Dysfunktionel vejrtrækning efter COVID-19

Åndenød er en hyppig senfølge til COVID-19. Nyt studie af 51 patienter, som har haft den akutte sygdom ca. fire måneder forinden, gennemfører dyspnøudredning, som ud over udvidet lungefunktionstest med måling af diffusionskapacitet omfatter arbejdstest på en ergometercykel med måling af maksimal iltoptagelse og arterielle blodgasser (cardiopulmonary exercise test (CPET)). På baggrund af CPET inddeles patienterne i tre grupper: 1) patienter med ventilatorisk begrænsning (bl.a. arteriel hypoxæmi under testen), 2) patienter med nedsat perifer iltoptagelse (bl.a. lavt kondital) og 3) patienter med normale testværdier, men dysfunktionel vejrtrækning (dysfunctional breathing, DB), som blev diagnosticeret på baggrund af udtalte og uregelmæssige vejrtrækningsbevægelser under arbejdstesten. Artiklen konkluderer, at hos 30% af patienterne med dyspnø som en senfølge til COVID-19 kan forklaringen være dysfunktionel vejrtrækning. Disse patienter er yngre, har bedre lungefunktion og har haft et mildere forløb af COVID-19 end dem, som ved CPET havde en ventilatorisk begrænsning.

Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Persisterende åndenød efter COVID-19 har været en af de væsentligste årsager til henvisning til senfølgeklinikkerne, og det har været påfaldende, at patienternes åndenød ikke hang sammen med sværhedsgraden af den akutte sygdom. Patienterne har ofte været fysisk meget aktive op til infektionen, men svært begrænset efterfølgende, uden at man har kunnet konstatere forandringer på CT af lungerne, udvidet lungefunktionsundersøgelse eller ved kardiologisk udredning, ligesom CPET ofte har vist normal kondition og ventilationsreserve. DB med hyperventilation har tidligere været påvist hos nogle patienter efter COVID-19, men aktuelle studie viser, at DB uden hyperventilation, men med svært abnormt vejrtrækningsmønster, også findes som en mulig årsag. Det er vigtigt for patienterne, at der findes en forklaring på den åndenød, der ofte begrænser dem meget, uanset at vi fortsat ikke kender den eksakte mekanisme, der betinger den dysfunktionelle vejrtrækning; dog gættes der på en viral påvirkning af respirationscenteret. En vigtig erfaring er i øvrigt, at tilstanden ofte kan behandles med gode resultater ved fysioterapeutisk intervention«.

Interessekonflikter ingen