Denne ph.d.-afhandling er udført ved Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Dendritiske celler (DC) er specialiserede antigenpræsenterende celler, der er attraktive som cellulære adjuvanser i vaccinationssammenhæng inden for blandt andet tumorimmunologi. Formålet med studiet var at undersøge effekten af forskellige dyrkningsbetingelser på differentiering af Mo-DC.
Dyrkningsmediets serumkoncentrationen har stor betydning for funktionen af Mo-DC. Tre sæt Mo-DC med forskellig fænotype, cytokinprofil og evne til at stimulere allogene T-celler kunne identificeres, når koncentrationen varierede fra 1% til 10% humant AB-serum. Mo-DC dyrket i 1% AB-serum har en høj stimulatorisk effekt, hvorimod Mo-DC dyrket i 10% AB-serum er inaktive.
Peroxisome proliferators-activated receptors (PPAR) er transkriptionsfaktorer, som aktiveres af langkædede fedtsyrer og fedtsyrederivater. Både umodne og modne Mo-DC udtrykker mRNA, der koder for de fire kendte undertyper af PPAR: PPARα , PPARδ , PPARγ 1 og PPARγ 2. Modne Mo-DC's stimulatoriske aktivitet og ekspression af IL-12 p35-, og IL-12 p40-mRNA nedsættes markant ved tilsætning af syntetiske PPAR-ligander til dyrkningsmediet.
IL-10, der er en kendt hæmmer af det proinflammatoriske immunrespons, hæmmer ligeledes differeniteringen af stimulatoriske Mo-DC. Effekten af IL-10 på genekspressionmønsteret i Mo-DC blev undersøgt med GeneArray og semi-kvantitativ RT-PCR, og en mulig effekt af IL-10 er induktionen af toleranceinducerende Mo-DC.
Tilsammen viser forsøgene, at den immunostimulerende kapacitet af Mo-DC er afhængig af dyrkningsbetingelser. Derfor er det vigtig at kontrollere disse nøje, når Mo-DC fremdyrkes til klinisk brug.