Doktordisputatsen er baseret på en sammenfattende redegørelse og tolv originalarbejder publiceret i tidsrummet 1998-2004, og er udført ved Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Afhandlingen har fokus på aldringsprocessen med særlig vægt på ændringer i funktionsevne i alderdommen. Formålene er 1) at analysere ændringer i funktionsevne over tid, 2) at undersøge, om træthed, social position og sociale relationer er relateret til ændringer i funktionsevne og 3) at analysere konsekvenserne af funktionsevnetab i alderdommen i relation til dødelighed, forbrug af social- og sundhedsydelser, oral sundhed og sociale relationer.
Afhandlingen er baseret på data 1) fra de longitudinelle studier af 1914-populationen ved Center for Sundhed og Forebyggelse i Glostrup fra 1984-1999/2000 (70-85 år), 2) fra de longitudinelle NORA-studier af 1914-populationen i Glostrup, Göteborg and Jyväskylä fra 1989-1994 (75-80 år) og 3) fra 1-års-opfølgningsundersøgelsen af det danske studie af forebyggende hjemmebesøg fra 1999-2000.
Afhandlingens hovedresultater er følgende: 1) Der er store variationer i ændringer i funktionsevne i alderdommen. Både forværring og forbedring af funktionsevnen er almindeligt forekommende. Flere kvinder og gamle gamle har funktionsevnetab sammenlignet med mænd og yngre gamle. 2) Træthed ved de daglige aktiviteter er en tidlig indikator for senere funktionsevnetab, for større forbrug af social- og sundhedsydelser, for mindre brug af regelmæssig tandpleje og for dødelighed. Det er muligt, at træthed fanger dysreguleringer i fysiologiske og biologiske systemer, og at træthed ved de daglige aktiviteter derved er et tidligt tegn på aldringsprocessen. 3) Materielle levekår er stærkt relateret til funktionsevnetab, men de observerede sammenhænge er forskellige hos mænd og kvinder. Det foreslås, at materiel velstand afspejler konsekvenserne af levekårene igennem livsløbet. 4) Personer med stærke sociale relationer har mindre risiko for at ændre funktionsevne end andre. 5) Gamle mennesker med funktionsevnetab har større risiko for at dø, for at bruge flere social- og sundhedsydelser, for ikke at gå regelmæssigt til tandlæge og for at få indskrænket deres sociale relationer, end dem uden funktionsevnetab. 6) Der er flere kønsforskelle i resultaterne, både med hensyn til ændringer i funktionsevnen og i den måde social position og sociale relationer er relateret til ændringer i funktionsevne. 7) Det er muligt at udføre analyser af funktionsevnetab både med og uden de døde. De fleste af de problemer der opstår, når deltagere fra baselineundersøgelser falder fra ved opfølgningsundersøgelser, kan undgås, hvis de døde inkluderes i analyserne af funktionsevnetab.
