Diabetes, depression og GLP-1 terapi
Diabetespatienter har en øget risiko for depression. Et nyt studie har set på, om behandling med GLP-1 agonister ændrer på den psykiatriske risikoprofil.


Redigeret af Jens Peter Gøtze, jpg@dadlnet.dk
Personer med diabetes har større sandsynlighed end den generelle befolkning for at udvikle depression og angst og en øget risiko for selvmord. Men om behandling med GLP-1 agonister forværrer depression i denne patientgruppe, er uklart.
Professor, klinisk psykolog Francois Pouwer, Institut for Psykologi, og overlæge Ashok A. Ganeshalingam, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center, Odense, kommenterer: »Det nyligt publicerede svenske registerstudie i The Lancet Psychiatry undersøger sammenhængen mellem GLP-1-receptoragonister og forværring af psykisk sygdom hos patienter med depression eller angst og samtidig metabolisk sygdom. Forfatterne finder, at især semaglutid – og i mindre grad liraglutid – er associeret med lavere risiko for psykiatrisk forværring, herunder indlæggelse, sygemelding og selvskade. Studiet er metodisk stærkt ved anvendelse af et within-individual observational design, hvor hver patient fungerer som sin egen kontrol. Dette reducerer væsentlig konfundering fra stabile faktorer såsom køn og baseline-sygdomsbyrde. En vigtig begrænsning er dog, at der også med dette design kan være resterende konfundering. Tidsafhængig »konfundering« relateret til patientens sygdomsforløb og behandlingsadfærd kan være forekommet: Det er muligt, at patienter i perioder med bedre psykisk velbefindende har et større incitament til at påbegynde og opretholde GLP-1-behandling, mens behandlingen i højere grad seponeres i perioder med forværring af den psykiske sygdom eller selvmordsforsøg. Sæsonbestemte effekter kan også have forvirret sammenhængene, da GLP-1-medicin anvendes hyppigere om foråret [1]. Derudover mangler data på vægt, metabolisk kontrol og symptomsværhedsgrad, hvilket vanskeliggør vurderingen af, om effekten er direkte eller medieret via forbedret somatisk helbred. Samlet set er resultaterne interessante og hypotesegenererende, men de bør tolkes med forsigtighed. Randomiserede studier er nødvendige for at afklare en eventuel kausal effekt«.
1) Taipale H, Taylor M, Lähteenvuo M, et al. Association between GLP-1 receptor agonist use and worsening mental illness in people with depression and anxiety in Sweden: a national cohort study. Lancet Psychiatry. 2026;(13):327-335. https://doi.org/10.1016/S2215-0366(26)00014-3
Interessekonflikter AAG har modtaget honorarer for foredrag for Bayer, Boehringer Ingelheim, og Novo Nordisk. FP ingen.