Skip to main content

Diagnostic stability and outcome

Overlæge Anne Vollmer-Larsen: Forf.s adresse: Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegårds Allé, DK-2650 Hvidovre. E-mail: Anne.Vollmer-Larsen@rh.regionh.dk Forsvaret finder sted den 30. januar 2009, kl. 13.00, Auditorium 3+4, Hvidovre Hospital, Hvidovre. Bedømmere: Tor K. Larsen, Norge, Povl Munk-Jørgensen og Bent Rosenbaum. Vejledere: Josef Parnas, lektor Erik Lykke Mortensen og Peter Handest.

23. jan. 2009
1 min.

Arbejdet udgår fra Psykiatrisk Center, Hvidovre.

Copenhagen Prodromal Study består af inklusionsundersøgelsen i 1998-2000 og den aktuelle femårsopfølgning. Studiets fokus er på klinisk psykopatologi, som kan bruges til at identificere patienter med, der er i risiko for skizofreniudvikling, især er der fokus på abnorme subjektive oplevelser herunder basissymptomer.

Af de 155 patienter, der indgik i inklusionsundersøgelsen (51 i skizofreni/psykosegruppe, 50 i skizotypigruppe og 50 i andre diagnoser-gruppe samt fire med organisk betinget psykisk lidelse), kunne 99 følges med interview, og yderligere 22 kunne følges diagnostisk. Ved femårsopfølgningen var det generelle mønster en bedring med højere global assessment of function og mindre udtalt psykopatologi målt ved positive and negative syndrome scale, men den sociale funktion var i skizofrenigruppen og i mindre grad skizotypigruppen alvorligt påvirket hos mange. I de psykopatologiskalaer, der dækker perpleksitet og selvforstyrrelser, blev der fundet højsignifikante forskelle mellem grupperne, og en høj score på disse skalaer medførte højsignifikante odds-ratioer for skift til skizofrenispektrum, hvilket understøtter disse psykopatologiske fænomeners centrale plads i skizofrenispektrum.