Skip to main content

Diagnostiske overvejelser ved 16-årig pige med multiple personligheder

Linda Marie Kai Nielsen1, Mette Pernille Mikkelsen2 & Anne Virring Sørensen2

21. nov. 2022
4 min.

Dissociativ identitetsforstyrrelse (DID) stammer fra DSM-V og kendes som multipel personlighed i ICD-10 under kapitlet om nervøse og stressrelaterede tilstande. DID er en tilstand, hvor et enkelt individ huser én til flere adskilte personligheder. Hver personlighed har særskilt hukommelse, interesser og adfærd og overtager episodisk styringen af kroppen. Diagnosen er sjælden i Danmark [1].

SYGEHISTORIE

En 16-årig pige blev indlagt akut efter en overdosis methylphenidat i suicidalt øjemed. Patienten vurderedes efter overflytning til ungdomspsykiatrisk sengeafsnit ikke akut suicidal truet, men havde forskellige »altere« (personligheder), som holdt til i »head space« (Figur 1). Patienten var i 9. klasse udredt ved en privatpraktiserende psykiater grundet opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, periodisk selvskade og udfordringer med det sociale. Her blev diagnoserne Aspergers syndrom og ADHD stillet.

Patienten gik i gymnasiet på indlæggelsestidspunktet, blev vurderet klinisk normaltbegavet og havde gennemført folkeskolen uden støtte – en tid, der dog var præget af skoleskift og svær fysisk og psykisk mobning. Patienten afviste seksuelle overgreb.

Patienten beskrev et detaljeret indre univers bestående af omkring 200 »altere«. Dette univers var frem til indlæggelsen ukendt for omverdenen fraset enkelte online bekendtskaber. Patienten angav, at første personlighed blev »formet«, da hun var fem år gammel og troede, at hun hørte en stemme. Da patienten senere lærte om DID på internettet, forstod hun, at stemmerne var »altere«, og disse ekspanderede voldsomt i antal kort før suicidalforsøget.

Under indlæggelsen var der primært et »alter« til stede. De øvrige sås alene glimtvis, eksempelvis under blodprøvetagning, hvor en vampyrpersonlighed trådte frem. Patienten var ikke forpint af personlighederne og gav udtryk for, at de hjalp hende til at håndtere tilværelsen. Patienten frembød ikke depressiv symptomatologi under indlæggelsen og vurderedes ej akut selvmordstruet.

På baggrund af den objektive børne- og ungdomspsykiatriske vurdering fastholdt vi diagnoserne Aspergers syndrom og ADHD og tilføjede en belastningsdiagnose. Dette begrundet i tidligere mobning og manglende støtte i forhold til den allerede stillede autismediagnose. Vi mødte patienten i en forståelse af »alteruniverset« som en psykologisk beskyttelsesfunktion for at håndtere belastninger set i lyset af hendes nedsatte evne til at forstå og håndtere mere komplekse følelsesmæssige tilstande qua de iboende vanskeligheder. Patienten blev efterfølgende henvist til videre opfølgning i ambulant regi.

DISKUSSION AF DIAGNOSTISKE OVERVEJELSER

Sygehistorien gav anledning til diagnostiske overvejelser, særligt vedrørende psykotisk lidelse og DID. I forhold til psykotisk lidelse blev det afgørende, at patienten konsistent kunne skelne mellem sin egen indre og den ydre fælles verden. Der var ingen hallucinationer, bortset fra at patienten kunne høre »alternes« stemmer. Patienten beskrev, at personlighederne i »head space« havde adgang til hinandens tanker, hvilket bidrog til kontinuitet i hukommelse og adfærd ved skift mellem personligheder, men patienten beskrev ikke tankepåvirkningsoplevelser i relation til omverdenen. Patientens oplevelse af, at »alterne« overtog styringen af kroppen, vurderes ikke at være styringsoplevelser, om end der blev formidlet en bekymring for fremadrettet risiko for udvikling af egentlig psykotisk lidelse.

To argumenter blev afgørende for ikke at stille DID-diagnosen. Det første argument forholdt sig til diagnosens præmisser: Patientens »altere« kunne kommunikere med hinanden i »head space«, hvilket resulterede i kontinuitet i adfærd og hukommelse, modsat kriteriernes forskrifter. Dette argument vil dog svækkes ved indførelsen af ICD-11, idet der her tilføjes partiel DID, hvor amnesi mellem de forskellige »altere« ikke længere er påkrævet [2]. Det andet argument forholdt sig til diagnosens videnskabelige fundament: Den internationale litteratur er divergerende og giver anledning til skepsis ved diagnosens validitet [2-5]. Også den danske populærkultur, senest i TV 2-dokumentaren »Mit spaltede jeg«, fatter interesse for denne uenighed, og man får indtryk af, at der i Danmark hersker regionale forskelle i forhold til diagnosen. Vi håber med denne kasuistik, at kollegaer med større erfaring med diagnosen vil bidrage med deres viden til gavn for fremtidige patienter med lignende udfordringer.





Korrespondance Linda Marie Kai Nielsen. E-mail: lindka@rm.dk

Antaget 7. september 2022

Publiceret på ugeskriftet.dk 21. november 2022

Interessekonflikter Der er anført potentielle interessekonflikter. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på ugeskriftet.dk

Referencer findes i artiklen publiceret på ugeskriftet.dk

Artikelreference Ugeskr Læger 2022;184:V04220276

Summary

Diagnostic considerations in a 16-year-old girl with multiple personalities

Linda Marie Kai Nielsen, Mette Pernille Mikkelsen & Anne Virring Sørensen

Ugeskr Læger 2022;184:V04220276

This case report describes a 16-year-old patient, who presented with multiple personalities. A diagnosis of dissociative identity disorder (DID) was considered, but rejected, based on the patient’s presenting psychopathology and a lack of confidence in the current scientific literature describing the diagnosis. DID is a rare diagnosis in Danish clinical practice and there is much dissent concerning its validity.

Referencer

Referencer

  1. Læborg HLS, Kjølbye M. Multipel personlighed hos en 15-årig pige. Ugeskr Læger. 2018;180:V02180103.

  2. Tyrer P. Dissociative identity disorder needs re-examination: Commentary on… dissociative identity disorder. BJPsych Adv. 2019;25(5):294-295.

  3. Paris J. Dissociative identity disorder: validity and use in the criminal justice system. BJPsych Adv. 2019;25(5):287-293.

  4. Berrios GE. The concept of dissociation in psychiatry. Rivista Sperimentale di Freniatria. 2018;CXLII(1/2018):29-50.

  5. Dorahy MJ, Brand BL, Sar V et al. Dissociative identity disorder: an empirical overview. Aust N Z J Psychiatry. 2014;48(5):402-417.