Behandling af astma med inhalerede steroider (ICS) er generelt meget effektiv hos de fleste. Der resterer dog patienter, som ikke opnår tilfredsstillende astmakontrol defineret ved mange daglige symptomer, lav lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Denne gruppe kan opdeles i en undergruppe, hvor medicineffekten er utilstrækkelig (refractory asthma), og i dem, hvor andre faktorer, især lav medicinadhærens og forkert inhalationsteknik, spiller en vigtig rolle (difficult-to-treat-asthma). Et nyt studie inkluderede patienter med dårlig kontrolleret astma til trods for høj ICS-dosis (n = 213), som blev randomiseret til to interventioner: Begge interventioner omfattede patientuddannelse over otte uger, og den aktive intervention indeholdt også daglig digital monitorering og feedback til patienterne af deres inhalationsteknik, medicinadhærens og lungefunktion (måling af peakflow × 2 dagl.). I løbet af studiets 32 uger blev behandlingen justeret ved tre lægekonsultationer. Forfatterne rapporterer, at den aktive »digitale« gruppe havde mindre behov for at optrappe behandlingen (yderligere øgning af ICS-dosis eller tillæg af biologisk medicin), hvilket førte til færre bivirkninger og lavere udgifter.
Professor emeritus, overlæge Peter Lange, Herlev og Gentofte Hospital, kommenterer: »Dette er et interessant studie, som viser, at den digitale monitorering kan bruges til bedre at forstå patienternes medicinadhærens og kan hjælpe klinikeren til at skelne mellem patienter med refractory asthma og difficult-to-treat asthma. Det er dog påfaldende, at selv i den aktive digitale gruppe var medicinadhærens fortsat overraskende lav ved studiets afslutning: 65% (versus kun 55% i kontrolgruppen). Der er således fortsat plads til forbedring mht. medicinadhærens til trods for digitale hjælpemidler«.
Interessekonflikter PL angiver deltagelse i advisory boards, fondsmidler og undervisning for AstraZeneca, Boehringer Ingelheim, GSK og Sanofi.
