Skip to main content

Der kan være længerevarende kognitive gener efter elektrokonvulsiv behandling

Rapid visual processing.
Rapid visual processing.

Anne Marie Svendsen, Kamilla Miskowiak & Maj Vinberg

28. okt. 2013
4 min.

Elektrokonvulsiv terapi (ECT) tilbydes patienter
med unipolar depression (UP) af svær grad. ECT er farmakologiske alternativer overlegen [1], men er ikke førstevalgsbehandling bl.a. pga. sin invasive natur. Bivirkningerne af ECT er omdiskuterede, da ECT i sjældne tilfælde kan give varige kognitive problemer. I en metanalyse af studier med i alt knap 3.000 patienter har man fundet kognitiv remission få uger efter afslutning af ECT, mens man i enkelte studier har rapporteret om varig kognitiv remission [2, 3]. Der foreligger imidlertid kun få undersøgelser af kognitive funktioner i mere end otte uger efter ECT [3].

SYGEHISTORIE

En 26 årig kvinde med debut af UP i 2006 blev henvist til et specialcenter, da hun havde udviklet en behandlingsresistent tilstand (dvs. at hun uden effekt var blevet behandlet med forskellige klasser antidepressiva i sufficiente doser og tidsrum). Hun blev i forbindelse med et forskningsprojekt kognitivt testet. Imidlertid blev hendes tilstand forværret, og hun blev indlagt mhp. ECT. Hun fik 17 × ECT bilateralt med god effekt på stemningslejet. Hun oplevede udtalte kognitive gener under behandlingen, hvoraf ordmobiliseringsbesværet og rum-retnings-forstyrrelsen aftog i løbet af et par måneder, mens hukommelses- og indlæringsproblemerne varede ved. Da hun fortsat oplevede kognitive gener et halvt år efter ECT og var bekymret for at genoptage sit studie, blev hun retestet et år efter første testning.

Resultaterne viste nedsat funktion på hukommelse, indlæring, koncentration og globalt funktionsniveau (Tabel 1), men bedring af depressionen sammenlignet med initialtilstanden.

DISKUSSION

Sygehistorien viser, at ECT muligvis kan medføre længerevarende kognitive gener. Til trods for, at hukommelse og koncentrationsevne er centrale kognitive funktioner i en velfungerende hverdag, skal det fremhæves, at patienten var optimistisk, da hendes neuropsykologiske testresultater fortsat var inden for normalområdet på de fleste mål. Hun udviklede målrettede kognitive kompensationsstrategier, efter at hun var blevet bevidst om områderne med nedsat funktion. Hun fik forlænget eksamenstid og blev tilknyttet en mentor.

Trods høj behandlingsrespons ved ECT kan enkelte patienter få vedvarende kognitive problemer. Det er vanskeligt at afgøre, om patogenetiske sygdomsprocesser og medicinsk behandling bidrager hertil. I det aktuelle tilfælde har patienten fået kognitive gener trods remission og uden væsentlige medicinændringer. Det kan dog ikke udelukkes, at den langvarige depression i sig selv kan have påvirket patientens kognition. Hvor ECT er indiceret, vil risikoen for kognitive gener være et tåleligt bytte ift. svær depressiv tilstand med risiko for selvmord. Patienter bør før ECT informeres om risikoen for påvirkning af de kognitive funktioner. Udredning af kognitive vanskeligheder, der er opstået efter ECT-behandling, anbefales, idet generne kan få konsekvenser for patienternes funktionsniveau, såvel socialt som arbejdsmæssigt.

KONKLUSION

Der er ikke tilstrækkelig viden om de 3-5%, som får vedvarende kognitive gener (herunder særligt retrograd amnesi) [4]. Undersøgelsen af Sackeim et al kan dog ikke nødvendigvis generaliseres til danske forhold pga. metodiske forhold. Der er på denne baggrund brug for flere followupundersøgelser, hvor man belyser risikofaktorer over længere tid (år), idet de nuværende resultater ikke er entydige.

KORRESPONDANCE: Anne Marie Svendsen, Psykiatrisk Center København,
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: qannes@gmail.com

ANTAGET: 30. november 2012

FØRST PÅ NETTET: 27. maj 2013

INTERESSEKONFLIKTER:

Summary

Risk of long-lasting negative cognitive consequences after electroconvulsive therapy

This case study describes a patient who had a unipolar depression and experienced long-lasting cognitive problems after electroconvulsive therapy (ECT). Neuropsychological testing revealed lower scores on measures of learning, memory and sustained attention. These results stress the importance of informing patients who have ECT of the potential cognitive consequences of this treatment as it may influence the patients’ functional capabilities. Prospective studies are needed since we do not have sufficient knowledge regarding the 3-5 % of these patients who experience sustained cognitive problems.

Referencer

LITTERATUR

  1. Bolwig T. Elektrokonvulsiv terapi ved behandling af depression. Ugeskr Læger 2007;169:1447.

  2. MacQueen G, Parkin C, Marriott M et al. The long-term impact of treatment with electroconvulsive therapy on discrete memory systems in patients with bipolar disorder. J Psychiatry Neurosci 2007;32:241-9.

  3. Semkovska M, McLoughlin DM. Objective cognitive performance associated with electroconvulsive therapy for depression: a systematic review and meta-analysis. Biol Psychiatry 2010;68:568-77.

  4. Sackeim HA, Prudic J, Fuller R et al. The cognitive effects of electroconvulsive therapy in community settings. Neuropsychopharmacol 2007;32:244-54.

  5. Schoenberg MR, Dawson KA, Duff K et al. Test performance and classification statistics for the Rey Auditory Verbal Learning Test in selected clinical samples. Arch Clin Neuropsychol 2006;21:693-703.