Diabetic macular edema; Aspects of quantitation and pharmacological intervention

Data til ph.d.-afhandlingen er indsamlet på øjenafdelingen, Amtssygehuset i Herlev, og består af to dele: 1) Tre metodestudier omhandlende kvantitering af makula ødem 2) Et dobbeltblindet, klinisk, placebokontrolleret interventionsstudie, hvor effekten af proteinkinase Cβ II-inhibitor på progression af diabetisk makula ødem undersøges.

Guldstandarden for vurdering af diabetisk makula ødem er manuel vurdering af stereo fundus fotos. Metoden er problematisk, da den er subjektiv og kræver intensiv observatørtræning. Der findes nu to systemer til objektiv måling af nethindens tykkelse: retinal thickness analyzer (RTA) og optical coherence tomography (OCT). Ved tværsnitsundersøgelser sammenlignes de objektive metoder med den subjektive. Resultaterne viser, at der er god overensstemmelse mellem nethindetykkelsen vurderet med OCT og fundus fotos, samt ringe grad af overensstemmelse mellem RTA og fundus fotos. Mulige årsager diskuteres.

Stereosyn er en forudsætning for at kunne erkende fortykkelse af nethinden. Begrænsningerne i det menneskelige stereosyn undersøges i et mindre metodestudie vha. computersimulerede stereobilleder med deformationer af variabel størrelse og testning af seks oftalmologer. Det undersøges bl.a., om hårde eksudater er af betydning for genkendelse af en deformation, hvilket der ikke er holdepunkt for i denne mindre undersøgelse.

Data fra et center i interventionsstudiet præsenteres i præliminær blændet form, idet forsøget fortsat pågår. Formålet er at undersøge effekten af peroral indgift af LY333531 på blod-nethinde-barrierens permeabilitet. Resultaterne viser foreløbigt, at der i hele patientgruppen, som på Amtssygehuset i Herlev udgør 46 patienter, sker et signifikant fald i blod-nethinde-barrierens permeabilitet.