Content area

|
|

Dirofilaria repens hos en dansk kvinde efter rejse til Kreta

Ugens billede.
Forfatter(e)
Kristine Klintebjerg, e-mail: kristine_klintebjerg@hotmail.com, Carsten Schade Larsen & Martin Heje Ugeskr Læger 2016;178:V67956

En dansk kvinde blev henvist med en uges anamnese med hovedpine og ødem omkring højre øje. Hun havde bemærket en ormelignede struktur, der bevægede sig. Fire måneder tidligere havde hun været på Kreta, men aldrig rejst uden for Europa.

Objektivt sås en orm subkutant på højre øvre øjenlåg (A). Der var rødme og hævelse periorbitalt. En MR-skanning af højre orbita viste ingen abnormiteter. Eosinofil- og immunglobulin E-niveauer var normale. Der blev påvist Dirofilaria repens-specifikke antistoffer [1]. Behandling med albendazol havde forbigående effekt, og kirurgisk ekstraktion er kendt som den eneste kurative behandling [2].

Efter et år fik hun ømhed og hævelse over venstre kæbeled. Ved en UL-skanning så man en cyste indeholdende en orm (B). Ved excision af cysten fjernedes en ca. 8 cm lang nematode (C + D). Ved en polymerasekædereaktionsundersøgelse påvistes D. repens-specifikt DNA.

D. repens overføres via myg primært til hunde og rovdyr [3] og er udbredt i Europa, Afrika, Mellemøsten og Asien [1, 4]. Tilfælde hos mennesker findes oftest som subkutane noduli på den øverste halvdel af kroppen, især omkring øjnene [1, 5].

D. repens er en differentialdiagnose ved fund af subkutan noduli eller orm efter en udlandsrejse, også til Centraleuropa.

Interessekonflikter:

Blad nummer: 

LITTERATUR

  1. Ermakova LA, Nagorny SA, Krivorotova EY et al. Dirofilaria repens in the Russian Federation: current epidemiology, diagnosis, and treatment from a federal reference center perspective. Int J Infect Dis 2014;23:47-52.

  2. Diaz J. Increasing risks of human dirofilariasis in travelers. J Travel Med 2015;22:116-23.

  3. Genchi C, Kramer LH, Rivasi F. Dirofilarial infections in Europe. Vector Borne Zoonotic Dis 2011;11:1307-17.

  4. Czajka C, Becker N, Jöst H et al. Stable transmission of Dirofilaria repens nematodes Northern Germany. Emer Inf Dis 2014;20:329-31.

  5. Poppert S, Hodapp M, Krueger A et al. Dirofilaria repens infection and concomitant meningoencephalitis. Emer Inf Dis 2009;15:1844-5.

Right side

af Sarah Wåhlin-Jacobsen | 12/08
2 kommentarer
af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer