Svimmelhed er vanskelig at definere, umulig at måle, en udfordring at diagnosticere og besværlig at behandle i almen praksis [1]. Derfor sker der noget med mig, når en patient på mit spørgsmål: »Hvad kan jeg hjælpe dig med«? svarer: »Jeg er svimmel«. Jeg kan mærke, hvordan tæppet glider væk under mig, for nu forestår der en vanskelig samtale og udredning. Hvad mener patienten, og hvordan får jeg det til at passe med en af de prototyper på svimmelhed, som jeg kender?
Svimmelhed er et begreb for en subjektiv oplevelse. Det danske sprog er ikke velegnet til at beskrive, hvad patienten føler, så vi læger får et billede af, hvad det er for en type svimmelhed, patienten oplever – rotatorisk, nautisk, usikkerhed, besvimelsestendens, faldtendens, uvirkelighedsfølelse, angst, høre- eller synsforstyrrelse eller noget helt andet! Derfor kan patientens egen mistanke om, hvad svimmelheden skyldes, sammen med en beskrivelse af opståen, varighed, andre forhold og symptomer være vigtigere end at insistere på at få en beskrivelse, patienten ikke kan give.
I dette temanummer af Ugeskrift for Læger beskriver klinikere fra forskellige specialer, hvad svimmelhed er i deres speciale. Når man læser artiklerne om de visiterede patienter, så virker alt så enkelt. Men det er det sjældent, når vi møder patienterne i almen praksis. Da er det enklere at stå i specialet og beskæftige sig med »sin« svimmelhed og finde ud, af om patienten har den eller ej. Vores første udfordring i almen praksis er at finde ud af, hvad »svimmelhed« dækker over for denne patient i dag, og dernæst om det er noget, vi kan klare, eller om patienten skal henvises – og da til hvem?
Svimmelhed hos den geriatriske patient er velkendt. Hvem kan ikke mærke følelsen af afmagt, når 87-årige Karen Hansen hen imod slutningen af konsultationen siger: »… og så er jeg også så svimmel«. Hun må kunne se mit fortabte ansigtsudtryk, for inden jeg får taget mig sammen til at svare, siger hun: »… men det er nok alderen. Eller også drikker jeg ikke nok«. Jeg føler en lettelse og taknemmelighed over hendes »fremstrakte hånd«, som jeg straks griber. Jeg slap ud af kniben og kan hente næste patient. Men det er ikke godt nok. Der kan være 117 grunde til Karens svimmelhed, og flere af dem kan være lette at behandle. En af dem er polyfarmaci, som er en større og større trussel, jo ældre vi bliver. Det er en udfordring allerede i dag, men den bliver mere påtrængende i årene, som kommer. I en af artiklerne i dette temanummer analyseres en række lægemidler, hvor svimmelhed er anført som en almindelig bivirkning. Det er interessant læsning, selv om resultaterne ikke altid er lige logiske.
Svimmelhed og det indre øre hænger uløseligt sammen. Den otologiske svimmelhed, som vi ser relativt ofte, er benign paroksysmal positionel vertigo. Interessant, fordi det først er i de senere år, at vi har forstået, hvad den skyldes, og hvordan den kan behandles. Kan man Epleys manøvre – en manipulation af patientens hoved og krop – så kan man kurere patienten umiddelbart. Da halvdelen af de patienter, vi ser i almen praksis med otogen svimmelhed, har denne tilstand, er det en behandling, vi bør mestre, så vi kan hjælpe vores patienter af med dette ubehagelige symptom.
Subjektiv svimmelhed er et barn med mange navne: somatoform, medicinsk uforklarlig, ikke specifik eller kronisk subjektiv svimmelhed. Den er defineret ved, hvad den ikke er, og forekommer hyppigt hos patienter med angstlidelser, depression, stress og funktionelle tilstande. Disse patienter kan vi kun hjælpe hvis vi sætter tid af til at lytte til dem og prøver at »forstaae det, han forstaar« [2].
Svimmelhed er vanskelig og ubehagelig for både patient og læge. I artiklerne i dette temanummer kan vi som praktiserende læger plukke nogle gode råd, som kan bruges næste gang, vi møder en patient, der klager over svimmelhed. Udfordringen er at huske dem!
Korrespondance:
Niels Bentzen,
Uggerslev lægepraksis,
Stationsvej 7,
5450 Otterup. E-mail:
neils.bentzen@ntnu.no
Interessekonflikter: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk
Referencer
Litteratur
Hunskår S, red. Allmennmedisin. Oslo: Gyldendal Akademisk, 2013.
Kierkegaard SA. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. 1859.