Det går fremad for den danske kræftoverlevelse, men det er for tidligt at slippe speederen

En række statusartikler i dette nummer af Ugeskrift for Læger viser, at man i kræftbehandlingen af en række af de store kræftsygdomme oplever fremgang, nye perspektiver og muligheder.

Det går én vej – fremad. Kræftoverlevelsen er steget en tak opad for hvert årti. Den enkelte kvinde, der rammes af brystkræft i dag, har dobbelt så stor chance for helbredelse som en kvinde, der blev ramt i 1980. Også femårsoverlevelsen for patienter med lungekræft er forbedret markant fra 7% til 15%. Det er også glædeligt, at flere lungekræftpatienter kan tilbydes operation med gode resultater. Selv udvalgte lungekræftpatienter med tilbagefald kan tilbydes en ny operation. Som thoraxkirurgerne skriver, var det relativt utænkeligt for 15 år siden.

Bedømt på overlevelse er Danmark endnu ikke med i verdenstoppen på kræftområdet, men CONCORD-3-undersøgelsen og Nordcan viser, at overlevelsen er øget hurtigere i Danmark end i de øvrige nordiske lande. Danmark er på vej til at lukke gabet til de øvrige nordiske lande, men vi er der ikke endnu. Næste skridt er at komme op i toppen, hvor vi bør være.

De fire nationale kræftplaner med fokus på en bred vifte af tiltag har sammen med øget specialisering og kræftpakker løftet behandlingen – ikke mindst på grund af en kæmpe indsats fra både læger og sygeplejersker. Ligesom de nye behandlingsmuligheder som immunterapi, bedre og mere præcis diagnostik, stadieinddeling og skræddersyet behandling også har haft en stor betydning for de gode resultater.

De danske kræftpatienter og -behandlere har således grund til optimisme. Undersøgelser viser, at selve kræftbehandlingen er på højde med de øvrige nordiske landes, men danske kræftpatienter har mere udbredt sygdom, når de når frem til behandling på sygehuset.

Så der skal ikke geares ned! Flere og flere kræftpatienter kommer til hvert år. Ca. 280.000 danskere lever med en kræftdiagnose, heraf havde 116.000 kræftpatienter kontakt med sygehusvæsenet i 2014. Længere middellevetid, nye test og nye behandlingsmuligheder vil kun øge antallet af kræftpatienter i sundhedsvæsenet.

Vores nordiske kolleger har mere eller mindre kopieret de danske kræftpakker – med god grund. Men pas nu på pakkeforløbene i den igangværende revision, selvom det er fristende at få lettet presset.

Mere fokus på faglig kvalitet i behandlingen er et væsentligt ønske. Der skal ikke være ensidig fokus på ventetider, men ventetid er et centralt behandlingsparameter og en væsentlig del af den patientoplevede kvalitet. Vi skylder patienterne, at alle de data, som vi samler ind om deres behandling, kommer ud at virke, så den næste patient kan behandles endnu bedre. Derfor skal vi sikre, at der ikke er lovgivningsmæssige barrierer mod at dele og analysere data. I Danmark har vi en særlig forpligtelse til at bidrage med patientnær forskning – gerne som en del af den kliniske hverdag. Patient-reported outcome (PRO)-data bør være en integreret del af forskning samt kvalitetsudvikling og skal benyttes til opsamling af f.eks. oplysninger om patientoplevede bivirkninger og senfølger i kombination med den behandling, som kræftpatienterne har modtaget. I dag opsamles der som hovedregel kun data fra sygehuse, men der skal også være data fra almen praksis og kommuner, så hele patientforløbet kan følges og optimeres. Nye sundhedsklynger og flytning af opgaver aktualiserer dette yderligere. Det skal sikres, at der ikke tabes viden. Hertil kommer, at udviklingen går mod personlig medicin, og at patienternes ønsker og værdier i højere grad inddrages, ligesom »det nye sort« bliver individualiseret forebyggelse hos den enkelte patient.

Den danske kræftbehandling er bedre end sit ry. Med nysgerrighed og data skal faget drives fremad. DMCG.dk og nu Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) skaber grundlaget for, at Danmark bliver blandt de bedste nationer i verden til kræftbehandling, men vi har behov for mere. Måske findes der muligheder for optimering uden for selve kræftbehandlingen? Et mere proaktivt sundhedsvæsen skal der til. Kan vi tilskynde flere til rygestop, screening eller til at passe deres behandling og deltage i rehabilitering?

Nyindretning af sundhedsvæsenet er en del af løsningen, hvis vi skal imødegå ulighed i kræft og få gode resultater for alle.

Korrespondance:
Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse.
E-mail: jf@cancer.dk

Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med lederen på Ugeskriftet.dk