Skip to main content

Dynamiske ekg-forandringer ved Brugada-syndrom, en overset diagnose?

Læge Jacob Tfelt-Hansen, overlæge Jesper Hastrup Svendsen, cand.scient. Jacob Hofman-Bang, overlæge Ole Amtorp, afdelingslæge Michael Christiansen & professor Stig Haunsø H:S Rigshospitalet, Hjertecentret, Laboratoriet for Molekylær Kardiologi, Kardiologisk Klinik B, Copenhagen Heart Arrhythmia Research Center (CHARC), og Statens Serum Institut, Markørlaboratoriet, Klinisk Biokemisk Afdeling

31. okt. 2005
5 min.


Pludselig uventet hjertedød forekommer hos omkring 8.000 danskere pr. år, hyppigst på grund af forudgående hjertesygdom. En mindre hyppig årsag til pludselig død er primær elektrisk hjertesygdom forårsaget af mutationer i et eller flere af de gener, der koder for ionkanalproteiner. Brugada-syndrom er en sådan primær elektrisk sygdom. Brugada-syndrom har en incidens på fem pr. 10.000 indbyggere, dog varierende afhængig af etnicitet [1]. Mænd er i forhold til kvinder i overvægt i forholdet 8:1 [1]. Brugada-syndrom blev beskrevet i 1992 af brødrerne Brugada hos en serie på otte patienter [2]. Det diagnostiske særkende for Brugada-syndrom er ST-elevationer i de højre prækordiale afledninger (V1 -V3 ) i et 12-aflednings-elektrokardiogram (ekg) uden anden årsag. Et af følgende syv positive fund skal være til stede: dokumenteret ventrikelflimren, selvdeterminerende polymorf ventrikeltakykardi, familieanamnese med pludselig hjertedød (under 45 år), familieanamnese med ekg-forandringer af typen coved, elektrofysiologisk inducerede ekg-forandringer, besvimelse eller natlig agonal respiration. Der findes tre typer ST-elevationer i V1 -V3 , der er suspekte for Brugada-syndrom, og den enkelte patients ST-elevationer kan veksle mellem disse former. Ved elektrofysiologisk undersøgelse vil et type I C-antiarytmikum ofte demaskere normale eller ikkeklassiske Brugada-syndrom-ekg-forandringer. Et tidligere tilfælde af Brugada-syndrom er blevet beskrevet i Ugeskriftet [3].

Sygehistorier

Vi præsenterer her tre sygehistorier, der illustrerer, hvor bredt et spektrum Brugada-syndromet udgør.

I. En 35-årig mand blev vurderet, da han skulle være knoglemarvsdonor. Et rutine-ekg viste ST-elevationer i V1 -V2 . Ved en elektrofysiologisk undersøgelse under stimulation med klasse I C-antiarytmikum blev polymorf ventrikulær takykardi induceret. Patienten opfyldte således kriterierne for Brugada-syndrom. Forældrene var sunde og raske. Patientens ene bror havde haft generaliserede kramper; mens den anden var nærbesvimet. Ekg hos disse familiemedlemmer var normale. Da patienten havde et strukturelt normalt hjerte og ikke havde andre årsager til ST-elevationerne blev SCN5A-genet screenet for mutationer. Testen var negativ. Da patienten ikke havde haft nærsynkope eller synkope, blev han ikke behandlet med implanterbar kardioverter defibrillator (ICD)-enhed. Han var efterfølgende knoglemarvsdonor og blev fulgt ambulant.

II. En 53-årig mand med kendt type 2-diabetes mellitus blev indlagt med pneumoni. Som følge af ST-elevationer i V1 -V3 viderehenvistes han på mistanke om akut, højresidigt myokardieinfarkt til akut perkutan koronarintervention, hvorved der blev påvist normale koronarkar. Ved en elektrofysiologisk undersøgelse blev der induceret non-sustained ventrikulær takykardi med besvimelse. Et ekg viste efterfølgende intermitterende normal konfiguration og konfiguration som ved Brugada-syndrom (Figur 1 ). Patienten opfyldte således kriterierne for Brugada-syndrom. Familieanamnesen var upåfaldende. Screening af mutationer i SCN5A-genet var negativ. Patienten blev efter udskrivelsen fulgt ambulant uden ICD- behandling.

III. En 49-årig mand blev indlagt efter pulsløs besvimelse, og der var mistanke om akut myokardieinfarkt. Et ekg viste ST-elevationer i V1 -V3 . Patienten blev trombolyseret. Ekg, koronararteriografi, magnetisk resonans-skanning og koronarenzymundersøgelser viste alle normale forhold. Ved en elektrofysiologisk undersøgelse fremkom reproducerbar ventrikelflimmer. Patienten blev derfor behandlet med ICD-enhed. Genetisk testning for mutationer i SCN5A-genet gav negativt resultat.

Diskussion

Det er karakteristisk for Brugada-syndrom, at patientens ekg-forandringer er dynamiske, og det kan derfor være tilfældigt, om sygdommen diagnosticeres hos patienter med syndromet. Patienten i sygehistorie 1 var asymptomatisk, hvilket har en benign prognose. Mens der ved aborteret pludselig død er en risiko for tilbagefald på 69% [4]. Brugada-syndrom er ofte familiær med autosomal dominant arvegang og i 10-30% af tilfældene skyldes sygdommen en funktionelt betydende mutation i SCN5A, en depolariserende natriumkanal [1]. Mutationerne er typisk af typen loss-of-function, hvilket vil sige, at kanalen virker dårligere end normalt [1]. De øvrige 70-90% af sygdomstilfældene - som i de beskrevne sygehistorier - kan p.t. ikke forklares genetisk. Vi og andre grupper er ved at teste patienter med Brugada-syndrom for defekter i kandidatgener.

På grund af de dynamiske og ukarakteristiske ST-elevationer illustreret i de tre ovenstående sygehistorier er denne potentielt dødelige sygdom formentlig underdiagnosticeret.


Jacob Tfelt-Hansen, Laboratoriet for Molekylær Kardiologi, Kardiologisk Klinik B, Hjertecentret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: tfelt@dadlnet.dk

Antaget: 1. oktober 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet


  1. Antzelevitch C. Brugada syndrome: clinical, genetic, molecular, cellular and ionic aspects. Expert Rev Cardiovasc Ther 2003:1:177-85.
  2. Brugada P, Brugada J. Right bundle branch block, persistent ST segment elevation and sudden cardiac death: a distinct clinical and electroc ardiographic syndrome. J Am Coll Cardiol 1992:20:1391-6.
  3. Larsen CT, Pehrson SM, Lu F et al. Højresidigt grenblok, ST-segment-elevation og pludselig hjertedød. Ugeskr Læger 1999:161:1120-2.
  4. Brugada J, Brugada R, Antzelevitch C et al. Long-term follow-up of individuals with the electrocardiographic pattern of right bundle-branch block and ST-segment elevation in precordial leads V1 to V3. Circulation 2002:105:73-8.


Summary

Summary Dynamic ECG changes as a result of Brugada syndrome: an overlooked diagnosis? Ugeskr Læger 2005;167:3060-3061 Brugada syndrome is a primary electrical disease involving a wide spectrum of phenotypes. The hallmark of Brugada syndrome is the ST elevation in leads V1 to V3 . We present three cases of Brugada syndrome. The first patient was diagnosed via routine ECG and a programmed electric stimulation. The second patient was mistakenly diagnosed as having a right coronary occlusion. The last patient had been resuscitated before admittance and received an implantable cardioverter-defibrillator. Treatment of patients with Brugada syndrome is limited by the lack of reliable indicators of risk.

Referencer

  1. Antzelevitch C. Brugada syndrome: clinical, genetic, molecular, cellular and ionic aspects. Expert Rev Cardiovasc Ther 2003:1:177-85.
  2. Brugada P, Brugada J. Right bundle branch block, persistent ST segment elevation and sudden cardiac death: a distinct clinical and electrocardiographic syndrome. J Am Coll Cardiol 1992:20:1391-6.
  3. Larsen CT, Pehrson SM, Lu F et al. Højresidigt grenblok, ST-segment-elevation og pludselig hjertedød. Ugeskr Læger 1999:161:1120-2.
  4. Brugada J, Brugada R, Antzelevitch C et al. Long-term follow-up of individuals with the electrocardiographic pattern of right bundle-branch block and ST-segment elevation in precordial leads V1 to V3. Circulation 2002:105:73-8.