af seksuelle dysfunktioner, og derfor har viden om danskerne seksualliv også medicinsk interesse. Der synes således at være behov for en repræsentativ, national undersøgelse af danskerne generelle seksualliv, en undersøgelse, der lever op til nutidens metodologiske krav.

Der findes flere undersøgelser af seksuelle dysfunktioner hos danskere. Alle undersøgelserne har dog fraset én metodologiske mangler, og denne ene undersøgelse er foretaget på et lille materiale. Der er således usikre oplysninger om prævalensen af seksuelle dysfunktioner i den danske befolkning. Internationalt set er billede dog ikke meget bedre. I en oversigtsartikel fra 2001 konkluderede forfatterne, at man på baggrund af undersøgelser i almene befolkninger kunne skønne prævalensen af mandlig manglende lystfølelse samt om orgastisk og erektiv dysfunktion, hvorimod der ikke kunne udregnes sikre prævalenser for de øvrige dysfunktioner (39). Ud fra et medicinsk synspunkt er det værdifuldt at få vurderet forekomsten af seksuelle dysfunktioner i et epidemiologisk perspektiv med undersøgelser, der kan leve op til de metodologiske krav, man i dag stiller.

Der er kun publicerede data fra en dansk repræsentativ prospektiv undersøgelse (10). Der er ligeledes kun få prospektive undersøgelser internationalt set, selv om denne metode er nødvendig, hvis man ønsker at belyse den seksuelle udvikling i forbindelse med aldringen. Vores viden i dag om dette emne stammer således hovedsageligt fra sexologiske tværsnitsundersøgelser, hvor man har sammenlignet unge og ældre i den undersøgte population. En sådan sammenligning er behæftet med store fejlkilder på grund af generationsbias.

Det kan således konkluderes, at der på trods af, at der foreligger en række danske sexologiske undersøgelser, fortsat er behov for både repræsentative, nationale tværsnitsundersøgelser samt undersøgelser, der har et prospektivt design.

Summary

The sexual life of the Danes illuminated by population studies.

Ugeskr Læger 2002; 164: 4745-52.

The sexual life is multitudinous and sexual dysfun ctions should be interpreted in this complexity. Broader descriptive sexological studies based on normal populations are thus of relevance in medical science.

The aim of this review was to describe existing Danish studies on sexuality in normal populations. A total of 34 studies based on a representative material were identified. However, only three studies were nationwide, including both genders and several age groups. The studies elucidate sex education, sexual activity, and sexual practices in regard to risk behavior related to AIDS, whereas sexual desire is is insufficiently examined. In several studies, the frequency of sexual dysfunctions has been examined, but most studies have methodological shortcomings.

This review demonstrates the need for representative, national cross-sectional studies and prospective studies in the area.

Lene Falgaard Eplov, Küchlersgade 15, DK-1774 København V. E-mail: falgaard@dadlnet.dk

Antaget den 8. august 2002.

Center for Sygdomsforebyggelse, Københavns Amt.

Ph.d.-studiet, som denne artikel bygger på, er til de sexologiske projekter blevet støttet af Sygekassernes Helsefond, Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Fonden af 1870, Fanny Miranda og Willy Rottbøll Rokbølls Fond, Overlæge dr. med. Torben Geils Fond samt Desiré og Niels Ydes Fond.

Ovenstående artikel hviler på en støre litteraturgennemgang end litteraturlistens 39 numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatterne.