Foreløbige epidemiologiske opgørelser viser, at dødelighed som følge af infektion med SARS-CoV-2 i Italien er 7,2%, hvilket er meget højere end de 2,3%, som er rapporteret fra Kina, og 1% fra Sydkorea. I en ny artikel diskuteres mulige mekanismer, som kan forklare denne forskel: befolkningens aldersfordeling, definitionen af, hvilke dødsfald der tilskrives COVID-19 samt forskellige teststrategier. Mens dødeligheden i aldersgruppen under 70 år var nogenlunde den samme i Italien og i Kina, ser dødeligheden blandt personer over 70 år ud til at være højere i Italien. At mange flere italienere end kinesere tilhører den ældre aldersgruppe, kan forklare det høje antal dødsfald i Italien. Med hensyn til registrering af dødelighed omtales det, at man registrerer alle dødsfald hos SARS-CoV-2-positive personer, som COVID-19-dødsfald, uanset om der er en allerede eksisterende, undertiden terminal sygdom. Med hensyn til teststrategi påpeges det, at efter en relativt kort fase, hvor man i Italien testede bredt, gik man hurtigt over til kun at teste dem, som havde behov for hospitalsindlæggelse, mens man i Sydkorea fortsatte med at teste bredt og dermed fik påvist mange milde tilfælde med deraf følgende lav dødelighed.

Professor Thomas Benfield, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »De opgørelser, som er publiceret hidtil fra så geografisk, økonomisk og kulturelt forskellige lande som Kina, Sydkorea og Italien, viser med al tydelighed, hvor svært det er at sammenligne dødelighed på tværs af grænser. Hvor død er død, så bliver sammenligninger straks vanskeligere. Taler man om in-hospitalsdødelighed, total dødelighed, populationsbaseret dødelighed eller noget fjerde? Er raterne og proportionerne standardiserede? Dødelighed kan standardiseres iht. befolkningens alderssammensætning, dens komorbiditet, sundhedsvæsenets kompetencer og ressourcer m.m. Jeg talte med professor Rambaldi fra Bergamo via link i går. Man vil ikke kunne begribe, hvad de har gået igennem eller ønske sig at begribe det mareridt. Blot behovet for håndfast triagering lød mest af alt som en krigssituation. Der er stort behov for at se på og sammenligne standardiserede tal. I første omgang kan man se på dødeligheden i forskellige og sammenlignelige aldersstrata. Det gør forfatterne også. Her følges de to landes populationer ad indtil 70+-aldersgrupperne, hvorefter fataliteten er højere i Italien end i Kina, men vi mangler at sammenligne aldersgruppernes komorbiditet, før vi kan udtale os om, hvorvidt tallene reelt er forskellige. Uagtet dette er tallene for høje, og mange dødsfald kunne utvivlsomt være forhindret, hvis man havde været bedre forberedt både globalt og nationalt. I Danmark har vi været forberedt i nogle måneder nu. Jeg tror, at det vil afspejle sig i en lavere in-hospitalsdødelighed, end hvad vi har set i udlandet«.

Onder G, Rezza G, Brusaferro S. Case-fatality rate and characteristics of patients dying in relation to COVID-19 in Italy. JAMA 23. Mar 2020 (e-pub ahead of print).

Interessekonflikter: Ingen