Akademisk afhandling
Effect of the angiotensin converting enzyme inhibitor and adjuvant beta-blocker therapy on functional class and exercise tolerance in patients with heart failure and left ventricular systolic dysfunction
16. jan. 2006
2 min.
Ph.d.-afhandlingen, der omfatter tre publicerede artikler og to accepterede manuskripter, udgår fra Kardiologisk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, og Kardiologisk Afdeling B, H:S Rigshospitalet. Langtidsbehandling med angiotensin-konverterende enzymhæmmer (ACEI) og beta-blokkere (BB) har en gavnlig effekt på overlevelsen hos patienter med hjertesvigt og systolisk dysfunktion af venstre ventrikel, men deres dokumenterede effekt på symptomer såsom åndenød og arbejdsevne har været modstridende. Det har derfor klinisk relevans at undersøge, i hvilket omfang disse behandlinger forbedrer symptomer og arbejdskapacitet.
Første arbejde omhandler effekten af ACEI (trandolapril) på New York Heart Association (NYHA)-klassetrin og arbejdskapacitet hos 1.749 patienter med hjertesvigt i TRAndolapril Cardiac Evaluation (TRACE)-studiet. Behandling med trandolapril resulterede i en ikkesignifikant effekt på arbejdskapacitet og NYHA-klasse. Det andet og tredje arbejde er metaanalyser af en række studier om effekten af ACEI på arbejdskapacitet og NYHA-klasse. Metaanalyserne viste, at behandling med ACEI havde en gavnlig effekt på arbejdskapacitet og en forebyggende effekt på forværring af NYHA-klasse. Fjerde arbejde er en metaanalyse, der omhandlede effekten af BB-behandling på NYHA-klasse og arbejdskapacitet. BB havde ligeledes en gavnlig effekt på NYHA-klasse og arbejdskapacitet, men ikke signifikant effekt på maksimal iltoptagelse og seks minutters gangtest. Femte og sidste arbejde er en litteraturgennemgang og metaanalyse om brain natriuretic peptide (BNP) som en surrogatmarkør for NYHA-klasse og arbejdskapacitet. En metaanalyse af en række studier, som har vurderet BNP-målinger versus diverse mål for arbejdskapacitet, viste en svag korrelation.
Resultaterne af denne afhandling har afklaret, at den nuværende behandling af hjertesvigt medfører signifikant effekt på patienternes funktionsniveau. Disse gunstige effekter på NYHA-funktionsklasse ligger ud over de meget veldokumenterede effekter på overlevelse og hospitalisering.
Implikationen er, at det er vigtigt at optimere behandlingen med ACEI og BB, især hos de svært symptomatiske og ældre patienter. Meget gamle patienter vil muligvis have mere glæde af en symptomlindrende behandling. Den øgede evidens vedrørende symptomlindring forventes at kunne hjælpe med at motivere patienterne for en livslang behandling.