Dietary and lipid-lowering intervention in ischemic heart disease

Undersøgelserne der ligger til grund for ph.d.-afhandlingen, er udført på Sygehus Fyn, Svendborg; der indgik 220 sydfynske patienter med iskæmisk hjertesygdom og hyperkolesterolæmi. Hovedformålet var at undersøge, om »middelhavskost« og statinbehandling kunne forbedre flowmedieret dilatation (FMD), kunne reducere Holter-detekterede isk-æmiske episoder, og om FMD og Holter-iskæmi var korreleret, samt at vurdere, om FMD kunne prædiktere kardiovaskulære events .

Patienterne blev randomiseret til enten en speciel kost- intervention (»middelhavskost«) eller til ingen kostintervention. Alle blev behandlet med fluvastatin 40 mg dagligt og blev tilset regelmæssigt. Interventionsgruppen udfyldte fire dages kostdagbøger ved hvert besøg. Kontrolgruppen udfyldte én kostdagbog efter et år. Der blev foretaget Holterbåndoptagelser ved starten, efter et halvt år og efter et år; FMD blev vurderet ved start og efter et år.

I begge grupper var FMD øget efter et år, men kun sig- nifikant i interventionsgruppen (fra 4,6 ± 6,1% til 8,6 ± 6,6%, p < 0,001). I multivariatanalyse var randomiseringsstatus en signifikant prædiktor for FMD (B = -2,76 [-4,96; -0,57] p = 0,014). FMD kunne ikke prædiktere kardiovaskulære events .

Der var ingen signifikant reduktion i antal iskæmiske episoder i nogen af grupperne efter et år.

Antal og varighed af iskæmiske episoder og FMD var negativt korreleret (r = -0,249; p = 0,006 og r = -0,245; p = 0,007). I multivariatanalyse var iskæmiske episoder en signifikant prædiktor for nedsat FMD (B = -3,31 [-5,73; -0,89] p < 0,01).

Vi fandt et grænsesignifikant øget indtag af fisk, et nedsat indtag af rødt kød og en mere hensigtsmæssig kaloriefordeling i interventionsgruppen efter et år.

Vi konkluderer, at flere kostinterventionsstudier med længere observationstid er nødvendige for at vurdere kostændringers kliniske relevans.