Dysphagia lusoria

Synkebesvær og synkesmerter i over to uger er faresignaler, der bør foranledige en henvisning i pakkeforløb for enten hoved-hals-kræft eller øvre gastrointestinal-kræft, jf. Sundhedsstyrelsens pakkeforløb og Kræftplan III [1], hvis der ikke kan findes en oplagt årsag. Efter henvisning fra en praktiserende øre-næse-hals-læge foretages der på hospitalet endoskopiske undersøgelser og biopsi med henblik på diagnostik, og ved fund af cancer foretages der evt. supplerende billeddiagnostik med henblik på stadieinddeling.

SYGEHISTORIE

En 90-årig kvinde blev henvist fra en praktiserende ørelæge til pakkeforløb på mistanke om øsofaguscancer pga. synkesmerter, der havde varet måneder. Hun havde komorbiditet i form af kronisk nyreinsufficiens, hjerteinsufficiens og kronisk atrieflimren. Desuden var hun fra starten afvisende over for eventuelle kirurgiske tiltag pga. tidligere postoperative komplikationer i form af mesenteriel trombose efter en hernieoperation, hvorfor hun nu var stomibærer.

Patientens symptomer var synkesmerter, som var langsomt progredierende, i starten intermitterende til efterhånden nærmest konstant tilstedeværende. Hun beskrev smerterne som startende omkring larynxskelettet og hele vejen ned bag sternum, hvor de forværredes i forbindelse med fødeindtagelse med udstråling til ryggen og flankerne. Der var ingen synkestop eller globulusfornemmelse, men hun havde haft et uintenderet vægttab på 9 kg. Hun klagede endvidere over reflukssymptomer og intermitterende hæshed.

Ved en klinisk undersøgelse inkl. fleksibel laryngoskopi blev der fundet normale forhold. Pga. patientens anamnese var der indikation for endoskopisk udredning med øsofagoskopi og gastroskopi. Hun var pga. sine konkurrerende sygdomme utryg med det diagnostiske tilbud, hvorfor der i stedet blev foretaget en røntgenundersøgelse med kontrast af øsofagus. Her blev der fundet normalt kontrastnedløb til ventriklen, men på niveau med arcus aorta blev der fundet en indkærvning i kontrasten fra venstre side (Figur 1A). Efterfølgende CT af hals/thorax viste en vaskulær anomali med en abnorm afgående a. subclavia dxt., der komprimerede øsofagus, især pga. forkalkninger heri. Denne benigne tilstand, der muligvis kunne forklare patientens symptomer, beroligede hende, og hun ønskede ikke yderligere tiltag. I samråd med hende blev behandlingen en ændring til mere flydende kost og opfølgning via hendes egen læge.

DISKUSSION

Et aberrant afløb af a. subclavia dxt. (Figur 1B) er den almindeligste form for karanomali [2]. Den findes dog kun hos under 1% af befolkningen, og størstedelen er symptomfrie. Symptomer ses sjældent hos børn og viser sig som hoste og stridor [3], hvorimod der hos voksne oftere findes dysfagi. Dysfagi pga. denne anomali betegnes dysphagia lusoria og skyldes det unormale forløb af a. lusoria, der afgår fra aorta efter a. subclavia sin. Herefter løber den bag sidstnævnte samt trachea og øsofagus for at fortsætte som a. subclavia dxt. Dysfagi kan forværres ved aterosklerose. Ved milde symptomer kan konservativ behandling med kostændring forsøges evt. med tillæg af antirefluksmedicin som protonpumpeinhibitor [4]. Ved invaliderende symptomer kan der med stor succes udføres bypassoperationer [5].

Patienten i sygehistorien havde svære symptomer som dysfagi og kroniske smerter, som kunne tilskrives dysphagia lusoria. Der blev ikke udført yderligere diagnostik med relevant endoskopi pga. hendes komorbiditet og efter hendes eget ønske. Anden lidelse blev dog ikke udelukket, og som udgangspunkt skal der altid foretages relevant endoskopi inden malign lidelse kan udelukkes, og diagnosen dysphagia lusoria kan stilles.

Korrespondance: Kasra Zainali-Gill. E-mail: kasrzain@rm.dk

Antaget: 24. februar 2015

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 25. maj 2015

Interessekonflikter: ingen.