Dravets syndrom er en sjælden genetisk epilepsiform, som kan forveksles med feberkramper

Dravets syndrom er et epilepsisyndrom, der begynder i første leveår og er karakteriseret ved gentagne polymorfe kramper, der ofte er langvarige, og patienterne responderer dårligt på sædvanlig antiepileptisk behandling [1-3]. Syndromet blev først beskrevet i 1978 af Charlotte Dravet [2], og forveksles ofte med feberkramper.

SYGEHISTORIE

Efter en ukompliceret graviditet fødtes to monozygote tvillingedrenge i uge 37 + 6. Fødselsvægten var 3.180 g og 2.840 g. Tvillingerne var ikke disponerede for epilepsi og havde to raske storebrødre.

Tvillingerne fik febrile kramper, da de var fem måneder gamle. Dette tolkedes initialt som feberkramper, trods varigheden (20 min). Pga. langvarige kramper henvistes brødrene dog til elektroencefalografi (EEG), hvor man fandt normale forhold. Begge tvillinger fik igen langvarige kramper, nu afebrile. Dette tolkedes som epilepsi, og der blev påbegyndt behandling med valproat i relevante doser. Tvillingerne fik dog stadig kramper under valproatbehandlingen og reagerede kun ganske lidt på gentagne gange behandling med stesolid, de fik derfor flere gange langvarige kramper, herunder tre gange status epilepticus.

Tvillingerne blev henvist til Epilepsihospitalet Dianalund. En urinmetabolisk screening viste normale forhold. Under udredningen på Epilepsihospitalet Dianalund fik tvillingerne diagnosen Dravets syndrom og en SNC1A-mutation. Man påbegyndte behandling med stiripentol som fast behandling sammen med valproat og midazolam som anfaldsbrydende behandling. Stiripentolbehandling blev påbegyndt i maj 2013, og kun tvilling B havde derefter et enkelt krampeanfald. Deres udvikling var herefter normal.

DISKUSSION

Dravets syndrom mistolkes hyppigt som feberkramper, da epilepsien ofte er febersensitiv [1-3]. I tilfældene i sygehistorien blev anfaldene også initialt
tolket som feberkramper. Sygdommen skyldes overvejende en mutation i SCN1A, der koder for en natriumkanal [2-4]. 90% af disse mutationer er nyopståede [5]. Incidensen er formentligt mindre end 1 pr. 40.000 [4]. Ikke alle patienter har den pågældende mutation, enkelte har andre kendte mutationer [2-4]. Mutationen har ikke indflydelse på fænotypen.

Generelt gælder det, at patienterne er raske. Anfaldene begynder før etårsalderen. Primært drejer det sig om kloniske kramper eller generaliserede tonisk-kloniske kramper i opstartsfasen, og derefter udvikler de sig til generaliserede tonisk-kloniske anfald, der bliver tiltagende terapiresistente. Anfaldene provokeres ofte af temperaturstigning. Mental retardering er ikke evident ved anfaldenes start, men viser sig efterhånden. Resultaterne af EEG er initialt normale, men derefter udvikles generaliserede spike-wave- eller poly-spike-komplekser [2, 3], dette er dog ikke specifikt for Dravets syndrom. Hos tvillingerne i sygehistorien var der således en klassisk sygehistorie med ovenstående karakteristika.

I løbet af andet leveår bliver udviklingen forsinket, således at børn med Dravets syndrom går en smule senere end normalt og har forsinket tale [5]. Langtidsprognosen er generelt dårlig med intellektuelle vanskeligheder og fortsatte kramper hos langt de fleste patienter. Nedsat intellekt varierer fra alvorligt nedsat hos 50% til moderat nedsat hos 25% og mildt nedsat hos 25%. Enkelte patienter har normal intelligens. Der ses bedre prognose hos de børn, der får færrest status epilepticus-episoder og fortsat har normalt EEG [3, 5]. Mange patienter oplever gangbesvær i voksenalderen. Mortaliteten er ca. 15%, og skyldes pludselig uventet død i epilepsianfald, status epilepticus efterfulgt af organsvigt eller ulykker [4, 5].

Dravets syndrom behandles med en kombination af stiripentol, valproat og clobazam, hvorimod phenytoin, carbamazepin og lamotrigen kan forværre anfaldene og derfor bør undgås [4].

Dravets syndrom er en epilepsiform, der opstår hos børn. Mutationen, der forårsager epilepsien, er kendt. Syndromet er en sjælden differentialdiagnose til feberkramper og skal haves in mente, når børn får kramper tidligt eller før seksmånedersalderen, og hvis disse er langvarige, både febrile og afebrile, samt responderer dårligt på konventionel antiepileptisk behandling. Behandling af Dravets syndrom er en specialistopgave.

Korrespondance: Katrine Marie Harries Johannesen, Pædiatrisk Afdeling,
Næstved Sygehus, Ringstedgade 61, 4700 Næstved.
E-mail: katrinejohannesen@dadlnet.dk

Antaget: 10. januar 2014

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 31. marts 2014

Interessekonflikter: