Ph.d.-afhandlingen fokuserer på en gruppe af patienter med medfødte defekter i rygmarven. Undersøgelserne er udført med patienter, der siden fødslen er fulgt i Børneurologisk Sektion, Urinvejskirurgisk Afdeling K, Skejby Hospital. Forståelsen af urinvejenes funktion og behandling af dysfunktionen har ændret behandlingsprincipperne og øget overlevelsen samt forbedret livskvaliteten for disse patienter. Formålet med afhandlingen var evaluering af nye og gamle udredningsprincipper af den neurogene blærefunktion.
Vi fandt, at blærefunktionen bestemt ved hjælp af naturlig fyldning af blæren under samtidig blæretryksmåling var en mere sensitiv metode end artificiel retrograd fyldning. Der var ingen sammenhæng mellem svær blæreoveraktivitet fundet ved naturlig fyldning og påvirket nyrefunktion. Ved den artificielle fyldning fandt vi, at der er forskelle i blæretryk og blæreoveraktivitet før og efter transanalirrigation: Blæretrykket var større efter irrigation, og overaktiviteten var mindre.
Ved en opfølgningsundersøgelse i en population på 60 børn, der var født 1989-1995 og fulgt med særlig fokus på blærefunktionen, fandt vi to patienter med nedsat nyrefunktion, men ingen med terminal nyreinsufficiens. Treogtyve patienter fik udført 47 urologiske procedurer, og 14 fik foretaget løsning af deres bundne rygmarv. 81% udførte ren intermitterende kateterisering, og 50% fik antikolinerg medicin. Urinkontinens kunne opnås hos 84%, 22% måtte dog anvende en form for indlæg. 16% var urininkontinente. 67% anvendte antiobstipationsbehandling. 83% var totalt afføringskontinente.
En magnetisk resonans (MR)-skanningsmetode til evaluering af nyrefunktionen blev udviklet og testet. Reproducerbarheden var god, men excessivt væskeindtag påvirkede data. MR-renografiske mål var associerede med glomerulær filtrationsrate fundet ved Cr-EDTA-clearance.