Skizofreni er en alvorlig sygdom, der kan præsentere sig på mange måder. Det gør lægens diagnostiske arbejde svært, og der er ikke meget hjælp at hente fra parakliniske sygdomsmål. Et dansk studie understreger, hvor kompliceret det kan være, selv med relativt standardiserede arbejdsgange.
Læge og ph.d.-studerende Mateo Boberg, Forskningsenhed Øst, Midt- og Vestsjællands Hospital, uddyber: »Vores studie viser lav diagnostisk enighed ved bl.a. skizofreni. De nærmere grunde hertil kender vi ikke endnu. Samtidig viser studiet også, at læger er enige om en række diagnoser, bl.a. bipolar affektiv lidelse og depression. Så studiets resultater er mere nuancerede end det billede, der til tider er blevet tegnet i dagspressen. Når vi ser lav diagnostisk enighed ved skizofreni, er det vigtigt at huske, at skizofreni er en kompleks psykoselidelse, hvor vi kan se mange forskelligartede symptomer. Vi kan både se symptomer, der i ICD-10 er ret specifikke for skizofreni, som f.eks. tankepåvirkningsoplevelser eller bizarre vrangforestillinger. Vi kan også se psykosesymptomer, som ikke er specifikke for skizofreni, såsom nogle former for hallucinationer. Og endelig ser vi symptomer, der kan ses på tværs af mange psykiske lidelser, f.eks. tvangstanker og angst. Ved psykiske lidelser, hvor symptombilledet er mere begrænset, forventer vi derfor at se højere diagnostisk enighed. Det bekræfter studiets resultater også. Det er vigtigt at erindre, at ICD-10 er opbygget efter en hierarkisk struktur, som bl.a. kommer til udtryk ved eksklusionskriterier. Det betyder, at man principielt ikke f.eks. skal stille en angstdiagnose, hvis patienten samtidig opfylder diagnostiske kriterier for en lidelse højere oppe i hierarkiet, f.eks. skizofreni«.
Boberg M, Henriksen MG, Berge J et al. Reliability of psychiatric diagnoses in the 21st century. Front Psychiatry. 2026;17:1891625. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2026.1891625
Interessekonflikter ingen
